Vi har et mord
Danmarks første og eneste ‘Sommerdahl’ podcast! Hop ombord i Danmobilen og tag med på en dramatisk rejse til Helsingør; en by fuld af mord, konflikt og solskin. Casper Mambo Mariager og Mathias Bojer efterforsker alle de fantastiske detaljer i den verdensomspændende krimiserie - ét fantastisk afsnit ad gangen.
S1-E6 - Endnu et afsnit fra Helsingør Rådhus
Bojer og Mambo sender endnu et afsnit fra Helsingørs smukke og historiske rådhus. For første gang i mange afsnit dykker de videre ind i Sommerdahl-guldminen uden en gæst. Men derfor finder de stadig masser af guld, når de dykker ned i afsnit 4, Gengældelsen (del 2). Her kommer de omkring om man rent faktisk kan forstue sin nosse? Og er der nogen der “låner en kop sukker” i virkeligheden? Og så dykkes der ned i Helsingør Kommunes officielle pamflet, hvor man kan gå i Sommerdahls fodspor.
Vi anbefaler, at du ser: Sommerdahl, af...
S1-E5 - Med Benedikte Kiær
‘Godaftent’, kære lytter! Ryggen er rettet og slipset er bundet - for ingen ringere end Helsingørs borgmester, Benedikte Kiær, er med som gæst. Bojer og Mambo imponerer Benedikte med deres skuespil - og borgmesteren stiller det centrale spørgsmål: Kommer en gammel ko aldrig af med afføring?
Vi anbefaler, at du ser: Sommerdahl, afsnit 4, Gengældelsen (del 1)
S1-E4 - Med Esben Pretzmannn
Det bliver en basker af et tætpakket afsnit - endnu engang med Esben Pretzmann som gæst. Den står på Mambos jingle-bud, forvirrede fodboldfans - og nyt fra øverste instans på Helsingør Rådhus.
Vi diskuterer også om Flemming Samuel er et godt navn og om man behøver at tage til DR Congo for at have bøvl med fordøjelsen. Og så giver Mathias opskriften på, hvordan man danser Dan og Flemmings legendariske nummer.
Vi anbefaler, at du ser: Sommerdahl, afsnit 4, Kontakt søges (del 2)
S1-E3 - Haps i kagedåsen - med Esben Pretzmann
Haps i kagedåsen! Mathias Bojer og Casper Mambo Mariager er tilbage fra sommerpausen og klar til endnu en gang at dykke ned i Sommerdahl-guldminen. Denne gang med Esben Pretzmann som gæst. Mathias og Mambo forsøger at få Esben Pretzmann med på Sommerdahl-vognen med et fremragende afsnit, der byder på en Peter Gantzler i topform, gode navne og masser af formidable replikker.
Vi anbefaler, at du ser: Sommerdahl, afsnit 3, Kontakt søges (del 1)
S1-E2 - Hvad er en fortids-Einer?
Der er nyt fra Helsingørs Borgmester! Og hvad er en ‘fortids-Einer’?
Casper Mambo Mariager og Mathias Bojer samler flere klumper Sommerdahl-guldminen - i denne uofficielle ‘Sommerdahl’ podcast.
Vi anbefaler, at du ser: Sommerdahl, afsnit 2, Til døden os skiller (del 2)
S1-E1 - En sag bag Kronborg
Hvad er ‘frisk sprængning af perinium’? Og kan man egentlig stalke fra en gul Mustang-cabriolet?
Casper Mambo Mariager og Mathias Bojer drager nu officielt ind i Sommerdahl-guldminen - i denne uofficielle ‘Sommerdahl’ podcast.
Vi anbefaler, at du ser: Sommerdahl, afsnit 1, Til døden os skiller (del 1)