Makropuls – med Lars Christensen

40 Episodes
Subscribe

By: Howden Danmark

Podcasten for dig, der tager global økonomi, markeder og geopolitik seriøst. Sammen dykker økonom Lars Christensen og journalist Steffen Dam ned i de vigtigste globale tendenser, aktuelle begivenheder og makroøkonomiske temaer, der former verdensøkonomien, de internationale markeder og den geopolitiske dagsorden. Hver anden onsdag leverer Makropuls skarpe analyser og perspektiver på, hvordan globale økonomiske strømninger og politiske beslutninger påvirker erhvervslivet – både i Danmark og internationalt. Podcasten gør kompleks økonomi og geopolitik tilgængelig og relevant, så du får indsigten til at træffe beslutninger i et marked præget af forandring og usikkerhed. Podcaste...

✂️ Clip this podcast
Fra Sydney til København - venter der en global bolignedtur?
Today at 5:00 AM

Huspriserne falder nu i de største byer i alle australske delstater og territorier. I Canada, New Zealand og de store tyske byer er priserne allerede faldet kraftigt. Står vi ved begyndelsen af en global bolignedtur? Og når den i så fald til Danmark?

De fleste af os tænker på boligmarkedet som noget meget lokalt. Men i dette afsnit af Makropuls forklarer økonom Lars Christensen journalist Steffen Dam, hvorfor boligmarkederne rundt om i verden hænger langt tættere sammen, end vi går og tror. Og hvilket land der plejer at vende først.

...


Benzin på gulvet - hvad det amerikanske midtvejsvalg kommer til at betyde for markederne
10/21/2026

Børsen i Seoul måtte stoppe handlen i sidste uge, da de sydkoreanske chipaktier styrtdykkede. Det er få uger før amerikanerne går til midtvejsvalg, og investorerne spørger sig selv, om AI-boomet er ved at slå revner.

I det nye afsnit af Makropuls taler journalist Steffen Dam og økonom Lars Christensen om et dyrt aktiemarked, hvor både inflationen og renterne stiger i USA. 

Hvor længe kan indtjeningen i AI-selskaberne bære kurserne? Og hvorfor kan gælden i datacentrene blive det svage punkt?

Lars har brugt modellerne fra fodbold-VM på...


Kan Frankrig redde sig selv, hvis obligationsmarkedet siger stop
10/07/2026

Da François Mitterrand blev præsident i 1981, lovede han et brud med kapitalismen. Kapitalen svarede igen ved at bryde med Frankrig. Pengene flygtede, francen faldt, og to år senere måtte Mitterrand lægge kursen om.

Nu står Frankrig samme sted igen. Renten er den højeste i over 20 år. Gymnasieelever blokerer skoler, de offentligt ansatte strejker, og regeringen har ikke flertal for sit budget. Og til april næste år skal franskmændene vælge en ny præsident.

Denne gang kan Frankrig ikke devaluere sig ud af problemerne. Landet har euroen. Spørgsmålet e...


Island - hvorfor ender de gode tider altid i inflation?
09/23/2026

Der findes et land, hvor centralbankdirektørens taler fra 1950'erne lyder næsten præcis som dem, der holdes i dag. Samme bekymring, samme lønkrav, samme inflation. Lars Christensen kalder det Groundhog Day.

Han har haft med islandsk økonomi at gøre i tyve år, og han var deroppe igen for nylig som taler ved den islandske bankforenings konference. Hver gang vender de samme diskussioner tilbage.

I dette afsnit af Makropuls tager økonom Lars Christensen og journalist Steffen Dam fat i, hvad Island egentlig lever af. Fisk, billig energi fra vulkanerne, aluminium, turister og nu datac...


Renteforhøjelse fra ECB truer...kan det danske boligmarked klare det?
09/09/2026

ECB ventes torsdag at sætte renten op igen. Men er det den rigtige beslutning, når højere energipriser presser inflationen op? Og kan det danske boligmarked klare en verden, hvor renterne ikke længere er usædvanligt lave?

I dette afsnit af Makropuls diskuterer værterne, journalist Steffen Dam og økonom Lars Christensen, hvorfor en renteforhøjelse på et kvart procentpoint kan være rigtig netop nu. De ser på inflationen, væksten og de signaler, der kommer fra de finansielle markeder.

Lars forklarer også den naturlige rente – den rente, som centralbankerne ikke selv bestemmer...


Når tyngdekraften rammer Scott Bessent - Er du klar til 20 procent inflation?
08/26/2026

Det er ikke en prognose. Men det er et scenarie, som Lars Christensen har sværere og sværere ved at afvise.

Den lange amerikanske rente er på det højeste niveau i næsten 20 år, og finansminister Scott Bessent har svaret igen med større tilbagekøb af lange statsobligationer. 

Effekten holdt ikke længe. Markedet kunne se, at der ikke bliver betalt af på gælden - der bliver bare lånt kortere. Og imens taler Donald Trump om det amerikanske militær som den ultimative intervention over for lande med lavere renter end USA's.

...


Hvorfor er Trump-administrationen så desperat for at redde yennen?
08/12/2026

Den 31. juli gik den amerikanske finansminister ind på valutamarkedet og købte japanske yen for første gang siden 1998. Han betalte ikke med dollar. Han solgte euro. Og Den Europæiske Centralbank fik det først at vide, da handlen var gennemført.

Den officielle forklaring var hjælp til en allieret. Men den forklarer ikke euroen.

I denne udgave af Makropuls gennemgår økonom Lars Christensen og journalist Steffen Dam, hvad der egentlig skete i slutningen af juli, og hvorfor indgrebet efter Lars Christensens vurdering handler mindre om yennen end om det amerikanske marked for stats...


Tiden - hvorfor arbejder vi stadig så meget?
07/29/2026

Halvdelen af landet har fri, kontorerne er halvtomme, og alligevel sidder mange med en følelse af, at de aldrig rigtig kobler af.

Men der findes tal for, hvad vi bruger døgnet på. Og de vender følelsen på hovedet. 

Danskerne er blandt dem i den vestlige verden, der arbejder mindst. Kun tyskerne ligger lavere.

I 1930, midt i den store depression, skrev den britiske økonom John Maynard Keynes, at briterne ville arbejde 15 timer om ugen 100 år senere. 

Han ramte plet på næsten alt andet. Væksten, velstanden, forbruget. Men arbejdstiden...


Finland - Nordens syge økonomi
07/15/2026

For en generation siden var Finland Europas mønsterelev. Et lille nordisk land, der havde forvandlet sig fra skov og papir til en af verdens førende teknologinationer.

Så kom iPhonen.

Nokia faldt. Men det er ikke den mest interessante del af historien. Det interessante er, at finsk økonomi aldrig rejste sig igen. BNP pr. indbygger er i dag lavere end for tyve år siden. Det er værre end Italien. Og det er gået næsten ubemærket hen.

Hvordan endte et af Europas rigeste lande med at stå stille i et kvart å...


Midt i 2026 - fik lytterne ret?
07/01/2026

Lige før nytår blev mikrofonen vendt om, og Makropuls' lytterne blev bedt om at spå om 2026. 

731 Makropuls-lyttere svarede på 25 spørgsmål om dansk og international økonomi og om de finansielle markeder. 

Nu er der gået et halvt år, og Steffen Dam og økonom Lars Christensen tager temperaturen: Hvor ramte lytterne plet, og hvor røg gættet forbi skiven?

Ideen bag undersøgelsen er en af de mere overraskende i økonomien, nemlig wisdom of the crowd. En stor gruppe rammer ofte bedre end den enkelte ekspert, og lytternes svar bliver brugt som...


SpaceX til månen - men hvor højt kan aktiemarkedet flyve?
06/17/2026

Historiens største børsnotering er en realitet. Men SpaceX bliver prissat ind i et amerikansk aktiemarked, der sætter rekord efter rekord - og som ser meget dyrt ud. Minder det om år 2000?

I denne uge bruger Steffen Dam og Lars Christensen den største IPO nogensinde som indgang til det helt store spørgsmål: Hvor overvurderet er det amerikanske aktiemarked egentlig, og holder sammenligningen med IT-boblen?

Lars har bygget en statistisk model på data helt tilbage fra efterkrigstiden for at finde ud af, hvad der faktisk bestemmer en aktiekurs. Hvad siger modellen om afsta...


Kan en økonom forudsige, hvem der vinder VM i fodbold?
06/03/2026

Om otte dage åbner VM i fodbold i USA, Mexico og Canada. 48 hold. En hel verden, der gætter på en vinder. Men kan man regne sig frem til, hvem der løfter pokalen?

I dette afsnit af Makropuls er den vendt om. I stedet for spørgsmålet om, hvad krig og renter gør ved økonomien, regner en økonom denne gang på fodbold.

Afsnittet er delt i tre. Først: Hvad et VM egentlig betyder for økonomien og de finansielle markeder. Kan det betale sig at være værtsland, og hvorfor falder handlen på mar...


Hvorfor stiger priserne?
05/20/2026

I december 1965 tog den amerikanske præsident Lyndon B. Johnson fat i Federal Reserves chef og rystede ham fysisk. Budskabet var enkelt: sæt renten ned. Jeg skal føre krig i Vietnam og bygge en velfærdsstat på én gang, og du ødelægger det for mig.

Det var begyndelsen på det, der endte som 1970'ernes inflationskatastrofe.

I dette afsnit af Makropuls tager økonom Lars Christensen og journalist Steffen Dam fat i et spørgsmål, der tilhører alle - fra boligejere og virksomheder til politikere og centralbankfolk: hvad er det egentlig, der får priserne...


OPEC er stendød, men hvad bestemmer så olieprisen?
05/06/2026

Olieprisen er steget fra 59 dollar i slutningen af 2025 til omkring 110 dollar i dag. Iran har lukket Hormuzstrædet, De forenede arabiske emirater har forladt OPEC, og avisernes erhvervssektioner er fyldt med analyser af udbudssituationen. 

Men ser vi overhovedet på de rigtige ting?

I dette afsnit af Makropuls går Steffen Dam og Lars Christensen 60 år tilbage i tiden for at forstå, hvad der egentlig driver olieprisen. Lars har bygget en statistisk model, der tester de gængse forklaringer - og resultatet peger i en anden retning end den, avisernes overskrifter lægger op til.

Vi bev...


Israels økonomiske mirakel: Fra hyperinflation til Startup Nation
04/22/2026

Et land fører krig mod Iran. Gaza ligger i ruiner. Den politiske uro er voldsom. Og alligevel er aktiemarkedet i Tel Aviv steget. Sheklen er en af verdens stærkest performende valutaer. Renterne på israelske statsobligationer er faldet.

Hvordan hænger det sammen?

Spørgsmålet kommer fra vores lytter Carsten Gjødesen fra Malmö. Og det er der faktisk et grundigt svar på - som samtidig rummer en bemærkelsesværdig parallel til Danmark.

I dette afsnit af Makropuls tager økonom Lars Christensen og journalist Steffen Dam hele den israelske økonomiske historie - fr...


Israels økonomiske mirakel: Fra hyperinflation til Startup Nation
04/22/2026

Et land fører krig mod Iran. Gaza ligger i ruiner. Den politiske uro er voldsom. Og alligevel er aktiemarkedet i Tel Aviv steget. Den israelske valuta, Sheklen, er en af verdens stærkest performende valutaer. Renterne på israelske statsobligationer er faldet.

Hvordan hænger det sammen?

I dette afsnit af Makropuls tager økonom Lars Christensen og journalist Steffen Dam hele den israelske økonomiske historie - fra Ben-Gurions socialistiske kollektivprojekt, gennem 70'ernes stagflation og 1985-stabiliseringen (Israels svar på Schlüters genopretning i 82), til Netanyahus kapitalskattereformer i 2003 og tech-eventyret, der forvandlede Israel til verdens mest dynamiske startup...


Ungarn - Fra frihedens forpost til Europas sorte får
04/08/2026

Den 16. juni 1989 trådte en 25-årig mand frem foran 250.000 mennesker på Heltes Plads i Budapest. Han krævede frie valg. Han krævede sovjetiske tropper ud af Ungarn. Hans navn var Viktor Orbán.

35 år senere er han Putins tætteste allierede i EU. 

I dette afsnit af Makropuls tager økonom Lars Christensen og journalist Steffen Dam hele historien om Ungarn - fra gulash-kommunismens særlige forspring i 1989, til de kaotiske reformår, der skuffede en hel generation, til den mand, der gik fra frihedshelt til Europas mest indædte autokrat. Og hvad sker der egentlig...


Den blå ugle i kulminen - private credit: Den nye subprime?
03/25/2026

Krigen i Iran dominerer nyhedsbilledet. Oliepriserne stiger. Markederne ryster.

Men under overfladen ulmer en anden krise - en, der var under opbygning længe før de første bomber faldt over Teheran.

Private credit - direkte lån fra kapitalfonde og asset managers til virksomheder uden om bankerne - er vokset til at blive en stor aktivklasse. 

Nu ser det ud til, at regningen fra en årrække med løse udlånsstandarder og for mange penge jagtet for få gode lån er ved at forfalde. Og krigen i Iran gør det hele m...


Trumps krig, TACO og den regning som Europa kommer til at betale
03/11/2026

Natten til den 28. februar gik USA og Israel i krig med Iran. Khamenei blev dræbt. Hormuzstrædet er lukket. Og Wall Street håber stadig på TACO - at Trump som altid bakker ud og erklærer sejr.

Men denne gang er det anderledes. Man kan ikke TACO sig ud af en krig. Skaden er sket. Og selv hvis Trump i morgen siger, at nu er det slut og tropperne kommer hjem - så er risikopræmierne stadig højere, forsikringerne stadig dyrere, og energipriserne et helt andet sted end før den 28. februar.

Regningen...


AI tager dit job — og andre forkerte dommedagsprofetier
02/25/2026

Microsofts AI-chef siger, at kunstig intelligens automatiserer de fleste kontorjobs inden for 18 måneder. Samtidig viser en stor undersøgelse, at 90% af virksomhederne siger, at AI endnu ikke har gjort nogen forskel for deres produktivitet. Nogen lyver — men hvem?

I dette afsnit af Makropuls tager økonom Lars Christensen og journalist Steffen Dam fat i AI-paradokset. Softwareaktier oplever det største ikke-recessionsrelaterede fald i over 30 år, AI-chefer lover guld og grønne skove (og dommedag for de kontoransatte), og alligevel kan ChatGPT ikke finde ud af, at man skal have bilen med, når man skal vaske den.

Lars...


Kevin Warsh og kampen om Federal Reserve
02/11/2026

Trump kalder ham "one of the GREAT Fed Chairmen, maybe the best". Nobelprisvinder Paul Krugman kalder ham en politisk vejrhane. Tidligere finansminister Larry Summers har kaldt hans pengepolitiske analyser for det mest forvirrede, han har læst.

Den 30. januar nominerede Trump den 55-årige Kevin Warsh som ny chef for Federal Reserve. Nomineringen falder midt i en kriminalefterforskning af den siddende Fed-chef Jerome Powell og en senatsblokkade, der kan forhindre Warsh i overhovedet at blive bekræftet.

I dette afsnit af Makropuls tager økonom Lars Christensen og journalist Steffen Dam hele historien. Hvem er manden, der...


Carneys verden: Dollaren mister sine allierede
01/28/2026

En grønthandler i kommunisttidens Tjekkoslovakiet sætter et skilt i vinduet: "Proletarer i alle lande, foren jer!" Han tror ikke på det. Ingen gør. Men alle gør det alligevel - fordi systemet kræver det.

Sådan beskriver Canadas premierminister Mark Carney den regelbaserede verdensorden i en tale, der fik stående ovation i Davos og fik Trump til at eksplodere på sociale medier dagen efter. I dette afsnit af Makropuls tager økonom Lars Christensen og journalist Steffen Dam dig igennem talen, som Carney selv skrev på flyet fra Beijing til Schweiz – og som måske tegner...


Trump ryster verdensordenen, men ryster han også økonomien?
01/14/2026

De første uger af 2026 har været vanvittige. USA har bortført Venezuelas præsident, Iran er i flammer, og den amerikanske præsident truer med militær intervention mod dansk territorium. Og så kom nyheden, der virkelig bekymrer investorerne: Jerome Powell afslørede, at justitsministeriet truer ham personligt med kriminelle anklager for at sætte renten baseret på faglige vurderinger frem for præsidentens ønsker.

I dette afsnit af Makropuls tager økonom Lars Christensen og Steffen Dam den geopolitiske temperatur – fra Caracas til Teheran til Nuuk. Hvorfor reagerer markederne næsten ikke på invasioner og regimeskift, men...


Hvad bringer 2026 – her er vores lytteres prognoser
12/31/2025

Over 700 lyttere har deltaget i Makropuls' store nytårssurvey med 25 spørgsmål om dansk og international økonomi og de finansielle markeder.

Resultaterne er interessante: Hvad forventer lytterne om BNP-væksten i Danmark, Euroområdet, USA og Kina? Hvad tænker de om inflationsudsigterne? Er det tid til at sælge amerikanske aktier, og fortsætter fremgangen på det danske boligmarked?

I denne udgave tager økonom Lars Christensen og journalist Steffen Dam en snak om, hvad 2026 bringer – og hvordan lytternes svar gør os klogere.


Makropuls – produceret i samarbejde med Howden Danma...


Polen – en økonomisk succeshistorie
12/17/2025

I denne udgave af Makropuls rettes blikket mod Polen - en af de mest markante økonomiske succeshistorier i Europa de seneste 30 år.

Lars Christensen og Steffen Dam gennemgår Polens transformation fra kommunismens kollaps i 1989 til i dag, hvor landet har opnået stabil vækst, stærkere institutioner og stigende velstand. EU-medlemskabet i 2004 blev et afgørende vendepunkt, og Polen skilte sig ud under finanskrisen i 2008 som det eneste EU-land uden recession. I dag er Polen en central økonomisk partner for danske virksomheder.

Afsnittets anden del handler om "wisdom of the crowds" og om, hvorfor...


Hvorfor er Japan dog ikke gået statsbankerot?
12/03/2025

Et lytterspørgsmål lyder: "Hvordan er det muligt at tro på en fremtid for et land med verdens højeste statsgæld og en befolkning, som skrumper med næsten en million indbyggere om året?"

Det er et godt spørgsmål - og nu hvor Bank of Japan er begyndt at sætte renterne op, er tiden inde til at tale om Japan.

I dette afsnit af Makropuls dykker Lars og Steffen ned i Japans økonomiske gåde: Hvordan havnede landet i 20 års deflation og stagnation efter 1990ernes bankkrise? Hvad gjorde Premierminister Abe og centralban...


Uroen er tilbage - Det lugter lidt af Island 2006
11/19/2025

Tech-aktierne er under pres. Kreditmarkederne viser tegn på stress. Oracle søger dyr finansiering. Lars Christensen genkender signalerne.

I denne episode fortæller Lars den dramatiske historie om Geyser Crisis-rapporten fra marts 2006 - analysen der fik islandske aktier til at falde 5% på én dag, bankfolk til at rase, og en minister til at sige han skulle have sine skolepenge tilbage. To og et halvt år senere kollapsede systemet præcis som forudsagt.

Nu ser Lars lignende varselsignaler. Ikke i aktierne, men i kreditmarkederne omkring AI-sektoren. Sammen med Steffen Dam dissekerer han forskellene mellem dot-com-boblen og finansk...


Kød, ketchup og købekraft – hvorfor stiger madpriserne?
11/05/2025

Inflationen er officielt faldet tilbage til omkring 2% i Danmark, men når du står i supermarkedet, føles det som noget helt andet. Madpriserne er steget 30% siden 2021, forbrugertilliden er historisk lav, og raseri over dyre bøffer og smør fylder de sociale medier.

Er det supermarkederne, der skummer fløden? Eller er der en anden forklaring?

I denne episode af Makropuls tager økonom Lars Christensen regnestykket med. Med statistiske analyser af ris- og oksekødspriser går han bag om følelserne og finder frem til, hvad der virkelig driver priserne.

Lars fortæ...


Kan Ukraines droner knække russisk økonomi?
10/22/2025

Russisk økonomi har trodset sanktioner i tre år, men nu er billedet vendt. Den internationale valutafund IMF har nedjusteret forventningerne til russisk vækst markant, benzinmanglen breder sig, og russiske virksomheder fyrer tusindvis af medarbejdere. 

Lars Christensen og Steffen Dam undersøger, om Ukraines droneangreb på russiske raffinaderier og olieanlæg er ved at slå sprækker i Putins krigsøkonomi.

Hør hvordan den russiske økonomi gradvist bliver mere planøkonomisk, hvorfor inflationen igen stiger, og hvordan manglen på udenlandske investeringer og teknologi gør det stadig sværere for Putin at finansiere krigen.

Kan økonomi...


Investering i krisetid
10/08/2025

Droner over København, eksploderende statsgæld og tech-aktier i himmelflugt. Hvordan investerer man fornuftigt, når tre kriser rammer samtidig?

Økonom Lars Christensen og journalist Steffen Dam dykker ned i dagens investeringsdilemma: Dit globale aktieindeks er måske 60-80% amerikanske amerikanske aktier og heraf en meget stor del tech-aktier – har du virkelig spredt din risiko? Og kan stigende aktiekurser faktisk varsle inflation frem for sund vækst?

To lyttere får svar: Jacob Hermann spørger, hvad der performer under kombinationen krig og gældskrise. Lars Hartmann er bekymret for Fed-uafhængigheden under Trump. Svarene er u...


EKSTRAUDGAVE: Droner over Danmark - Konsekvenser for dansk erhvervsliv
10/01/2025

Droner har lukket danske lufthavne. Hybridkrigførelse er blevet hverdag. Hvad betyder det for dansk økonomi?

Lars Christensen og professor Mikkel Vedby Rasmussen analyserer de aktuelle dronehændelser og deres betydning for dansk erhvervsliv. Fra forstyrrelser i luftfarten til nye risici for leverandørkæder og investeringsbeslutninger.

Hvorfor reagerer de finansielle markeder ikke? Er Ruslands handlinger udtryk for styrke eller desperation? Og hvordan navigerer danske virksomheder, når geopolitik og økonomi smelter sammen?

Hør også om ukrainske droneangreb på russiske olieraffinaderier - og hvordan de har skabt den økonomiske krise, som vestlige sanktioner...


Federal Reserve sætter renten ned - men hvorfor dog det?
09/24/2025

Hvorfor sætter Fed renten ned, når inflationen er for høj og arbejdsløsheden historisk lav? Lars Christensen og Steffen Dam afslører det politiske spil bag den kontroversielle rentenedsættelse.

Hør hvordan Donald Trumps pres truer centralbankens uafhængighed, og hvorfor USA’s massive statsgæld kan tvinge Fed til at trykke penge frem for at bekæmpe inflationen. Hvad betyder det for danske boligejere, når inflationsfrygten driver priserne op på fast ejendom som inflationssikring?

To lytterspørgsmål besvares: Anders undrer sig over, hvordan centralbanker styrer renterne i praksis. Janusz udfordrer...


Storbritannien ser mod afgrundens rand
09/10/2025

De britiske renter stiger, gælden vokser, og tilliden til økonomien vakler. I denne episode af Makropuls tager økonom Lars Christensen og vært Steffen Dam dig med til et Storbritannien i dyb krise. Hvorfor nægter de lange renter at falde, selv efter rentenedsættelser fra Bank of England? Er britisk statsbankerot stadig utænkeligt – eller er det blevet et realistisk skrækscenarie?

Vi taler om konsekvenserne for global økonomi, og hvad det betyder for Danmark og danske virksomheder. For når Storbritannien vakler, ryster resten af markedet også.

Makropuls er økonomisk indsigt uden filter – 

<...


Har AI ramt muren?
08/27/2025

Kunstig intelligens har på rekordtid indtaget vores hverdag, men er vi allerede ved at se tegn på, at teknologien løber ind i muren? Lars Christensen og Steffen Dam tager fat i AI-hypen og ser på, hvad der gemmer sig bag fascinationen af chatbots og sprogmodeller. Hør hvorfor ChatGPT 5.0 skuffer brugerne, hvordan datacentre og stigende energipriser truer økonomien bag boomet, og hvorfor nogle nu taler om en mulig AI-boble.

Vi undersøger, hvordan AI ændrer arbejdet for programmører og virksomheder, men også hvorfor implementeringen viser sig vanskeligere end forventet. Samtidig ser vi på, hvad AI betyder for...


Kinas økonomi vakler – hvad betyder det for os?
08/13/2025

Er Kinas økonomiske mirakel forbi? Hvad betyder det for Danmark, når verdens næststørste økonomi bremser op?

Lars Christensen og Steffen Dam dissekerer Kinas økonomi både indefra og udefra. Fra overinvestering og spøgelsesbyer til Xi Jinpings ideologiske spændetrøje. 

Hør hvorfor Lars allerede i 2014 forudsagde, at Kina måske aldrig overhaler USA økonomisk – og hvordan svækket vækst kan føre til øget geopolitisk aggression.

Hvad betyder udviklingen for danske virksomheder med stor Kina-eksponering? Og hvordan navigerer vi mellem profit og principper?


Makropuls – pro...


Guld, krypto og grønne skove
07/30/2025

Bitcoin slår nye rekorder. Centralbanker fylder igen guldreserverne. Hvad sker der med verdens penge?

Lars Christensen og Steffen Dam dykker ned i pengenes vilde historie – fra cigaretter som valuta i krigsfangelejre til Trumps kontroversielle bitcoin-reserve. Hør om den ekstreme volatilitet i kryptomarkedet, hvorfor guld stadig tiltrækker investorer i usikre tider, og om fremtidens mulige parallelle pengesystemer.

Fra Mesopotamiens lertavler til blockchain. En historie om tillid, teknologi og grønne skove.


Makropuls – produceret i samarbejde med Howden Danmark, Danmarks største uvildige rådgivningshus, der hjælper virkso...


Fra afgrund til formue - Danmarks økonomiske rejse over fem årtier
07/16/2025

Danmark var engang et kriseland med gæld, inflation og politisk lammelse. Lars Christensen voksede op midt i 1970'ernes økonomiske kaos – og kom siden helt ind i maskinrummet som embedsmand i Økonomiministeriet under Jelved og Nyrup i 1990erne. Her var han med til at forme de reformer, der forvandlede Danmark fra afgrund til formue.

I dag står verden igen på kanten. USA har gigantiske underskud, Europa mangler reformvilje – og mange håber stadig, at nogen andre betaler. Kan man kopiere den danske model, eller var den et produkt af sin tid?

Makropuls går bag om tall...


Er rentefesten forbi – eller skal vi endnu længere ned?
07/02/2025

Otte rentenedsættelser i træk fra Den Europæiske Centralbank. Alligevel spørger mange sig selv: Er vi nået til bunden, eller kommer der mere? Mens renterne i Europa daler, står USA stille med over 4 procent – hvad ved de, som vi ikke ved?

I denne episode af Makropuls går Lars Christensen og Steffen Dam bag facaden på renterne. Vi ser nærmere på den oversete dollar-krise, Trumps angreb på Federal Reserve og NATO's nye forsvarsambitioner – og hvordan det hele hænger sammen med renterne, som vi kender dem.

Lars lægger ikke fingrene ime...


Hormuz-krisen – Den største energikrise siden 1973?
06/18/2025

Lars Christensen og Steffen Dam taler om den eskalerende konflikt mellem Israel og Iran, og Irans trussel om at lukke Hormuz-strædet – verdens vigtigste olierute. Bare frygten har sendt oliepriserne i vejret og rystet markederne.

Afsnittet dykker ned i de geopolitiske spændinger, Hormuz-strædets strategiske rolle og de økonomiske konsekvenser for inflation, renter og vækst – globalt og i Danmark. Også centralbankernes og regeringers handlemuligheder diskuteres: Er dette begyndelsen på en ny global energikrise?


Makropuls – produceret i samarbejde med Howden Danmark, Danmarks største uvildige rådgivningshus, der hjælper virksomhede...


Handelskaos og gældsbombe: USA's økonomiske udfordringer
06/04/2025

I dette afsnit af Makropuls tager økonom Lars Christensen og journalist Steffen Dam fat på Trumps ustabile toldpolitik og de store konsekvenser for både amerikansk og global økonomi. Sammen gennemgår de, hvordan "TACO trade" – Trumps tendens til at true, men sjældent handle – nu er blevet afsløret af både domstole og markeder. Med Steffen som nysgerrig udfordrer og Lars som analytisk guide får lytterne et klart billede af den amerikanske statsgæld, Moody's nedgradering og den risiko, der opstår, når renter overstiger vækst. En live-simulering af gældens udvikling sætter tal på udfordringer...