Magtens Tredeling

40 Episodes
Subscribe

By: K-NEWS.dk - en del af Karnov Group

Det her er podcasten, der gør juraen spiselig, og hvor de tunge juridiske problemstillinger og gråzoner gøres lette og transparente. K-NEWS.dk har samlet alt fra studiepodcasts til reportager, der alle har det tilfælles, at de giver dig indblik i juraen på en ny og oplysende facon.

✂️ Clip this podcast
Episode 269 - Arbejdsskadesystemet er blevet en krigszone skabt af politikerne
Last Wednesday at 11:13 AM

En Højesteretsdom fra 28. april i år slår fast, at tusindvis af danskere potentielt kan få genoptaget deres arbejdsskadesager. Afgørelsen blev modtaget med lige dele glæde og frustration fra sagens parter, men bag afgørelsen gemmer sig et langt større problem. Nemlig et system der i årtier er blevet så komplekst og juridisk uafklaret, at det belaster både domstole, forsikringsselskaber og nødlidte borgere. Sådan lyder det fra Thomas Brenøe og Leif Hove-Donbæk, der er gæster i denne uges udgave af Magtens Tredelig. For selvom de har stået på hver sin side i sagen i...


Episode 268 - EMRK’s betydning for dansk praksis - kontekst og aktuelt
05/20/2026

Professor Louise Halleskov binder trådene sammen mellem EMRK og dansk forvaltningsret. Hun tager en række sager, verserende som afgjorte, og sætter, som hun siger det - emnet i kontekst og aktualitet. Hun inddrager jydebrødre-sagen, manden med reolen foran hans dør-sagen, verserende sager og afgjorte sager, og hun argumenterer for, hvordan hun ser en begyndende dansk retspraksis på områder inden for forvaltningen, der i stigende grad er påvirket af EMRK-baserede domme. Det er sager om sagsbehanlingstider og godtgørelser. Episoden er en optagelse af Halleskovs åbningskeynote ved 2026’s forvaltningretskonference. K-NEWS er mediepartner og har eksklusiv ad...


Episode 267 - Kryptokampen del 3
05/15/2026

Hvad fandt arbejdsgruppen under Skatteministeriet, som skulle komme med input til ny lovgivning om beskatning af kryptoaktiver i Danmark, ud af? Og hvornår kan vi egentlig regne med at det bliver til lov? For der er intet sket siden sommeren 2025, og under danmarkshistoriens længste regeringsforhandlinger siden valget 24. marts er der absolut intet politisk besluttet. Hvordan forsøger man i EU og internationalt at regulere et verdensomspændende marked for handel med kryptovaluta? Det er omdrejningspunktet for dette afsnit af Kryptokampen, som også kigger lidt ud i, hvordan fremtiden kan se ud for kryptomarkedet. Medvirkende i afsnittet er: Payam Samar...


Episode 266 - Kryptokampen del 2
05/15/2026

Hvorfor er kryptoejeren Thor anonym, og hvad er det, der gør at vi ikke bare kan behandle kryptoaktiver som andre financielle aktiver, vi kender? Det undersøges i dette afsnit af Kryptokampen, hvor vi også får forklaringen på, hvorfor man kan ende med at skulle betale mange tusinde kroner i skat af kryptohandler, man reelt ikke har tjent på. Medvirkende i afsnittet er: Payam Samarghandi, skatteadvokat Nele Rickelt, skatteadvokat, medlem af bestyrelsen i Danske Skatteadvokater Thor, anonym, kryptohandlende Anne Sofie Højrup Bondegaard, lektor juridisk institut, Aarhus Universitet Danny Deghani, jurist, Fintech. Finanstilsynet Vært: Dan Poulsen Redaktør og tilr...


Episode 265 - Make tax great again
05/13/2026

Dansk skattelovgivning lider under overimplementering og øget kompleksitet, og det går ud over den individuelle retssikkerhed på skatteområdet. Sådan lyder det fra FSR - Danske Revisorer, der med et nyt skattepolitisk udspil vil have skattelovgivning ind i regeringsforhandlingerne velvidende, at skat nok ikke ligefrem er en kioskbasker, fortæller udvalgsleder for FSR’s skatteudvalg Søren Næsborg Jensen i Magtens Tredeling. For problemerne er ifølge FSR så mange, at der er brug for et politisk fokus på skatteområdet - og helst allerede i et kommende regeringsgrundlag. Gæst: Søren Næsborg Jensen, partner hos EY og udvalgs...


Episode 264 - Kryptokampen del 1
05/06/2026

Hundredetusinder af danskere kæmper med, hvordan de skal betale skat af deres gevinster på bitcoins og andre kryptoaktiver, og følge Skatteministeriet selv er det kun ganske få procent af danskerne med de digitale værdier, som overholder reglerne for indberetning af skat. Selvom det har været planlagt af regeringen i mange år, findes der stadig ingen særlig lovgivning for, hvordan danskere beskattes af kryptohandel. Beskatningen af de blockchainbaserede digitale værdier bygger derfor i dag på statsskatteloven, der er mere end 100 år gammel. Mens vi venter på målrettet lovgivning, går statskassen ifølge eksperter glip af million...


Kryptokampen TRAILER
05/05/2026

Hundredetusindvis af danskere ejer kryptoværdier, og de risikerer at brænde nallerne, hvis de vælger at betale skat. Det skyldes, at Danmark ikke har en lov, der er designet til den type digitale værdier. Sådan forholder det sig her i 2026, selvom det i mange år har været regeringens ambition at lave den lovgivning. I den nye miniserie Kryptokampen undersøger K-NEWS, hvad problemerne er. Mød i Kryptokampens kommende tre afsnit *den anonyme Thor, der ikke tør stå frem, selv om han faktisk har betalt skat. *skatteadvokaten, der i 2024 gav skatteminister og skatteordførere kolde fødder...


Episode 263 - Hvem er skyld i de misforståede menneskerettigheder?
04/29/2026

Mads Bryde Andersen er en af meget få juridiske specialister, der offentligt har argumenteret for, at Danmark kan melde sig ud af Menneskeretskonventionen og ind igen med forbehold. I denne episode forklarer han, hvorfor han mener, domstolen i Strasbourg har sat sig ud over sin kompetence – og sit mandag. Og han kritiserer menneskeretsmiljøet for at leve et isoleret liv, hvor de ikke blander sig kritisk i nødvendige diskussioner i Danmark. Gæst: Mads Bryde Andersen, professor i formueret, Juridisk fakultet på Københavns Universitet. Vært: Dan Poulsen. Magtens Tredeling er en del af K-NEWS, som er tilmeldt pressenæv...


Episode 262 - Hvordan regulerer Grundloven regeringsingenmandsland?
04/21/2026

Siden 25. marts, hvor Mette Frederiksen indgav regeringens afskedsbegæring til kongen, har Danmark befundet sig i et ingenmandsland mellem to regeringer. I Magtens Tredeling episode 262 fortæller lektor i forfatningsret Sune Klinge fra Københavns Universitet, hvad Grundloven regulerer og endnu mere interessant ikke regulerer, når en regering er gået af, men fortsat styrer som forretningsregering. I episoden 262 kan du hører hvordan politisk praksis i stedet udfylder tomrummet med uskrevne normer for regeringsdannelse og hvor langt en afgående regering kan gå ud over ren drift, før det rejser spørgsmål om parlamentarisk opbakning og ministerans...


Episode 261 - Retlig interesse i Højesteret
04/14/2026

For at føre en sag ved de danske domstole skal sagsøger som bekendt have det, der kaldes retlig interesse. Begrebet er ikke defineret i lovgivningen – det er ulovbestemt – og det er derfor op til domstolene at forme praksis og herigennem fastlægge dets indhold. Det fik fire humanitære organisationer at mærke, da Højesteret for nylig afsagde kendelse i sagen U.2026.2373. Mellemfolkeligt Samvirke, Oxfam Danmark, Amnesty International og Al-Haq havde forsøgt at få prøvet, om danske eksporttilladelser til F-35-komponenter var ugyldige, fordi de ifølge organisationerne strider mod våbenloven og Danmarks internationale forpligtelser...


Episode 260 - Ansvarlig skat uden teoretisk fundament / Magtens Tredeling - Taxo
04/07/2026

Ansvarlig skat er et begreb, der i højere grad sniger sig ind i de store danske virksomheders årsrapporter og CSR-strategier. Men der findes ingen definitiv definition for, hvad begrebet indebærer. Ph.d. Sara Ravn Jespersen har som den første kortlagt, hvad ansvarlig skat egentlig betyder. I Magtens Tredeling – Taxo folder hun begrebet ud og uddyber, hvilken position det har i dag, og hvordan det historisk er opstået. I dagens udsendelse uddyber hun, hvordan blandt NGO’er og ikke mindst store internationale skatteskandaler har haft betydning for det, hun selv kalder en ændring i virksomhedernes tilgang til skat. Og s...


Episode 259 - Med AI i fuld galop skal de studerende lære at ride
03/25/2026

Jurastuderende og stifter af den nye forening JURAI på Aarhus Universitet, Philip Dalmose, ser ikke AI som en trussel mod juraen, men som et vilkår, kommende jurister skal lære at bruge ansvarligt. I Magtens Tredeling afviser han billedet af den bekymrede, fremtidsangste jurastuderende og beskriver i stedet, hvordan AI allerede i dag bruges til eksamensforberedelse, studiejob og legal tech-kompetencer – uden at bøgerne og den juridiske metode må slippe taget. Gæst: Phillip Dalmose, jurastuderende og stifter af foreningen JURAI Vært: Rasmus Lehmann Hylleberg Magtens Tredeling er en del af K-NEWS, K-NEWS produceres og publiceres af Karnov Group Den...


Episode 258 - Salærstørrelsen fik Tobias Stadarfeld til at føle sig som en idiot
03/18/2026

Når borgerens advokat får en brøkdel af statens salær, hvad gør det så ved lysten til at føre de svære sager? I denne episode af Magtens Tredeling fortæller tidligere menneskerettighedsadvokat Tobias Stadarfeld, hvorfor ti år med fri processager, beskårne salærer og afviste klager fik ham til at lægge advokatkappen på hylden. Og han fortæller også, hvad det betyder for de borgere, der netop skal bruge domstolene til at få myndighedsfejl frem i lyset. Han deler konkrete eksempler på sager, hvor hans arbejde honoreres langt lavere end modpartens, forklarer hvorfor de økonomi...


Episode 257 - Når jura blot er krymmel på kagen
03/11/2026

En ny ændring af socialrådgiveruddannelsen risikerer at efterlade de studerendes med et endnu mere mangelfuldt juridisk grundlag end tilfældet er i dag. Sådan lyder det fra næstforperson i Socialrådgivernes Censorledelse Pernille Gry Petersen, der ser med stor bekymring på den nye strukturændring af socialrådgiveruddannelsen, som træder i kraft 1. august i år. Allerede nu viser censorernes årsrapporter, at de studerendes viden om jura og juridisk metode flere steder er meget mangelfuld, og at centrale områder som beskæftigelseslovgivning i nogle eksamensbesvarelser helt er fraværende. Og med den nye uddannelsesstruktur, der blandt andet vil forko...


Episode 256 - Ikke rigtig voksne, ikke rigtig børn
03/04/2026

Unge mellem 15 og 17 år er juridisk set børn – men møder et strafferetligt system, der ofte behandler dem som voksne. I denne episode af Magtens Tredeling fortæller post.doc Martine Stagelund Hvidt, hvordan netop den dobbelte position betyder, at unge udsat for vold i hjemmet selv ender med at bære en urimelig stor del af ansvaret for at aktivere deres rettigheder. Med afsæt i sin videnskabelige artikel til TfK Et juridisk perspektiv på unge udsat for vold i hjemmet – ikke rigtige voksne – ikke rigtige børn, forklarer hun i denne episode, hvad hendes forskning peger på er grunden til...


Episode 255 - EU bekæmper mundkurvssager, men Danmark står udenfor
02/24/2026

Magtfulde virksomheder og personer bruger i stigende grad retssystemet til at intimidere kritikere med dyre og langvarige retssager. De såkaldte SLAPP-sager er ikke først og fremmest tænkt til at få oprejsning for en potentiel krænkelse, men til at skræmme journalister, NGO’er, forskere og andre deltagere i den offentlige debat til tavshed. I Magtens Tredeling episode 255 forklarer bestyrelsesmedlem i Coalition against SLAPPS in Europe og Greenpeace-jurist Daniel Simons, hvordan SLAPP-sager fungerer som censur, hvorfor de truer den demokratiske samtale, og hvad EU’s nye anti‑SLAPP‑direktiv betyder for Europa og Danmark. Gæst: Bestyrelsesmedlem i Coalition aga...


Episode 254 - Straf, straf og mere straf
02/18/2026

Danmark har fået en ny strafreform. En historisk aftale, lød det tilbage i juni måned, da justitsminister Peter Hummelgaard præsenterede udspillet. Siden har der været forhandlinger i gang og 5. februar udmøntede det sig så i ny konkret lovgivning. Den nye strafreform sætter hårdt ind mod blandt andet personfarlig kriminalitet med dobbelt op på straf for grov vold, og 50% skærpelse af straffen for simpel vold, voldtægt og vold og trusler mod personer i offentlig tjeneste. Tiltag, der på papiret tillægges stor værdi for ofrene, men som samtidig kommer på et tidspunkt, hv...


Episode 253 - Nyt center vil styrke retsstatens beredskab i en tid præget af oprustning
02/10/2026

I en ny sikkerhedspolitisk virkelighed, med krig i Europa, hybride trusler, teknologisk overvågning og gråzoner mellem krig og fred, skal juraen levere klare en række klare svar på hvad myndighederne egentlig må, og hvor retsstatens grænser går, når politikerne samtidig opruster og indføre nye sikkerhedsværn? I denne episode 253 af Magtens Tredeling forklarer centerleder Astrid Kjeldgaard-Petersen, hvorfor det nye Center for Ret og Sikkerhed (CERES) er sat i verden, hvilke juridiske”huller i osten”, forskningen skal lukke, og hvorfor folkerettens fortolkning kan få stor betydning – også når stater forsøger at retfærdiggøre brug af magt...


Episode 252 - Truet del 5: Sagen mod de ukendte stemmer
02/04/2026

Omkring 2,5 år efter de første trusler mod den anonyme advokat Sara blev anmeldt, sidder hun i en tysk retssal, hvor sagen om de truende opkald fra ukendte stemmer endelig skal afsluttes. K-NEWS er taget med, og du høre, hvad der sker i retten i det sydlige Tyskland i denne uges episode af Magtens Tredeling. Episode 252 følger op på Magtens Tredeling miniserien Truet, der handlede om tre advokaters oplevelser med trusler og chikane. Den anonyme advokat Sara forlod ved i episode 204, hvor vi det var uvist, hvem der faktisk stod bag truslerne mod hende. Og det er netop, hvad...


Episode 251 - Grøn energi vs skat / Magtens Tredeling - Taxo
02/02/2026

Vi mangler en rammelovgivning, der passer til de politiske ambitioner om mere grøn energi og ambitionerne om at den industri er udpeget til at være vækstmotor. I stedet for forståelig og logisk rammelovgivning for de investeringer og udgifter, der rammer 2-3-4 cifrede millioner, er industrien overladt til tolkninger baseret på enkeltsager. Kort og sort sagt i en tid, der skulle være grøn: Vi var bedre til at hjælpe olieproduktionen på vej, end vi idag er til at sætte fart på den grønne omstilling. Sådan lyder kritikken fra European Energys Annette Lindh...


Episode 250 - Som helhed var det jo bare for sjov
01/29/2026

Det var ikke et brud på straffelovens § 266 b, den såkaldte racismeparagraf, at den tiltalte Azad Sadon Fadil Habib havde givet plads til fornedrende og nedværdigende vittigheder på sin hjemmeside. Sådan lyder det fra Højesteret i en ny principiel afgørelse. I denne episode af Magtens Tredeling uddyber professor i medieret Søren Sandfeld Jacobsen på, at Højesteret med afgørelsen vil beskytte humor og satire bredere – selv når ytringer “isoleret set” er nedværdigende. Men han peger også på en faldgrube, der kan vise sig, hvis man vil pakke sin hadske tale ind i vittigheder, når talen...


Episode 249 - Nyt begreb forklarer Trumps Grønland-retorik
01/22/2026

Grønlands rolle i international politik er under hastig forandring. I denne uges episode af Magtens Tredeling præsenterer to forskere et nyt begreb, der skal hjælpe os med at forstå de politiske udmeldinger og dynamikker, som især USA, Danmark og Grønland indgår i. Begrebet hedder diplomatisk ekstrem, og det er lavet til lejligheden at kunne forklare præsident Trumps udmeldinger om Grønland på sociale medier i perioden 2024 og frem til 2025 i et videnskabeligt studie. I episode 249 forklarer de to forskere bag studiet politolog Mette Marie Stæhr Harder og juraprofessor Helle Krunke, hvorfor de har brug fo...


Episode 248 - Den politisk tænkende ikke-politiker
01/14/2026

Den tidligere toppolitiker Karsten Lauritzen har nu siddet på posten som administrerende direktør hos Danske Advokater i lidt over et år. Selv beskriver han sit mandat i posten som direktør som et skifte i retning af større politisk gennemslagskraft og offentlig synlighed for brancheorganisationen. Med sin ansættelse har bestyrelsen, siger han, ønsket “en mere politisk profil, også en mere synlig profil”. Men han slår dog fast, at han selv er færdig med at være politiker. ”Karsten Lauritzen er færdig med at være politiker. Men jeg er jo ansat til at tænke politisk. Og jeg...


Episode 247 - Kommuner overser forpligtelse i Barnets Lov
01/07/2026

Kommunerne overser en vigtig fortolkning af Barnets Lov. Det fortæller ph.d. og adjunkt ved Aalborg Universitet i denne uges episode af Magtens Tredeling. For der opstår et juridisk tomrum, når Familieretshuset tildeler støtte til samvær til et ikke anbragt barn, men kommunen ikke føler sig forpligtet til at levere støtten. Fonseca peger på, at kommunerne overser en mulig fortolkning af §32 i Barnets Lov, der faktisk kan rumme hjemmel til netop den støtte, og hun fremhæver, hvordan både lovens ordlyd og dens vejledning bidrager til uklarheden. I dette afsnit tager Maria Fonsec...


Episode 246 - Lars Bo Langsteds kritiske dom over den juridiske mediedækning
12/16/2025

Efter flere årtier som en af mest anvendte stemmer og ansigter, når juraen skulle forklares i medierne, forsvandt professor Lars Bo Langsted for små ti år siden. En blodprop satte en stopper for ham som markant repræsentant for den juridiske faglighed og alle nuancerne, som han i dag synes mangler mange steder. I 2025’s sidste podcastepisode fra K-NEWS har vi med hans samtykke genskabt den stemme, der ellers var forsvundet. Derfor kan han en sidste gang til os alle dele erfaringer, klarsyn og refleksioner over udviklingen i mediernes dækning af juraens verden. En udvikling, hvor medierne har bidraget...


Episode 245 - Tour de Konvention
12/10/2025

Debatten om Danmarks forhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention kræver er blevet for politiseret. Det mener Jens Elo Rytter, der har fulgt konventionen tæt de sidste 30 år fra sin position som professor ved Københavns Universitet. Ifølge ham er diskussionen om EMRK de sidste år blevet mere splittende, både politisk og blandt hans fagfæller. Derfor er der brug for at zoome ud og se på, hvad konventionen faktisk har betydet for Danmark og dansk retspraksis. Derfor tager Jens Elo Rytter os i dette afsnit med på en tour de konvention og uddyber, hvor han ser, at konventi...


Episode 244 - Nye promillegrænser skaber retligt hovedbrud
12/03/2025

En ny ændring af færdselsloven betyder, at en 18-årig ikke må drikke en enkelt øl, før han kører sine forældres Mazda – men han må gerne drikke en øl, og derefter kører en tur på sin onkel Jørgens motorcykel. Det lyder absurd, og det er absurd, siger mangeårig ekspert, forfatter og tidligere retspræsident ved Retten i Roskilde, Niels Waage, i et interview i Magtens Tredeling. Den nye ændring af færdselsloven, hvor promillegrænsen for bilister med kørekort under tre år sættes ned til 0,2, har skabt et system, der ifølge Waage er “indviklet...


Episode 243 - Højrisiko ved at forsvare sig i en sag, hvor du har fået ret af Landsskatteretten / Magtens Tredeling - Taxo.
12/02/2025

I Danmark har vi en situation, hvor du som skattebetaler skal vurdere, om du har råd til at forsvare dig i en sag, hvor du allerede har fået ret. For med renters rente kan det skyldige beløb mangedobles. Skatteadvokat Stine Andersen kalder det urimeligt. Det har en tidligere skatteminister sådan set også gjort i 2019, og Højesteret har også udtalt sig om situationen ved i en 2023-dom tydeligt at konkludere, at der er grund til at lovgiverne vurderer om situationen er ønskelig. Afsættet for problemet er at danske skatteydere – det være sig personer eller virksomheder...


Episode 242 - Børnepasning og madlavning kan være medvirken til terror
11/18/2025

Kan man dømmes for medvirken til terror, fordi man laver mad og tager sig af sit barn, som vælger at begå terror? Det handler denne episode af Magtens Tredeling om. For ugens gæst kigger - med udgangspunkt i en analyse af tre domme - nærmere på, hvad domstolene ligger til grund, når de dømmer ud fra straffelovens §114 e, medvirken til terror. Her ser ekspert i dansk terrorlovgivning Nanna Grønning-Madsen ret klart, hvad Højesteret i sin afgørelse definerer som et objektivt gerningsmoment ud fra §114 e. Men det er mere uklart, hvordan det subjektive ge...


Episode 241 - Koda tager juridisk slagsmål med amerikansk AI-kæmpe
11/12/2025

Den danske musikrettighedsorganisation Koda lægger sag an mod verdens største AI-musikplatform Suno. En tjeneste, der ifølge politisk og juridisk chef hos Koda Nicky Trebbien gemmer sig bag den manglende regulering af AI på EU-niveau. ”Suno har opbygget en milliardforretning (…) ved at bruge andres musik, og blandt andet også dansk musik, og det har de gjort uden at spørge om lov, uden at betale for det. Og det synes vi jo helt grundlæggende er forkert,” lyder det fra Nicky Trebbien i Magtens Tredeling. Han fortæller, at Suno som verdens største AI-musiktjeneste repræsenterer en bekymrende tende...


Episode 240 - Straf del 4: Kriminalitet og straf er blevet politikernes domæne
11/06/2025

Regeringen vil med den nye strafreform igen hæve straffene for personfarlig kriminalitet. Men Justitsministeriet skriver i deres udspil, at vi har en lav og faldende kriminalitetsrate i Danmark. Ifølge to strafferetseksperter fra Aalborg Universitet er det modsætningsforhold et tydeligt tegn på, at straf og kriminalitet er blevet domæne. I sidste afsnit af podcastminiserien Straf, peger de på, at det er politikerne, der i dag definerer, hvad den rigtige straf er, ikke professorer og eksperter. Gæster: Kriminolog Annette Olesen og strafferetsprofessor Birgit Feldtmann Vært: Rasmus Lehmann Hylleberg Magtens Tredeling er en del af K-NEWS, som producer...


Episode 239 - Tiden efter fængsel som del af den formelle straf
10/29/2025

Straffen er ikke overstået, når en indsat har siddet i fængsel. For når den indsatte forlader fængslet følger der en masse konsekvenser med på den anden side, som kan opleves som formel straf i sig selv. Sådan lyder det fra professor i politisk filosofi Zachary Hoskins fra Nottingham University. Ifølge ham kunne man med fordel begynde at overveje at indtænke det, han kalder collateral legal consequences som led i den formelle straf. I tredje del af denne miniserie om straf har K-NEWS taget turen til Nottingham for at blive klogere på Hoskins' pe...


Episode 238 - Straf del 2: Filosofien bag gengældelse udfordrer politikernes strafiver
10/22/2025

Straf skal bygge på moralsk retfærdighed – ikke på politisk symbolik. Sådan lyder konklusionerne fra den svenske professor i politisk videnskab fra Göteborg Universitet Göran Duus-Otterström, der er gæst i anden episode af K-NEWS’ miniserie Straf. Duus-Otterström peger på det filosofiske begreb retributivisme som alternativ til politikernes ivers efter at straffe hårdere. For retributivismen er retfærdighed ikke et spørgsmål om effektiv kriminalitetsbekæmpelse, men om moral, forklarer professoren. Med Otterströms perspektiv bliver strafdebatten mere end et spørgsmål om hårdere eller mildere straffe. Den bliver et spørgsmål om, hvad retfærdi...


Episode 237 - Kan man have krænket menneskerettighederne, før de fandtes?
10/14/2025

Kan man bruge nye regler på gamle hændelser? Det prøver Københavns Byret at tage stilling til netop nu. For i midten af september i år blev Sprogø-sagen procederet foran en dommer i Københavns Byret, og et af de store omdrejningspunkter i den sag er, om de hændelser, de to Sprogø-kvinder siger, de har været udsat for, er menneskerettighedskrænkelser, og om kvinderne dermed har ret til erstatning, som det fremgår af EMRK. Det, der gør sagen ekstra interessant, er, at flere af hændelserne har fundet sted, før konventionen trådte i kraft...


Episode 236 - Straf del 1: Når mavefornemmelser sluger rationalerne
10/07/2025

I Danmark har vi fuldstændig glemt at diskutere, hvorfor vi straffer. Sådan lyder det fra retsfilosof Jesper Ryberg, der ser flere eksempler på, at politikerne har bevæget sig væk fra rationelle argumenter og læner sig op af mavefornemmelse. Med Folketingets åbning og regeringens strafreform på dagsordenen sætter K-NEWS fokus på spørgsmålet i den ny podcastserie Straf. Gennem interviews med retsfilosoffer og eksperter fra hele Europa undersøger serien perspektiverne bag straf – hvorfor straffer vi? Hvordan udmåler man den rette straf? Hvilke elementer er og bør være en del af straffen? Og hvad...


Episode 235 - Europæisk regulering med AI
10/01/2025

På ganske få år er vi gået fra, at teknologien slet ikke kunne det, Henrik Palmer Olsen håbede den kunne, til de nye store sprogmodeller, LLM, der kommer til at forandre arbejdet med juridiske afgørelser abnormt. Henrik Palmer Olsen var en af de første i Danmark, der for alvor begyndte at arbejde med krydsfeltet mellem jura og machine learning, og han har netop færdiggjort en finsk finansieret rapport, der anbefaler den tekniske model, der kan trække al EU-regulering ind i AI-æraen. Gæst: Henrik Palmer Olsen, juraprofessor ved Københavns Universitet, iCourts. Vært: Dan Pouls...


Episode 234 - Domstolenes struktur gør det svært at komme ventetider til livs
09/25/2025

Hvorfor er det så svært at få nedbragt sagsbehandlingstiderne ved de danske domstole? Det får du et bud på i ugens episode af Magtens Tredeling. Funktionschef hos Retten i Roskilde Helene Chjeffer Boje har nemlig undersøgt, hvordan strukturerne hos domstolene er, og hvilken rolle ledelse spiller i forhold til nedbringelse af sagsbehandlingstider. Det har hun gjort i sit speciale som afslutning på sin ledelsesuddannelse fra CBS. Og hendes konklusion er klar; en del af svaret på, hvorfor vi har svært ved at nedbringe ventetiderne ved domstolene, kan findes i den måde domstolene er bygget op på og derm...


Episode 233 - Farvel til borgerrådgiveren, som vi kender den
09/17/2025

En næsten samlet borgerrepræsentation i Københavns Kommune besluttede den 19. juni at stemme for en sammenlægning af den uafhængige borgerrådgiver og kommunens interne revision under én samlet leder. I en pressemeddelelse fra kommunens lød det, at sammenlægningen sker som led i en større ressortomlægning, hvor kommunen har kigget både sundhed, kultur, beskæftigelse og masser af andre områder efter i sømmene. Men kigger man de officielle dokumenter og analyser igennem, så står der intet om hvorfor man ønsker at nedlægge borgerrådgiveren i sin nuværende form. Forvaltningen...


Episode 232 - Regulering af kunstig intelligens kloden rundt
09/10/2025

Domme er begyndt at tikke ind rundt omkring i verden, der handler om kunstig intelligens. I Kina er der idømt hårde straffe til tjenester, der har krænket andres ophavsret og Air Canada er af en domstol dømt til at sælge en flybillet til en dollar, som deres AI-agent havde tilbudt til en kunde. I USA fik en amerikansk radiovært ikke dømt Open AI for de opdigtede anklager, Chat GPT havde skrevet om ham, og domstole - ligeledes i USA - er kommet med en række delafgørelser, der kommer til at spille en rolle...


Episode 231 - Den svære efterforskning i sager om psykisk vold
09/03/2025

Efterforskning af sager om psykisk vold bliver alt for ofte møde af manglende viden og utilstrækkelige ressourcer. Det mener centerchef ved kvindekrisecenteret LivaPeople og tidligere politibetjent Maja Markmann, der i den nyeste episode af podcasten Magtens Tredeling rejser kritik af både politiets og anklagemyndighedens i hendes optik manglende kompetencer, når det kommer til efterforskning og førelse af sager ved domstolene af sager om psykisk vold. Det handler dog ikke kun om viden og ressourcer. Ifølge Markmann er der også behov for større åbenhed omkring, hvordan sager udvælges og prioriteres. Hun problematiserer især, hvordan...