Videnskab.dk - Automatisk oplæsning
Lyt til automatisk oplæsning af Videnskab.dk's artikler. Nogle artikler er skrevet af redaktionens journalister, andre er skrevet af forskere. Navnene på forfattere og deres profession samt yderligere information såsom artiklens genre, faktabokse og tabeller fremgår ikke af den automatiske oplæsning, men kan findes inde på selve artiklen på Videnskab.dk's hjemmeside. Oplever du fejl i udtalen, så send venligst en mail til redaktion@videnskab.dk.
Hvorfor får nogle familier kun børn af samme køn? (Næsten) som at slå plat og krone Måske er mønten ikke helt fair Flere børn kan ændre mønstret Små biologiske undtagelser
Har du nogensinde lagt mærke til de der familier, hvor der er et overtal af enten drenge eller piger? Tænk for eksempel på The Jackson 5 eller Weasley-familien i Harry Potter.
Men er det bare en tilfældighed? Det har vores læser Marianne undret sig over, og hun skriver til os i Videnskab.dk's læserbrevkasse, Spørg Videnskaben:
"Hvorfor får nogle familier kun børn af samme køn?"
Hun fortæller nemlig, at hendes egen mormor og morfar fik ni piger og ingen drenge. Men i hendes mands familie har alle fået drenge. S...
Plaskefrie urinaler og rige menneskers ringe etik: Her er 3 af årets vindere af 'den sjove nobelpris' 1. Et plaskefrit urinal 2. Kyssets definition 3. De rige er mere tilbøjelige til at stjæle slik
Nobelprisens sjove lillesøster, Ig Nobelprisen, har uddelt priser for årets mest underholdende - men ægte forskning.
For mens Nobelprisen hylder de helt store og banebrydende videnskabelige opdagelser, så hylder Ig Nobelprisen den absurde og farverige forskning.
Sidste år havde en af vinderne eksempelvis undersøgt, hvilken slags pizza et regnbuefirben er mest tilbøjelig til at stjæle.
I år har prisuddelingen fundet sted i Zürich i Schweiz. Her kommer tre af prisens mest finurlige vindere.
Historier om, at dametoilettet er langt renere end herretoilettet, er velkendte.
Måske fordi de fleste mænd har op...
Første europæiske Merkur-ekspedition gør klar til at lande på planeten efter otte år
Den ambitiøse mission BepiColombo-ekspeditionen, som er ledet af Den Europæiske Rumfartsorganisation (ESA) og Den Japanske Rumfartsorganisation, har indledt sin ankomst til Merkus.
Det skriver CNN.
Missionen har til formål at gøre os klogere på den mindst udforskede planet i det indre solsystem tættest på Solen, ved at bruge to rumsonder til at få indsigt i, hvordan Merkur blev dannet og udviklede sig så tæt på Solen.
"Det er første gang, at en mission sender to fuldt uafhængige, fuldt operationelle, separate rumfartøjer ud omkring en anden planet," siger Ignacio Tanco, leder a...
Weekendquizzen: Mælkevejen, monarkister og mødommen
Er det rent faktisk farligt for fugle at spise ukogte ris?
Er stråling fra Bluetooth-teknologi ioniserende og dermed potentielt farligt?
Og hvad er det egentlig, der er bevaret fra beboerne i Pompeji?
Weekenden venter lige om hjørnet, og det betyder selvfølgelig, at der er en spritny udgave af Weekendquizzen klar til Videnskab.dk's læsere!
Weekendquizzen udkommer hver fredag ved middagstid, og det har den gjort i knap halvandet år.
Sidste uges quiz finder du her, og resten ligger samlet og klar til at underholde og udfordre i vores store spil- og quiza...
Derfor begravede forskere 2.000 underbukser over hele Schweiz
Det lyder måske ikke som et forskningsprojekt ved første øjekast.
For et forskerhold fra Zürich Universitet gjorde brug af en måske lidt alternativ metode, da de ønskede at illustrere en pointe om jordbundens opbrugte ressourcer.
Og nu er studiernes resultater netop blevet offentliggjort i tidsskriftet 'Plants, People, Planet', skriver ScienceAlert.
Forskerne begravede 2.000 par bomuldsunderbukser i haver og på enge, marker samt græsplæner spredt over hele Schweiz.
Da de to måneder senere gravede underbukserne op, så de vidt forskellige ud. Mens nogle var fyldt med huller, var 1.752 næsten helt intakte.
...
Hvis alt går galt, er dette det mest sikre land at befinde sig i
Krig i Europa, klimaforandringer, supervulkaner, pandemier og kunstig intelligens.
Skulle helvede bryde løs i et apokalyptisk scenarie overalt på Jorden, er der intet sted, der er sikkert. Men ét geografisk sted er markant mere sikkert end resten, skriver ScienceAlert på baggrund af et nyt studie publiceret i tidsskriftet Global Challenges:
Australien.
"Australien er formentlig det mest modstandsdygtige sted på Jorden, når det kommer til globale katastroferisici," forklarer forskerne i deres studie.
Men ikke engang Australien kan slippe for globale katastrofer – det er bare det sted, der generelt er mindst udsat for det spektrum af trusler...
Kritik af ulveindsats: Skudt problemulv har vakt "alvorlig" bekymring hos forskere siden februar Ulveekspert: Ineffektivt og uacceptabelt Ekspert: Bør handle hurtigt Kritisk adfærd siden februar "Har I snart overvejet at foretage jer noget aktivt?" Styrelsen: En vanskelig opgave Kritik: Halter hele tiden bagud Problemulv kan kaste mørke skygger
På et pressemøde 14. august stillede ministeren for natur og dyrevelfærd, Christian Rabjerg Madsen (S), sig op foran en død ulv, som dagen inden var blevet skudt.
"Det forhold, at vi griber resolut ind, når vi oplever problemulve og får dem skudt, er med til at give tryghed i lokalsamfundet, og det vægter jeg meget højt," lød det efter pressemødet fra Christian Raabjerg Madsen i et interview med DR.
Men flere forskere fortæller nu til Videnskab.dk, at den døde 'problemulv' har været i myndighedernes søgelys siden januar 2...
Wienerbrøds-paradokset: Danskerne er nogle sukkergrise, men det kan ikke ses på vægten Mindre ulighed i sundhed Fælles forfædre, forskellige kostvaner Vi holder fast i vores rugbrød Briternes kost ligner amerikanernes
Fredagsslik, et morgenbord med pålægschokolade og wienerbrød, eftermiddagskage – sprødt, smørfyldt og fuld af kalorier.
Danskerne elsker sukkersøde produkter. Faktisk har vi verdensrekorden i at spise allermest slik, og i gennemsnit indtager en dansker hele 57 kilo sukker om året per person.
Vores skandinaviske naboer følger trop på det høje sukkerindtag, men sammenligner vi med Storbritannien, opstår et særligt paradoks:
Briterne indtager 'kun' 44 kilo sukker per år og har i årtier fået at vide, at sukker og fedt er de helt store skurke i kosten.
Alligevel er danskerne stadig...
Hjemmearbejde under sygdom gør det umuligt at holde fri
Kender du det, når du vågner med en lille hovedpine og noget kriller i halsen? Det vil måske være bedst at tage en sygedag fra arbejdet, men så kommer du jo bagud med dine opgaver.
Det er en tendens, flere af os kender til: Man kan ligge syg hjemme på sofaen og stadig få løst sine arbejdsopgaver. Smart.
Men måske gør det mere skade end gavn. Det skriver University of Manchester i en pressemeddelelse.
I takt med, at teknologien udvikler sig, er der flere og flere muligheder for at tage en arbejds...
Forskere udgraver sagnomspunden vikinge-metropol: "Enhver arkæologs drøm!" Det polske vikingemekka Broer, bygninger og en masse rav Wolin var et vikinge-emporium Tidlig vokseværk Flere spor venter i Wolin
Forestil dig, at du er en ung viking, der sejler østpå i 900-tallet.
Du er vant til et liv med landbrug og små, spredte gårde med urtehaver og husdyr. Du kender alle de lokale danske dufte, og når du mødes med naboer, taler I alle det samme sprog.
Men så ser du en stor havneby dukke frem af tågen – og det ligner en totalt fremmed verden.
Ved havnens landingsbro ligger der enorme handelsskibe. Byområdet, der breder sig over flere kilometer, er beskyttet af palisader og vagter.
Når du nærmer dig byen, kan...
Rumkapløbet spidser til: Kinesisk gennembrud lægger pres på USA - det er dårligt nyt for Europa og verden Genbrug gør opsendelser billigere Konkurrencen mellem USA og Kina skærpes Kina vil sikre sig plads til 200.000 satellitter Rusland er sakket bagud, og Europa er udfordret Der er alligevel håb for Europa Genbrugsraketter kan gøre rummet kaotisk og overfyldt
Kina har nu to gange bragt første trin af en raket til landing, på en måde så det kan genbruges.
Det er en teknik, amerikanske SpaceX har anvendt siden 2015 med deres Falcon 9-raket, og som allerede har ændret rumfarten i USA.
At Kina nu, som det andet land i verden også behersker denne teknik, vil gøre Kina til en endnu større konkurrent til USA – en udvikling, som amerikanerne naturligvis følger tæt.
Den første landing fandt sted 10. juli med en Long March 10B-raket. Raketten har to trin, og det første trin blev indf...
Forsker forklarer: Derfor udsætter du tingene, og sådan kan du stoppe Skyldes ikke dovenskab Hvad forårsager egentlig udsættelsesadfærd? Sådan stopper du overspringshandlingerne Flere gode løsninger
Når du står over for en opgave eller et projekt, fortæller du så gentagne gange dig selv, at du vil gøre det "i morgen", "snart" eller "når jeg har set et par videoer mere".....?
Hvis du kan svare "ja", er du i godt selskab. Efter mange års forskning i udsættelsesadfærd kan jeg berolige dig med, at det er et langt mere udbredt fænomen, end de fleste tror.
Omkring 20 procent af alle voksne udsætter regelmæssigt opgaver og gøremål.
De af os, der gør det (mig selv inklusive...
Ung kvinde blev begravet i en mystisk 'vampyrgrav' i Polen - nu har forskere undersøgt graven
Hekse, trolde, varulve og vampyrer. Listen over mytologiske skabninger er endeløs. Vores forfædre har efterladt alt fra skrifter til små genstande, der giver praj om, hvilke overtroiske skabninger de troede på.
Og måske frygtede.
I landsbyen Pień i det nordcentrale Polen har man dog fundet et lidt større fund end en bog, der beskriver overtroen i området. Man har i stedet fundet en hel grav. Det skriver Phys.org.
Forskere fra Institut for Arkæologi ved Nicolaus Copernicus Universitet i Toruń har fundet 400 år gamle rester fra en ung kvinde. Et segl (gammelt høs...
Sjældne optagelser af grønlandshaj: Se videoer fra dansk forskertogt Aflivede haj Overraskende mange slimål Sjældne optagelser
Troede du, at grønlandshajen kun holdt til i de arktiske egne, kan du godt tro om igen.
Den svømmer nemlig også rundt i danske farvande - nærmere bestemt i Skagerrak, som ligger mellem det nordlige Jylland, Norge og Sverige.
Derfor tog en gruppe forskere fra Københavns Universitet, DTU Aqua og flere udenlandske universiteter på togt denne sommer for at finde den berømte grønlandshaj.
Det ledte dem til den dybe del af Skagerrak, hvor de gennem et videokamera og specialdesignede langliner kunne dokumentere, at grønlandshajen ikke bare er faret vild, men lever der...
Ny serie: Hvad kan briterne og danskerne lære hinanden om sundhed? Sundhed handler om meget mere end medicin Fængselssundhed, fertilitet og kropsidealer Hvorfor lykkes en sund vane i ét land, men ikke i et andet?
Det danske sundhedsvæsen er under pres. Behovet for behandling vokser, efterhånden som vi lever længere, og gør det med flere kroniske sygdomme. Samtidig bliver vi bedre til at opdage og behandle sygdom, og dén kombination koster også flere penge.
Men vi er ikke alene.
Briterne har mange af de samme problemer.
Og de har ligesom os et sundhedssystem, der primært er skattefinansieret, og hvor alle ideelt set kan få hjælp, lige meget hvor de bor, og hvor meget de tjener.
Så hvad kan vi lære af hinanden og den måde, v...
Danmark-Storbritannien: Hvilket land får mest sundhed for pengene? Så mange penge bruger landene på sundhed Danmark bruger flere penge på tidlig opsporing Sundhed begynder uden for hospitalet Gratis uddannelse, tryghed og gode boliger gør en forskel Sundhed er et samfundsansvar
Danmark og Storbritannien er begge stolte af grundtanken bag deres offentlige sundhedsvæsener.
Ingen bliver afvist, og ingen får stukket en regning i hånden på vej ud.
Grundidéen er den samme i begge lande: Helbred og chancen for at overleve bør ikke afhænge af, hvor man er født, eller hvor mange penge man har.
Alligevel lever danskerne længere, flere spædbørn overlever deres første leveår, og flere kræftpatienter er stadig i live fem år efter de får konstateret livmoderhalskræft eller tyktarmskræft.
Flere danskere føler ogs...
Forskere kritiserer: Videnskab.dk-artikel om mindfulness er misvisende Mindfulness er ikke én intervention Omfattende evidens Gavner folk med angst og depression Hjælper også mennesker uden psykisk sygdom Effekterne er tydelige, men virker ikke for alle Bivirkninger skal tages alvorligt Kan ikke reduceres til mysterium
Videnskab.dk kan med artiklen 'Mysteriet om mindfulness: Den populære behandling, forskerne ikke kan blive enige om' efterlade læseren med det indtryk, at forskerne fortsat grundlæggende er uenige om, hvorvidt mindfulness-baserede interventioner virker.
Det er misvisende og giver et forkert billede af forskningen.
Målet bør ikke være at fremstille mindfulness som hverken en mirakelkur eller humbug.
Mennesker med stress, angst og depression har brug for et klart billede af de muligheder, der findes.
Og det kræver først og fremmest, at vi skelner mellem forskellige former for mindfulness og den fors...
Når chefen er en dårlig leder, arbejder folk mere intenst - men det gavner ikke produktiviteten
Arbejdsrelateret stress, depression og angst er hvert år skyld i, at en stor mængde arbejdsstyrke går tabt.
Nu viser et nyt studie foretaget af forskere fra de to universiteter Bayes- og ESCP Business School, at dårligt lederskab er en af de helt store syndere.
Det skriver City St George's, University of London.
Studiet viser, at medarbejdernes arbejdsintensitet er højere, når de arbejder under dårlige chefer. Og selvom man måske kunne forestille sig, at høj arbejdsintensitet er lig med effektive medarbejdere, kan det få den helt modsatte effekt.
Det menes neml...
Lille studie med overraskende fund: Light-sodavand kan mindske trangen til søde sager Light-produkter til slankekuren? Anbefaler ikke sødemidler Helt uproblematisk? Forskel på sødemidler Andre er mere skeptiske 'Kunstigt' lyder negativt Godt for diabetes og overvægt?
Igennem de seneste godt 15 år er debatten om kaloriefrie sødemidler bølget frem og tilbage.
Nogle forskere mener, at de er usunde, andre, at de gavner mennesker med overvægt.
Flere studier har undersøgt, om mennesker med overvægt taber sig af at drikke light-sodavand som Pepsi Max eller Cola Zero, men resultaterne tolkes forskelligt af forskere herhjemme.
Et nyt, mindre studie fra forskere fra Københavns Universitet bringer nye konklusioner, siger medforfatter Anne Raben, gæsteforsker, Ph.D. og tidligere professor på Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet:
"Kaloriefrie s...
Kig op i september: Glæd dig til flotte stjernebilleder, og oplev, at planeterne står på en helt særlig måde Jordens akse giver os årstiderne Dette kan du glæde dig til at se eller gense Kuglehobe er Mælkevejens oldinge Planeterne i september står helt særligt Solen og Månen
Med september kommer mørket tilbage, og vi bevæger os ind i efteråret.
Solen passerer ækvator 23. september kl. 02:05 (dansk sommertid), og herefter vil der være mere mørke end lys på vores breddegrader, indtil Solen igen passerer ækvator til marts.
I løbet af september tiltager nattens længe med mere end to timer i Danmark.
Som for andre måneder er der for september 2026 både noget at sige om det sædvanlige og det særlige.
Det sædvanlige har at gøre med årets rytme.
Jorden tilter i sin bane rundt om Sol...
Videnskab.dk tilbyder gratis kurser: Lær at formidle din forskning, så den gør en forskel for læserne Forskellige typer af formidlingskurser og sprog Basiskursus: Introduktion til forskningsformidling Kort kursus: Sådan skriver du til den brede offentlighed Kursus for erfarne formidlere Tilmeld dig i dag
Hvordan kan du få din forskning til at gøre en reel forskel? Og hvordan får du din viden ud i verden, på en måde så modtagerne føler sig forstået og får viden, de kan bruge i deres hverdag?
Det er nogle af de spørgsmål, vi har gjort til omdrejningspunktet for Videnskab.dk's nye gratis kurser i videnskabsformidling.
Her fokuserer vi ikke kun på, hvordan man finder den gode historie i sin forskning og opbygger en populærvidenskabelig artikel.
På kurserne fokuserer vi også på, hvordan man kan opfylde modtagernes behov og skabe i...
Hvaler på ekspedition: Kortlægger varmt vand i Grønlands fjorde Gennemskåret af et komplekst netværk af havstrømme Dataindsamling er ekstremt udfordrende Havet og isen
Du har nok hørt om narhvalen, som også kaldes havets enhjørning.
Hvalarten med de meterlange spiralsnoede stødtænder i overkæben lever året rundt i arktiske farvande omkring Canada, Grønland og Rusland.
De tiltrækker dedikerede turister, som er fast besluttede på at se og fotografere dem i naturen, hvor man, hvis man er heldig, kan opleve dem samle sig og søge føde i store flokke.
Mellem 2017 og 2019 rejste en gruppe forskere til Grønlands østkyst med håbet om at se narhvaler, men i modsætning til turisterne havde de en lidt mere usæ...
Havearbejde i Rebild førte til fundet af Danmarks største vikingesølvskat
I forbindelse med anlæggelsen af en ny terrasse i en privat have i Rebild i Nordjylland blev der gjort et overraskende fund:
En sølvskat fra vikingetiden – nærmere bestemt fra 900-tallet – på i alt 18,5 kg.
Det er Danmarks største kendte sølvskat fra vikingetiden, skriver Nordjyske Museer i en presemeddelelse.
"Det skulle bare have været et par timers hårdt havearbejde med at fjerne genstridigt græs, sten og grus i forbindelse med en ny fliseterrasse, men det blev mit livs største overraskelse," fortæller finderen af sølvskatten, der ønsker at være anonym, i pr...
Medicinsk cannabis er blevet lovligt: Er det godt eller skidt for patienterne? Permanent cannabis-ordning efter 10 års debat Hidtil "bedste" cannabis-forsøg deler forskere Politikere vil have "trygge rammer" om medicinsk cannabis Syn på traditionel medicin deler forskere
Fra januar 2026 har Danmark fået en permanent ordning for medicinsk cannabis.
Det betyder, at alle læger kan udskrive recepter til bestemte typer patienter med kvalme eller smerter - hvis de altså vurderer, at det kan få en god virkning.
Foreningen Danske Patienter har kaldt udviklingen for "positiv". Lægeforeningen har kaldt ordningen for "helt utilstrækkelig".
Men hvad siger forskerne?
"Der er stadig grund til bekymring, både i forhold til effekten af medicinsk cannabis, til bivirkningerne og risikoen for afhængighed," siger professor og smerteforsker Nanna Brix Finnerup fra Aarhus Universitet til Videnskab.dk.
...
Elversprog, klingonsk og 'Pig Latin': Hvad kan opfundne sprog lære os om den menneskelige hjerne? 'Pidgin-sprog' er født af nødvendighed Planlagte sprog Konstruerede sprog kan tjene vidt forskellige formål Hvad sker der i hjernen, når vi taler et konstrueret sprog? 'Miniaturesprog' dyrket i laboratoriet
Opfundne eller konstruerede sprog hører ofte hjemme i fantasy- og science fiction-universer, og som barn har du måske endda selv opfundet et.
Tag for eksempel 'Pig Latin', som er et engelsk, legende sprogspil, hvor ord ændres ved at flytte den første konsonant eller konsonantklynge til slutningen af ordet, efterfulgt af 'ay'.
Ordene 'Pig Latin' bliver således til 'ig-Pay atin-Lay'.
Ord, der begynder med en vokal, får i stedet 'way' til sidst. 'I love you' bliver dermed til: 'Iway ovelay ouyay'.
Med lidt øvelse kan man føre hele samtaler på Pig Latin.
Et uløst mysterie: Blinde fra fødslen udvikler tilsyneladende aldrig skizofreni Forklaringen ikke ligger i blindheden Hjernen bruger synet til at skabe mening i verden Et spørgsmål om forudsigelse Én af de mest komplekse og mindst forståede lidelser
I 1950 bemærkede to forskere noget, de ikke helt kunne få til at stemme.
I forbindelse deres undersøgelser af blinde menneskers psykiske liv gjorde forfatteren Hector Chevigny, som havde mistet synet i voksenalderen, og psykologen Sydell Braverman en opsigtsvækkende iagttagelse:
Den alvorlige psykiske lidelse, skizofreni, som findes i stort set alle kendte samfund, lod til at være fuldstændig fraværende blandt mennesker, der var født blinde.
Denne iagttagelse blev i vid udstrækning overset i årtier på grund af den begrænsede viden om sygdommen og manglen på omfattende patientdata.
Men i begyndelsen...
Er du til smør eller margarine? Der er stor forskel, når du bager Kemiske strukturer Sådan bliver smør fremstillet Sådan bliver margarine fremstillet Smag og farve Forskelle ved bagning
Min mor elsker smør.
Det var den primære fedtkilde, jeg voksede op med. Hun smurte det på alle slags brød, kartofler, nøddebrød og kaffekage.
Hun brugte udelukkende smør, når hun bagte.
Da jeg læste ernæringsvidenskab på universitetet, havde jeg en undervisningsassistent, som anbefalede margarine frem for smør.
Jeg var mildest talt chokeret og begyndte at spekulere over forskellen mellem de to. Det var én af de ting, der vakte min interesse for fødevarevidenskab.
I dag er jeg fødevareforsker og undersøger, hvordan små kemiske forskelle...
Hvordan klippede man tånegle, før saksen blev opfundet? Stenalderens negleklipper var lavet af flint Stenalderfolk gjorde sig i stand Måske behøvede tåneglene slet ikke at blive klippet Selv krigeriske forfædre kunne være forfængelige Udseendet har også betydet noget i fortiden
Tånegle vokser cirka en millimeter om måneden, og det har de altid gjort. Men den moderne negleklipper er en ny opfindelse. Så hvordan holdt vores forfædre egentlig styr på de voksende negle?
Det har en af vores læsere undret sig godt og grundigt over. Hun skriver til Videnskab.dk's læserbrevkasse, Spørg Videnskaben:
"Altså, fingerneglene kunne man selvfølgelig bide, men hvad med tåneglene …? Bed man hinandens, var man meget smidig og bed sine egne, sleb man dem med en sten, eller hvad gjorde man?," spørger Anna.
Det korte svar er, at man ikk...
Koraller afslører: El Niño har været kraftigere de seneste 40 år end i de foregående 1.000 år
Det kommende år kan vi forvente flere og kraftigere oversvømmelser, større og mere destruktive tørker og et vejr, der er mere ekstremt forskellige steder i verden end normalt. Vejrfænomenet El Niño er over os.
Men noget tyder på, at det voldsomme vejr, der følger med en El Niño, kun er blevet værre de seneste 40 år.
Et nyt studie finder, at El Niño'er faktisk har været kraftigere de seneste 40 år end i de 1.000 år frem til omkring 1850, hvor menneskets udledning af drivhusgasser begyndte at påvirke klimaet. Det skriver University of Mi...
Kranie fra lille barn kan kaste lys over Norges forhistoriske bondesamfund
Resterne af et barn, der har ligget i en hule på Norges vestkyst i 4.000 år, er blevet opdaget af forskere fra universitetet i Bergen.
Det giver et sjældent og vigtigt indblik i Norges første landbrugsbefolkning, skriver universitetet i en pressemeddelelse.
På baggrund af fundet håber forskerne fra det norske universitet nu på, at det kan føre til en bedre forståelse af, hvordan datidens mennesker så ud, og hvor de stammede fra, fortæller professor i arkæologi Knut Andreas Bergsvik, der også er projektleder for forskningsprojektet INDICAVE, som står for undersøgelsen af barnets jord...
Din hårfarve og baggrund på din selfie har betydning for dit udseende
Vil du gerne have, at din hud ser mere jævn ud på billeder, men gider du ikke sidde og redigere eller finde alverdens filtre at lægge over? Så kan du overveje at ændre din baggrundsfarve, peger ny forskning på.
I et nyt studie er forskere nået frem til, at jo mere kontrast, der er mellem dit ansigt og din baggrund, jo mere jævn vil din hud se ud. Det skriver phys.org.
Forskerne bag studiet har udført to forsøg.
I det første har forskerne vist deltagere billeder, hvor personen på billedet sto...
Verdens længste eksperiment: Mystiske tusindårige krukker gemmer på spor af gammelt liv Mystiske kæmpekrukker Unikke vandmiljøer Overraskende variation i krukkerne Det længste menneskeskabte eksperiment i verdenshistorien
På en slette i Laos i Sydøstasien vandrer danske forskere rundt blandt stenkrukker, der er flere meter høje.
Krukkerne har stået i mere end 1.000 år i et område, der i dag kaldes Plain of Jars - krukkesletten - og som er optaget på UNESCO's verdensarvsliste.
"Ingen har før kigget på vandet nede i de her krukker," fortæller Lars Båstrup-Spohr, der er lektor på Biologisk Institut på Københavns Universitet.
Krukkerne er ellers til at få øje på.
Der er flere tusinde af dem, og de er op til tre meter høje og vej...
Hvordan påvirker arkitektur din hjerne? Kan arkitektur gøre os stressede?
Du kender sikkert et offentligt sted, hvor du føler dig megastresset. Måske et sted i byen, du passerer hver dag til arbejde, eller et nabolag, du tidligere har boet i?
Hvorfor reagerer vi egentlig sådan, og hvad gør vores omgivelser ved vores mentale sundhed?
De spørgsmål beskæftiger forskere indenfor feltet neuroarkitektur sig med. Det er en videnskabelig disciplin, hvor man kombinerer arkitektur med neurovidenskab, for at skabe rum og bygninger der blandt andet skal sænke stress og højne mental trivsel.
Forskning peger nemlig på, at det er muligt at skabe r...
Hjernens paradoks: Derfor husker du 25 år gamle sangtekster, men ikke hvorfor du gik ind i stuen Hukommelsen er ikke én samlet evne Arbejdshukommelsen er hjernens kortvarige mentale arbejdsrum Derfor hænger musikken ved Overbelastning af opmærksomheden Sådan undgår du at glemme, hvorfor du gik ind i stuen
For nylig hørte jeg en sang i radioen, som jeg næsten havde glemt eksisterede.
Pludselig sang jeg med. Ikke alene kunne jeg alle ordene til en sang, jeg ikke havde hørt i 25 år eller mere – jeg kunne endda rappe ordret med.
Hvordan kan det være, at jeg kan levere sådan en præstation, men ofte ikke kan huske, hvad det egentlig var, jeg gik ind i stuen for at hente?
Det er nærliggende at tolke den slags øjeblikke som tegn på, at de kognitive evner er ved at svigte. Som en stille, snig...
Forskere har genskabt lydene af insekter fra dinosaurernes tid
Hvordan var landskabet, dinosaurerne levede i? Hvad så de, og hvad kunne de høre? Der er meget, vi ikke ved om Juratiden for cirka 206-142 millioner år siden, hvor dinosaurerne blev den dominerende dyregruppe på landjorden.
Men hvordan insekterne lød, er der nu kommet bud på fra forskere, og det kan ændre den måde, vi ser på dele af evolutionen. Det skriver Sci.News.
Forskerne har analyseret 165 millioner år gamle fossiler. Fossilerne indeholder velbevarede dele af de vinger, som insekterne brugte til at frembringe lyd ved at gnide den ene vinge mod den anden.
For at rek...
5 fakta om El Niño: Vejrfænomenet, der kan mærkes verden over 1. Større sandsynlighed for oversvømmelser 2. Flere tørker 3. El Niño påvirker økonomien 4. Global opvarmning 5. Ikke endnu flere hedebølger i Danmark
Måske ringer der en lille klimaklokke, når du ser navnet på den intense klimafase El Niño. Det er nemlig ikke noget nyt fænomen.
Over de næste par måneder kan du godt forvente at høre mere om tørker, oversvømmelser og andre forstærkede vejrfænomener fra landene omkring Ækvator.
Vi befinder os midt i en meget kraftig El Niño, som forventes at vare indtil foråret i 2027.
Vindene over det tropiske Stillehav, langs Ækvator, skifter retning under en El Niño.
Normalt blæser vindene fra øst mod vest, men de sk...
NASA sender stort teleskop i rummet: Giver os et nyt syn på universet Om neutronstjerner og guld To instrumenter har forvandlet en spionsatellit til et teleskop Roman og universets udvikling Koronagrafen og exoplaneter
Den 30. august vil NASA opsende et nyt stort rumteleskop ved navn Roman, opkaldt efter Nancy Grace Roman (1925 -2018), som i mange år var med til at udforme NASA's astronomiske program.
Nu er det kun fem år siden, det store James Webb-teleskop blev opsendt, men der er en vigtig grund til, at man allerede nu vil opsende et nyt stort teleskop. For James Webb og Nancy Grace Roman-rumteleskoperne ser universet på hver sin måde.
James Webb har et stort spejl på 6,5 meter, men kun et lille synsfelt. Det store spejl gør det muligt at se næsten helt ti...
Derfor bliver vi kollektivt kede af det, når kendte dør Sorgen reflekterer vores egne tab Lettere at sørge, når man er sammen om følelsen Kendtes død nedbryder tabuer omkring sorg Den danske sorgkultur er under forandring På vej mod mere åbenhed omkring sorg Vi begærer stjernerne på afstand
Fans, berømtheder, børn såvel som midaldrende og gamle sørger over Dolly Partons død.
Sociale medier strømmer over med mindeord og hyldester til countryens ukronede dronning.
Men vi kender jo hverken Dolly Parton og andre kendte personligt, og vores forhold til dem begrænser sig til at have set dem i tv, til koncerter eller på sociale medier.
Så hvorfor bliver vi kede af det, når de kendte dør?
"Når et menneske som Dolly Parton dør, så sørger vi over at miste dem, fordi vi ser op til dem - me...
Forsker vinder flot pris: Forklarer komplekse studier på bare ét minut
På sociale medier florerer et væld af holdninger og påstande formidlet som fakta på sundhedsområdet.
Men i den store jungle af misinformation finder man Anton Pottegård, der er professor og farmaceut ved Afdeling for Klinisk Farmakologi og Farmaci på Syddansk Universitet.
Han formidler forskning til sine 28.000 følgere på Instagram, og nu har han vundet Forskningskommunikationsprisen for sit arbejde.
Det skriver Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringministeriet i en pressemeddelelse.
I videoer på blot 60 sekunder forklarer han komplekse studier om alt fra medicin, vacciner, sundhed og forskning, og så går han i dialog med de af ha...
Vil du have et lykkeligere ægteskab? Denne vane kan hjælpe
Det er både godt for dit mentale og fysiske helbred jævnligt at få pulsen en anelse op. Nu viser ny forskning at det også kan være godt for dit ægteskab. Det skriver Brigham Young University i en pressemeddelelse.
Med data fra over 1.693 unge gifte par i USA, som deltog i en undersøgelse om nye ægteskaber, har forskere analyseret henholdsvis kvindens og mandens individuelle samt fælles fysiske aktiviteter.
Resultaterne var tydelige. I de 60 procent af parrene, hvor begge parter udøvede fysisk aktivitet jævnligt, ledte det til bedre kommunikation og konfliktløsning.
Men det vist...