Verden forsøgt forklaret

Når du står i en elevator med fremmede eller skal til møde på chefens kontor, registrerer
din hjerne langt mere, end du selv når at tænke over. Blikke, afstande og små bevægelser
kan få puls, pupiller og svedproduktion til at ændre sig. Men vi reagerer ikke ens. Kan de
forskelle blive til biomarkører for psykiske lidelser – altså målbare biologiske tegn, som
psykiatrien længe har manglet?

Det undersøger professor i kognitiv neuropsykiatri Kamilla Woznica Miskowiak. Hendes
forsøgspersoner er diagnosticeret med blandt andet bipolar lidelse, A...

Vi måler blodtryk, scanninger, symptomer, trivsel og sociale forhold, når vi undersøger sundhed. Men hvad med mening, tro, håb og oplevelsen af at have et formål med livet?

Lægevidenskaben har traditionelt været stærkest til at undersøge kroppens kemi og fysik. Senere er psykiske og sociale forhold blevet en etableret del af forståelsen af sundhed og sygdom. Tobias Anker Stripp forsker i, om der også findes en eksistentiel og åndelig dimension, som vi har været dårligere til at få øje på – og til at måle.

Hans og kollege...

Kunstig intelligens lover at automatisere stadig mere menneskeligt arbejde, både på jobbet og i hjemmet. Men bag løftet ligger enorme mængder af det arbejde, som teknologien skal spare os for. Mennesker skal nemlig først skabe, sortere og kategorisere de kæmpestore datasæt, modellerne trænes på.

Sophia N. Wilson har bl.a. undersøgt arbejdsforholdene hos dataarbejdere i Kenya, som lever med lange arbejdsuger, lave lønninger og en omfattende eksponering for voldeligt og seksuelt materiale. Hun forsker også i hyper-dataficering – det at AI-industrien ikke længere bare bruger data, der allerede findes, men i s...

Chad. Giga-Chad. Looksmaxxing. Redpill. Ordene dukker op i memes, på sociale medier og i unges sprog. Flere af dem har fået deres særlige betydning i incelmiljøer – onlinefællesskaber med et stærkt hierarkisk syn på mænd, kvinder, sex og status. Men hvad følger egentlig med, når ordene bevæger sig ud af de miljøer, de stammer fra, og ind i almindelig internet-slang?

Sprogforsker Kim Ebensgaard Jensen undersøger sammenhængen mellem sprog, verdenssyn og samfund. Gennem korpusanalyser – undersøgelser af store samlinger af autentisk sprogbrug, f.eks blogindlæg – kan han finde mønstre, som...

Du lever ikke alene. Milliarder af bakterier, virus og svampe følger dig gennem hele livet. De hjælper med at fordøje din mad, beskytter dig mod sygdom og producerer stoffer, som din egen krop ikke kan lave. Spørgsmålet er ikke, om de påvirker dig – men hvor meget.

Professor Oluf Borbye Pedersen er blandt pionererne i forskning i tarmmikrobiomet – og manden bag bestselleren ‘Professorens grønne energigrød’, som har fået tusindvis af danskere til at fylde maven med blendede grøntsager fra morgenstunden. Følg med ham på en guidet tur ind i den usynlige v...

Vi er blevet dygtige til at snakke om, hvordan vi har det, og ikke nok med det: Vi forventer at folk er i stand til at sætte ord på deres følelser. Men hvad nu hvis følelser – vrede, sorg, bekymring, afsky – slet ikke findes som faste størrelser? Hvad hvis de kan skifte form og indhold, hvad hvis de er totalt ubestemmelige?

Moralfilosof Ditte Marie Munch-Jurisic er specialist i spørgsmål om affekt, og undersøger for tiden begrebet ’alexitymi’ – manglende evne til at verbalisere sine følelser – som psykologien og psykiatrien gennem de seneste 50 år har for...

Er det at blive ældre virkelig ensbetydende med at blive sat på sidelinjen? Eller er det på tide at rive den gamle drejebog i stykker?

I dag er over 1,1 mio. danskere over 67 år. I 2040 forventes antallet at vokse til ca. 1,4 mio, svarende til, at næsten hver fjerde dansker er over 67 år. Alligevel lever vi i en ungdomsfikseret kultur, hvor ældre ofte bliver betragtet som en ensartet gruppe på vej mod udløbsdatoen.

Hør Aske Juul Lassen fortælle om sin forskning om alderens betydning for vores liv og for meningsdannelsen i samfundet i en samtale...

God smag er ikke bare et spørgsmål om personlig præference. Den kan påvirke, hvordan andre vurderer din intelligens, kompetence og sociale status.

Hvorfor opfatter vi nogle mennesker som mere succesfulde, mere kultiverede eller mere kompetente end andre? Og hvor meget skyldes egentlig deres evner – og hvor meget skyldes de signaler, de sender gennem deres smag?

Professor i sociologi Mads Meier Jæger forsker i, hvordan yndlingsmusik, mad, fritidsinteresser og kulturvaner fungerer som sociale markører. Gennem store befolkningsundersøgelser og eksperimenter har han undersøgt, hvad danskerne forbinder med høj og lav stat...

Vi tror, vi kender os selv. Men hvad hvis det netop er problemet? Mennesket har et grundlæggende behov for at se sig selv som lidt bedre, lidt klogere og lidt vigtigere, end vi egentlig er. Ifølge psykologien er det ikke en fejl – men en forudsætning for at fungere. For hvis vi så helt realistisk på os selv og vores liv, ville mange af os miste drivkraften til overhovedet at handle.

Hør psykologiprofessor Jesper Dammeyer forklarer, hvorfor vi systematisk fejlvurderer os selv, og hvad det gør ved vores måde at tænke og handle p...

Der er kun 14 km mellem Europa og Afrika, men hvor er Afrika i vores sikkerhedspolitiske beredskab? Gør det en forskel for din sikkerhed, hvordan vi samarbejder med Afrika? Eller er det nogen andres “bord”, mens vi tager os af sikkerhed i Grønland og Ukraine?

Der er forskellig sikkerhedspolitisk fokus i Europa på Afrika: I det sydlige Europa er den stor, i det nordlige Europa langt mindre. Afrika fylder ikke meget i danske medier, og er røget langt ned også på den internationale dagsorden. Nu er fokus primært på Grønland, Arktis og Ukraine. Men Europa og...

Vi producerer flere kalorier end nogensinde. Alligevel mangler én ud af tre mennesker i verden vigtige næringsstoffer. Problemet er ikke kun, hvor meget mad vi dyrker – men hvad vi dyrker, og hvordan.

I dag kommer over halvdelen af verdens kalorier fra bare tre afgrøder. For at producere mere rydder vi skove og udvider markerne – og dermed forsvinder noget af det mest næringsrige mad fra det omgivende landskab. Vi er blevet ekstremt gode til at producere kalorier – men ikke nødvendigvis til at producere ernæringsrigtig mad eller passe på naturen.

Laura Vang Rasmussen er...

Forretningsstrategier kendt fra gambling er begyndt at infiltrere computerspillene og deres fællesskaber. Det kan koste særligt drenge og unge mænd dyrt.

Online gaming er for mange en naturlig del af fællesskabet og det sociale samvær. Det er en måde at finde venner og være sammen på i en tid, hvor ensomhed er et voksende problem. Men ligesom det fysiske stadion rummer den virtuelle boldbane både gode og dårlige elementer. Et af de elementer, der fortjener større opmærksomhed, er den voksende ’gamblificering’ i form af ‘lootboxes’, gambling og økonomiske scams...

Hvad betyder ny, dansk data for, hvordan vi forstår kvinders overgangsalder – og hvilke antagelser må vi droppe?

Ny dansk forskning udfordrer den gængse forståelse af denne livsfase. I den hidtil største danske undersøgelse af kvinders sundhed i overgangsalderen har forskere fra Københavns Universitet indsamlet selvrapporterede data fra flere end 150.000 kvinder.

KiSO-undersøgelsen – Kvinder i Sund Overgang – fra 2025 viser, at symptomernes omfang og varighed er både større og mere vedvarende, end tidligere antaget – med markant betydning for kvinders hverdag, arbejdsliv og samfundsøkonomien.

I denne episode af ‘Verden forsøgt...

Kvantecomputeren lover at løse problemer, som ingen almindelig computer nogensinde kan knække. Men er kvantecomputeren virkelig lige rundt om hjørnet – eller er potentialet pustet op af hype?

Svend Krøjer Møller er fysiker og forsker i kvantecomputere ved Niels Bohr Institutet. Han brænder for at forsøge at tæmme kvantemekanikkens mærkelige love. Hans speciale er superledende qubits – elektriske kredsløb, der køles ned til omkring det absolutte nulpunkt og åbner helt nye muligheder for beregninger. Hvordan superposition og sammenfletning giver kvantecomputeren ressourcer, vi aldrig har haft før. 

I dette afsnit a...

Du stemmer til kommunalvalg. Men hvor meget kan de politikere, du vælger, egentlig beslutte?

I dag er lokalpolitik bundet op på økonomiske lofter, statslige styringsmekanismer og lovgivning, der i praksis fastlægger store dele af, hvad kommunerne må og ikke må. Det betyder, at sammenhængen mellem beslutning og ansvar er blevet sværere at få øje på – både for politikere og borgere. 

Professor i statskundskab Lene Holm Pedersen er en af lederne af den nye danske magtudredning. I sin forskning har hun fulgt nyvalgte kommunalpolitikere tæt, fra de første møder på “politikers...

Er EU håbløst umoderne, når unionen stadig taler om demokratiske værdier og klimaforpligtelser i en verden, hvor supermagten USA synes at vende os ryggen? Eller er EU faktisk på godt og ondt ved at smide præstekåben?

EU har igennem mange år været bygget op omkring en vision om fred og velstand, men Donald Trumps to præsidentperioder, coronapandemien, klimaforandringer og Ukraine-krigen har alle udfordret det projekt. 

Hvad er den nye europæiske orden, som er på vej? Hvad fortæller præsident Donald Trumps gentagne trusler om at tage Grønland f...

Neutronstjerner er nærmest absurde stjerner, der presser fysikkens grænser til det yderste. En teskefuld af det stof, de er lavet af, vejer det samme som samtlige mennesker på kloden. “Og hvad så?”, kunne du spørge, men uden neutronstjerner var du her slet ikke.

Deres tyngdekraft er ekstrem, og når neutronstjerner spiralerer mod hinanden og smelter sammen, udløser eksplosionerne så voldsomme kræfter, at selve universets tid og rum bølger, og nye grundstoffer bliver smedet på millisekunder. Også en del af dem, der er nødvendige for at bygge et menneske.

I denne episode...

Wegovy lyder som et enkelt svar på et komplekst problem: mindre appetit, mindre vægt, færre sygdomme. Men hvad er det egentlig, der bliver “skruet på” i kroppen – og hvad følger med, når man gør et tarmhormon til verdens mest omtalte medicin?

Tag med forskeren bag opdagelsen, professor Jens Juul Holst, helt ned i maskinrummet bag GLP-1: et hormon, der først aktiveres, når maden er kommet langt ned i tarmen – og som fungerer som en slags biologisk bremse. Det påvirker ikke bare sult, men også kroppens måde at håndtere energi på.

Psykedelisk terapi og MDMA-terapi gennemgår i disse år en vild renæssance. Efter at de har været forbudt og tabuiseret i adskillige årtier, er vi igen begyndt at undersøge, om stoffer som MDMA, svampe, ketamin, LSD og DMT kan hjælpe mennesker med så forskellige udfordringer som depression, PTSD, spiseforstyrrelser, angst, parforholdsproblemer og andre personlige kriser.

Men kan vi gøre stofferne til medicin, og i så fald hvordan?

Jesper Andreasen er neurobiolog med fokus på psykiske lidelsers biologi og effekterne af psykoaktive stoffer, herunder klassiske psykedelika og MDMA. I denne udgave af ’Verden...

Er et nederlag bare et nederlag? Ikke ifølge Anna Sandberg og Sine Krogh, som i en ny bog – ”Nederlagets ekko”– undersøger den ånds- og kulturhistoriske betydning af det knusende danske nederlag i 1864. Tabet af menneskeliv og landområder satte sig dybe spor, men blev også afsæt for åndelig oprustning og en ny national selvforståelse.

Hør i dette afsnit af ’Verden forsøgt forklaret’, hvordan 1864 var et spejl for, hvordan krige lever videre i billeder, litteratur og nationale fortællinger – og hvordan skyld, skam og heltemod bliver diskuteret længe efter, slaget er tabt.

Kulturkommenta...

Da Donald Trump sagde, at “tarif er det skønneste ord i ordbogen”, talte han arabisk. Det gjorde politikeren Mai Mercado også, da hun for nylig skrev:  ”Dansk er dansk. Arabisk er arabisk. Hold det adskilt”.

Arabiske ord fra ‘abrikos’ og ‘alkohol’ til ‘skak’, ‘kaffe’ og ‘kalifat’ er nemlig gennem mange generationer rejst ind i vores sprog. I en ny bog fortæller professor Jakob Skovgaard-Petersen i 28 små essays, hvordan nogle af de vigtigste og mest almindelige af ordene har bevæget sig ind i dansk – og om den udveksling mellem nord og syd, øst og vest, der har båret ordene med sig.

H...

Hvad nu hvis det ikke er profit, der driver drømmene hos topcheferne i Silicon Valley – men et romantisk, eksistentialistisk drive om at “maximize my impact” og ændre spillereglerne for, hvad det vil sige at være menneske?

Professor Anders Søgaard forsker i store sprogmodeller og kunstig intelligens, og i sin nyeste bog bruger han utopien som nøgle til at forstå tech-industriens fremtidsdrømme: ikke som science fiction på afstand, men som politisk-filosofiske strømninger, der gør det fristende at drømme om samfund uden begrænsende institutioner, regler og demokrati.

Hør, hvad en utopi eg...

Hvorfor flytter vi? Og hvad sker der oppe i vore hoveder, når ingen af os længere bor, hvor vi er født? Det 20. århundrede bragte kolossale forandringer i menneskenes levevilkår. Vi gik fra, at langt de fleste boede og arbejdede på landet med landbrug, til det stik modsatte: Ni ud af ti bor nu i byerne og arbejder med alt andet en primærproduktion, og vandringen mod byerne fortsætter.

Hvad har det gjort ved vores måde at se verden på? Hvordan har det forandret hverdagen og livsindstillingen for den, hvis familie flyttede fra Øster...

Hvad betyder det egentlig, når den internationale retsorden siges at være i krise? Er det folkeretten, der er ved at bryde sammen – eller forestillingerne om, hvordan verden burde hænge sammen?

I dette afsnit af VERDEN FORSØGT FORKLARET folder folkeretsprofessor Astrid Kjeldgaard-Pedersen folkerettens maskinrum ud. Hun forklarer, hvad international ret faktisk er, hvordan den bliver til, og hvorfor den fortsat spiller en rolle i en verden præget af krig, magtpolitik og pres på internationale institutioner.

Samtalen med historiker Bo Lidegaard bevæger sig fra de store principielle spørgsmål til konkrete br...

Hvordan kan et stærkt kriminaliseret stof bevæge sig tusindvis af kilometer gennem verden – uden at blive ændret undervejs? Og hvad fortæller det om den måde, globaliseringen faktisk fungerer på?

I dette afsnit af VERDEN FORSØGT FORKLARET følger vi kokainens korridorer: fra produktion i Latinamerika, gennem vestafrikanske transitlande og videre ind i Europa – helt ind i hverdagslivet i Danmark. Med afsæt i spildevandsmålinger, prisudvikling og renhed viser antropolog Henrik Vigh, hvordan kokain i dag bevæger sig gennem en ekstremt effektiv og stabil infrastruktur, som eksisterer parallelt med – og ofte under – den offic...

Hvad forstår vi egentlig ved sex? Og hvorfor bliver seksuelle problemer hurtigt gjort til spørgsmål om funktion – selv om det sjældent er dét, der fylder mest?

Overlæge ved Sexologisk Klinik, professor Annamaria Giraldi, forklarer i dette afsnit af ‘Verden forsøgt forklaret’,hvordan mennesker, der opsøger sexologisk behandling, ofte møder op med meget konkrete problemer – rejsning, lyst, udløsning – men ender med at tale om noget andet: nærhed, relation og muligheden for at tale sammen. Med afsæt i forskning og klinisk praksis beskriver hun, hvordan sygdom, stress, depression og medicin...

Klimaforandringerne rejser ikke kun spørgsmål om politik og regulering, men udfordrer de grundlæggende begreber, vi bruger til at forstå magt, ansvar og demokrati.

Professor i statskundskab, Lars Tønder, præsenterer her et anderledes perspektiv på klimakrisen: som et fænomen, der gennemtrænger samfund, videnskab og politiske institutioner – og som afslører begrænsningerne i et menneskecentreret magtbegreb. 

Med afsæt i klassisk politisk teori og nyere forskning argumenterer han i dette afsnit af ‘Verden forsøgt forklaret’ for, at naturen ikke kan forstås som en passiv ramme om politik, men må tænkes som en...

Er en dårlig eksamen et traume? Et knust hjerte? Eller en konflikt i familien? I dag bruges ordet traume om snart sagt alt – fra barndommens små og store nederlag til oplevelser på sociale medier, præstationspres og usikkerhed om fremtiden. Men når alt bliver kaldt et traume, risikerer vi så ikke, at begrebet mister sin betydning?

”Vi er kommet derhen, hvor voldsomme oplevelser næsten automatisk omtales som livsomvæltende og behandlingskrævende. Men sådan er virkeligheden ikke,” siger Karen-Inge Karstoft, professor i psykologi ved Københavns Universitet, og forfatter til bogen "Hvorfor taler alle om traumer?”...

Hvad siger vores madvaner om den verden, vi er blevet til – og den, vi er på vej imod? I denne episode af ‘Verden forsøgt forklaret’ udfolder antropolog Cecilie Rubow sit nye feltarbejde blandt regenerative jordbrugere og undersøger, hvorfor noget så hverdagsnært som en tomat kan åbne for grundlæggende spørgsmål om arbejde, natur, vaner og menneskets forbindelse til jorden.

Samtalen handler mindre om landbrugspolitik og mere om de konkrete praksisser, der opstår, når mennesker igen stikker hænderne i jorden. Sammen med journalist Mikkel Frey Damgaard taler Rubow om kroppe, udmattelse, håb, d...

Vi har effektiviseret vores landbrug, slået vores græsplæner og bygget motorveje og kunstige øer. Men vi har glemt at regne på, hvad det koster os, når insekterne forsvinder, og naturen bliver stille. Både vores mentale tilstand og vores økonomi risikerer nemlig at blive ramt, hvis ikke vi værdisætter naturens ressourcer. 

Arter uddør, vores luft er forurenet og det danske samfund taber mellem 200 og 300 mia. kr. om året pga. skader på klima, miljø og biodiversitet. Økonomiprofessor Peter Birch Sørensen har været med til at udvikle et grønt BNP. Tanken er at v...

Hvor sund du er, og hvordan du bliver syg, bestemmes ikke bare af de gener, du er født med. Det bestemmes også af din levevis og af, hvad du og din krop har oplevet. Af rækkefølgen du har haft dine sygdomme i. Og af hvor du står på din vej gennem livet.

I denne episode af ‘Verden forsøgt forklaret’ møder vi Søren Brunak, professor i systembiologi og sundhedsinformatik, som gennem en lang forskerkarriere har udviklet og introduceret videnskabelige strategier for anvendelse af enorme mængder sundhedsdata. 

Han har for nylig udgiv...

Vi lever omkring en tredjedel af vores liv med lukkede øjne. Sådan burde det i hvert fald være. Men de seneste årtier er vores søvn blevet stadig mere udfordret. Hvad er implikationerne på kort sigt af den forstyrrede søvn for børn, unge og voksne? Hvad er de langsigtede konsekvenser for folkesundheden? Og kan vi hver især overhovedet stille noget op? 

Hør professor Birgitte Rahbek Kornum, som i årevis har forsket i søvn og søvnsygdomme, forklare, hvorfor nøglen til bedre søvn skal findes om dagen: Hendes forskningsfelt handler nemlig l...

Kan man tale et menneske med psykose til fornuft? Er de psykotiske farlige? Og kan vi alle blive så syge, at vi bliver farlige?

Psykosen er en skræmmende, men også fascinerende tilstand. I denne samtale med forfatteren Peter Øvig, der har beskrevet sine egne erfaringer med psykose i flere bøger, forsøger professor Merete Nordentoft at besvare spørgsmålet om, hvad der sker i hovedet på et menneske, der er ramt af psykose. 

Drab begået af mennesker med psykose får ofte stor opmærksomhed i medierne, og sagerne fylder i diskussioner...

Politikerne vil sætte digitale dørmænd foran internettets p*rn*grafi og forbyde unge under 18 år adgang. Men er p*rn* virkelig så farligt – eller er det snarere vores blik på den, der trænger til at blive nuanceret?

Sociolog og p*rn*forsker Sidsel Harder vil bringe hård viden ind i en debat, der ofte bygger på myter. Sammen med journalist og forfatter Anders H. Rasmussen taler hun om, hvorfor p*rn* ikke nødvendigvis er blevet voldsommere, hvordan man undersøger den som kulturfænomen – og hvordan man kan blive en bedre forbruger af gen...

I fællessangen diskuterer vi, hvem vi selv er, og hvad der er dansk. Men hvad er egentlig en fællessang? Hvad er udtryk for noget såkaldt dansk? Og er der noget, vi ikke kan synge om? Det taler Michael Fjeldsøe, professor i musikvidenskab, med forfatter  og sangskriver Dy Plambech om i dette afsnit af ‘Verden forsøgt forklaret’. 

Engang brugte man fællessang til at indarbejde danskhed i befolkningen. Men med Carl Nielsen og Højskolesangbogens første Melodibog i 1922 sker der noget andet. Fra at vi har sunget nationalromantiske sange om Danmarks storhed, bevæger fælles...

Der findes næsten ikke noget mere skamfuldt end at have dårlige tænder. For dem er man jo selv uden om, ikke sandt? Så er det nærliggende at konkludere, at man også er et dårligt menneske – og så bliver det nemmere bare at gemme sig. For tandlægen. Og for verden.

Sådan er tandskammens logik, men sådan behøver det ikke at være, siger Esben Boeskov Øzhayat, som du møder i dette afsnit af ‘Verden forsøgt forklaret’. Han forsker i sammenhængen mellem oral sundhed og samfund og undersøger de forhold...

Hvorfor førte AIDS-krisen til styrkede rettigheder for danske homoseksuelle, mens den havde den modsatte effekt for andre berørte grupper? Og hvorfor er det nødvendigt at genfortælle historien om HIV/AIDS på stadigt nye måder?

Bliv klogere på de kulturelle og politiske efterdønninger af en epidemi, når køns- og kulturforsker Michael Nebeling Petersen i denne episode af ‘Verden forsøgt forklaret’  fortæller om, hvordan HIV ramte velfærdsstaten. Som medforfatter til bogen ‘AIDS-krisens Danmarkshistorie’ har han fulgt virussens vej gennem historien og viser, hvordan fortællingerne om HIV/AIDS til enhver tid afspejle...

Hvad får vi mennesker egentlig ud af at dele vores hjem med hunden? Og hvad får hunden selv ud af livet som familiehund anno 2025? Er fedme, kedsomhed og ekstrem avl et godt hundeliv?

Det er nogle af de spørgsmål, professor i bioetik, Peter Sandøe, svarer på, når han i denne episode af ‘Verden forsøgt forklaret’ tager os med ind i sit forskningsfelt og fortæller om det unikke forhold mellem menneske og hund. 

Hunden har i årtusinder hjulpet mennesker med at jage, med at holde sammen på andre husdyr, med at h...

Har du mærket trygheden ved endnu en Marvel-film, hvor spandexklædte superhelte løser sagerne i en sort/hvid verden? Hvor du kender plottet lige så godt som i din mors godnathistorier, og hvor virkelighedens moralske gråzoner og mudrede problemer aldrig forstyrrer? 

Din kultur er blevet infantiliseret, siger kriminolog og kulturteoretiker Keith Hayward i denne episode af VERDEN FORSØGT FORKLARET. Langsomt, snigende, én fjollet ’kidult’, altså børnevoksen, ad gangen har vi sluppet forbindelsen til en verden, hvor det at blive voksen handlede om at tage ansvar. 

I stedet hylder kulturen ungdommelig selvoptagethed...

Hvordan lyder en trussel egentlig – og kan vi på sproget genkende forskellen på formuleringer, der ”bare” skræmmer, og dem, der rent faktisk bliver fulgt op af kriminel handling? International forskning peger på, at de mest ukonkrete og implicitte trusler kan være de farligste.

Tanya Karoli Christensen er professor i dansk sprog og dykker med sin forskning i retslingvistik ned i de mørkeste sider af mennesket. Hun forsker i det kriminelle sprog – fra trusler til terrormanifester – og hun rådgiver politi og advokater i sager, hvor sprogligt bevismateriale spiller en central rolle.

I denne episode af...