PORTRÆT med Tore Leifer - Frederiksborg

"Valdemar, det dyrebare nye Skud af Kongestammens sunde Gren" – sådan kalder Agnes Slott-Møller ham. Den mørkhårede dreng helt til venstre i maleriet.
”Borgerkrigens barn” bliver han kaldt af middelalderhistorikeren Lars Kjær.
Valdemar den Store, Knud Lavards Søn, konge af Danmark 1157-82.

Med afsæt i Agnes Slott-Møllers maleri Fjenneslev handler denne uges episode om Valdemar den Store – en faderløs dreng, der vokser op i borgerkrigens skygge og bliver Danmarks store, stærke og brutale konge.
Middelalderhistorikeren LARS KJÆR, lektor ved Northeastern University i London, har skrevet biografien...

Valdemar den Store er ifølge maleren Agnes Slott-Møller "det dyrebare nye Skud af Kongestammens sunde Gren".
Han blev født i Kyiv i januar 1131, en uge efter at hans far var blevet myrdet hjemme i Danmark. Som faderløs kom han ind i stormanden Asser Rigs hjem i Fjenneslev på Midtsjælland og voksede op der som fostbror (nærmest adoptivbror) til ridderen Esbern Snare og den senere ærkebiskop Absalon. 
Agnes Slott-Møllers store maleri "Fjenneslev" viser de tre brødre med deres forældre/plejeforældre. Absalon er, siger hun, "ved sit mørke Haar lidt frem...

Kan middelalderen være en vej ind i det moderne?
Kan man se frem ved at kigge bagud?
Agnes og Harald Slott-Møller malede danmarkshistorie og folkeviser og blev uvenner med deres kunstnerkolleger. Men konsulinde Holm i Matador elskede deres kunst.
I sin essaysamling Nationale Værdier fra 1917 fremlægger Agnes Slott-Møller selv sit kunstneriske projekt: At vække nationalfølelsen..
Danmark havde mistet en tredjedel af sit areal i 1864, og både Agnes og Harald Slott-Møller var dybt bekymrede for Danmarks fremtid. 
I efterårets store udstilling på Frederiksborg undersøger vi, hvordan p...

I næste uge åbner vi efterårets store udstilling her på Frederiksborg. ”Moderne middelalder – Agnes og Harald Slott-Møller”.
Plakaten viser Harald Slott-Møllers Pigen der finder guldhornet – en alvorlig, tænksom bondepige, der sidder på jorden med et blankpudset guldhorn i sine arme. Ifølge Harald Slott-Møllers erindringer er maleriet også et billede af hans hustru Agnes og hendes næsten mystiske evne til at leve sig ind den danske middelalder. 
Harald sammenligner Agnes’ evne med en ønskekvist. En gren, som man ifølge overtroen kunne bruge til at finde vandkilder under jorden. Sådan har Agnes åbenbart for...

Det er kunstneren Cathrine Raben Davidsen, der har malet det første officielle portræt af Kong Frederik 10. Bestilt og malet specielt til Riddersalen på Frederiksborg. Inspireret af naturen omkring os – og af gobelinerne og gyldenlæderet på Riddersalens vægge.
Nu er maleriet offentligt, så alle kan komme og se det på Frederiksborg, sammen med den lille udstilling af store malerier og små skitser, hele det store forarbejde til det færdige maleri. Studier af guld og perler, kniplinger og tekstiler, studier af uniformen, bæltet, ordenerne, ansigtet, huden, mønstre og blomster. Rødkløver, valmuer og margueritter...

En overdådig lystvandring i Riddersalens fyrstegalleri!
Særudgave af PORTRÆT om Glücksborgske konger og dronninger, flotte malerier, lækre kjoler og fantastiske smykker.
I dag afsløres det første officielle kongeportræt af Frederik 10. Det er kunstneren Cathrine Raben Davidsen, der har malet det nye portræt til Riddersalen på Frederiksborg.
Her skal det hænge side om side med kongens forfædre af det Glücksborgske dynasti: Christian 9., Frederik 8., Christian 10., Frederik 9. og Margrethe 2.
I denne episode af PORTRÆT fortæller Frederiksborgs samlings- og udstillingschef Mette Houlberg Rung og historikeren Emma Paaske – k...

Carlsbergfondet fylder 150 år den 25. september.
Brygger J.C. Jacobsen grundlagde fondet i 1876 for at sikre Carlsbergs fremtid og støtte dansk forskning og videnskab. Han mente selv, at det var en gæld, han betalte af på: han skyldte en stor tak til det samfund, der havde givet ham viden og muligheder for at skabe sin virksomhed. Og derfor ville han give noget tilbage.

Carlsbergfondet er faktisk verdens ældste erhvervsdrivende fond. Samtidig støtter det den frie grundforskning inden for både naturvidenskab, samfundsvidenskab og humaniora. For dansk forskning har Carlsbergfondet enorm betydning.

Frederiksborgmuseet er en a...

Vilhelm Erobreren var kynisk og brutal. Hans strategi var at hærge, brænde og dræbe. Men han var også grundig og velforberedt.
Han invaderede England, vandt magten og lod sig krone i Westminster Abbey juledag 1066, ligesom hans fjerne efterkommer Charles 3. lod sig krone samme sted i 2023.
Bayeux-tapetet blev bestilt af Vilhelms halvbror Odo og viser normannernes version af forhistorien, slaget og sejren. Det blev vævet i England i 1070’erne og er nu tilbage i England for første gang i næsten 950 år, på British Museums spektakulære udstilling.
I denne episode af PORTRÆT ser...

Bayeux-tapetet blev bestilt af Vilhelm Erobrerens halvbror Odo og viser normannernes version af Slaget ved Hastings i 1066 og hvad der gik forud. 
Det blev vævet i England i 1070’erne og er nu tilbage i England for første gang i næsten 950 år, på British Museums spektakulære udstilling.
I denne episode af PORTRÆT ser vi på Bayeux-tapetet. På det politiske og militære spil om England, der også involverede den norske konge, Harald Hårderåde, og den danske konge, Svend Estridsen.
Og så ser vi selvfølgelig på Vilhelm Erobreren selv. Han er hovedpersonen i...

I sommeren 1901 var kongen for første gang nødt til at udpege en regering med rod i Folketingets flertal. Det er det, vi kalder systemskiftet i 1901 – altså for 125 år siden.
Legitimiteten var skiftet. Det var blevet umuligt for Christian 9. at udnævne en regering, der ikke havde Folketingets opbakning.
Den væsentligste pointe er, at demokratiet ikke er båret af jura og grundlovsparagraffer, men af det pres, man i befolkningen leverer for at få det til at blive respekteret. Det er ikke juristerne, ikke politikerne og ikke Grundloven, der opretholder demokratiet. Det er dig og mig.
I...

I sommeren 1901 var kongen for første gang nødt til at udpege en regering med rod i Folketingets flertal.
Det er det, vi kalder systemskiftet i 1901 – altså for 125 år siden.
Den væsentligste pointe er, at demokratiet ikke er båret af jura og grundlovsparagraffer, men af det pres, man i befolkningen leverer for at få det til at blive respekteret. Det er ikke juristerne, ikke politikerne og ikke Grundloven, der opretholder demokratiet. Det er dig og mig.   
I næste uges episode af PORTRÆT tager jeg historikeren Jens Wendel-Hansen med ind i den gamle Folketi...

Det var borgere fra Århus, der sikrede, at Christiansborgs første store gobelinserie blev til noget. Og det var i høj grad Danmark, der reddede den franske gobelinfabrik og dens historiske placering midt i Paris – med den enorme bestilling på Bjørn Nørgaards gobeliner i 90’erne.
To eksempler på, at gobeliner aldrig bare er gobeliner – ligesom dette års store udstilling på Frederiksborg også viser.
Gobeliner rummer bl.a. gavegivning og diplomati, kunsthistorie og kvindehistorie, national identitet, repræsentation og monarkihistorie. Inden vores gobelinudstilling slutter ser vi en sidste gang på gobeliner – og det bliver især gobelinerne på Chris...

Den næste måned viser vi stadig vores store Gobelinudstilling her på Frederiksborg. Historien om riddersalens gobeliner, de kvinder der skabte dem, og inspirationen fra William Morris, Arts & Crafts, skønvirke og art nouveau.
Vi har også udgivet en bog om gobelinerne både på dansk og på engelsk – og i næste uges podcast ser vi for sidste gang – i denne omgang – på gobeliner.
Disse enormt store og enormt dyre kunstværker, der er blevet brugt som gaver, som diplomati, som kunst med et politisk formål og som udtryk for forholdet mellem kongemagt og folk.
I kølvan...

Danmark 2009 er et af de mest populære malerier i samlingen på Frederiksborg. En satire over forbrugersamfundet og dødssynderne – dovenskab, grådighed, frådseri. Og en hilsen til kunsthistorien – hvor både Delacroix på Louvre og Otto Baches De sammensvorne her på Frederiksborg indgår i maleriet og har formet det.
Peter Carlsens maleri indgår i IKONISK - det spor, vi har lagt gennem Frederiksborgs samling. Syv værker og genstande, der fortæller Danmarkshistorie fra middelalderen til i dag.
Her i sommer har vi sendt fem af historierne: De Sammensvorne, Birgitte Gøye, Den Gottorpske Himmel...

Den Grundlovgivende Rigsforsamling er et af Frederiksborgs største og mest ikoniske malerier. Det skildrer det første møde, i efteråret 1848, af de mænd, der skulle skrive Danmarks nye forfatning.
Og det indgår i IKONISK - det spor, vi har lagt gennem Frederiksborgs samling. Syv værker og genstande, der fortæller Danmarkshistorie fra middelalderen til i dag.
Her i sommer sender vi fem af historierne: De Sammensvorne, Birgitte Gøye, Den Gottorpske Himmelglobus, Den Grundlovgivende Rigsforsamling, og Peter Carlsens "Danmark 2009".

Siden PORTRÆT startede i marts 2023, har vi talt om Grundloven...

Vi skal ud i rummet i dag. Gennem solsystemet, forbi planeterne og længere ud i universet. Og vi skal se på én af Frederiksborgs største skatte: den berømte Himmelglobus fra Gottorp Slot i Slesvig. 
Den kom til Danmark som krigsbytte, og brygger Jacobsen købte den i 1879 til sit helt nye museum på Frederiksborg.

IKONISK er titlen på et spor, vi har lagt gennem Frederiksborgs samling. Syv værker og genstande, der fortæller Danmarkshistorie fra middelalderen til i dag.
Her i sommer sender vi fem af historierne: De Sammensvorne, Birgitte Gøye, Den Gott...

En kvindelig koncernchef – sådan kan man se Birgitte Gøye, en af Danmarkshistoriens rigeste og mest magtfulde kvinder.
Hun havde ejendomme i hele Danmark og et netværk i magteliten i hele Norden. I rollen som kvindelig lensmand var hun lige præcis som en dygtig koncernchef.

IKONISK er titlen på et spor, vi har lagt gennem Frederiksborgs samling. Syv værker og genstande, der fortæller Danmarkshistorie fra middelalderen til i dag.
 Her i sommer sender vi fem af historierne: De Sammensvorne, Birgitte Gøye, Den Gottorpske Himmelglobus, Den Grundlovgivende Rigsforsamling, og Peter Carlsens "D...

Natten til den 22. november 1286 blev kong Erik Klipping myrdet i Finderup Lade uden for Viborg. Et halvt år senere blev ni stormænd dømt for mordet og gjort fredløse. Men kan vi være sikre på, at det var dem, der gjorde det?

IKONISK er titlen på et spor, vi har lagt gennem Frederiksborgs samling. Syv værker og genstande, der fortæller Danmarkshistorie fra middelalderen til i dag.
Her i sommer sender vi fem af episoderne: De Sammensvorne (1286 og 1882), Birgitte Gøye (1550), Den Gottorpske Himmelglobus (1657), Den Grundlovgivende Rigsforsamling (1848), Peter Carlsens "Danmark 2009".

Medvirkend...

Fra næste uge er Frederiksborgs podcast PORTRÆT i sommerkavalkade-humør. 
Hen over sommeren kommer hver fredag en episode om ét af værkerne i museets samling – nemlig om de værker, der indgår i vores særlige spor IKONISK.
Frederiksborg rummer 700 års danmarkshistorie, og gennem syv udvalgte malerier og genstande kommer vi helt tæt på den: Portrætter, der viser vigtige  mennesker fra historien. Historiemalerier, der fortolker og fantaserer over historiens afgørende øjeblikke. En himmelglobus og en kaminskærm, der giver os indblik i tidligere tiders verdenssyn. 
Hør f.eks. historikeren Grethe J...

Siden 1694 har der været en tæt forbindelse mellem Frederiksborg og de kongelige danske ridderordener. 
Det var Christian 5., der lod et ridderkapel indrette i Frederiksborg Slotskirke. Han havde oprettet Dannebrogordenen i 1671 og sat system i både den og Elefantordenen. De fik statutter, altså vedtægter, i 1693. Og i 1694 kom ridderkapellet til. 
Ideen var oprindelig at knytte adelen tættere til det nye enevældige styre og mindske den gamle adels opposition mod kongens magt.

Her de sidste måneder har vi arbejdet på at indrette en helt ny del af vores udstillinger, nemlig: ORDENSKAMME...

Den 16. juni åbner Kongen det nye Ordenskammer på Frederiksborg.
Den 17. juni åbner det for publikum.
Og den 19. juni kommer næste uges podcast – som lige præcis handler om Ordenskammeret.
Danmark har to kongelige ridderordener. Elefantordenen og Dannebrogordenen - og Frederiksborg Slotskirke rummer ridderkapellet for begge to. 
Her de sidste måneder har vi arbejdet på at indrette en helt ny del af vores udstillinger, nemlig Ordenskammeret.
Her, i det gamle dronningens bedekammer, er der nu en stor, elegant montre bygget af Danmarks bedste snedker – og med elefanter, ridderkors og medaljer hængt op som en overvæ...

I dag, 5. juni, fejrer vi Grundlovsdag. Vi fejrer vores frie forfatning fra 1849.
Men hvor fri var den, og hvor demokratisk var den?
Det var ikke sådan, at man ville indføre republik i Danmark - og det var heller ikke sådan, at kongen mistede al sin magt. Det, man ønskede - og det, vi fik - var en slanket enevælde.
Frederiksborgs forskningschef Lone Kølle Martinsen fortæller i denne episode af PORTRÆT om vejen fra Julirevolutionen i Paris i 1830 over de rådgivende stænderforsamlinger i Danmark 1834 -48 og den grundlovgivende rigsforsam...

I næste uge 5. juni, fejrer vi Grundlovsdag. Vi fejrer vores frie forfatning fra 1849.
Et af hovedværkerne på Frederiksborg er Constantin Hansens kæmpestore maleri af Den grundlovgivende rigsforsamlings første møde i 1848. Og i næste uges episode af vores podcast PORTRÆT ser vi på det maleri med lidt nye øjne.
Vores forskningschef Lone Kølle Martinsen er næste uges gæst, og hun har fået et andet blik på billedet efter at have arbejdet med Constantin Hansens familie, hans hustru og døtre – i forbindelse med vores aktuelle udstilling ”Gobelin – i tråd med tiden”.

Som konge eller dronning over et land er én af dine vigtigste opgaver at sikre arvefølgen. Frembringe en arving. Sikre dynastiet og sikre landets fremtid.
Tænk på Henrik 8., der brutalt arbejdede sig gennem 6 hustruer for at få en mandlig arving til tronen.

Det er ikke altid ligetil. Slet ikke, hvis regenten ikke har lyst til at gifte sig. Eller ikke har lyst til det heteroseksuelle samleje, der skal til for at sikre arvefølgen.

Forfatteren Lars Oskan-Henriksen har skrevet bogen ”Kongeligt Queer” om kongelige skæbner gennem 700 år – fanget mellem pligt, kærlighed og begæ...

Sidste uges episode af PORTRÆT her fra Frederiksborg handlede om havfruens spådom. Om den havfrue, der viste sig i 1577 på Samsø – og som til alles store lettelse kunne fortælle, at Danmark ville få en tronarving. At dronningen ville føde en søn – og at kongens og dronningens store forpligtelse dermed var opfyldt.
Men hvad gør man, når regenten har svært ved at opfylde den forpligtelse? Det handler næste uges episode om.
Hvad gør man f.eks., når der går ni år, før kongen og dronningen faktisk går i seng sa...

En havfrue steg op af havet og talte med en bonde på Samsø i 1577. Hun spåede, at Danmark ville få en prins, en tronarving. Frederik 2. kunne endelig ånde lettet op, efter at dronning Sophie allerede havde født ham to piger uden udsigt til at arve tronen.
Og se, den 12. april 1577 fik kongen en søn, som kom til at regere Danmark i 60 år.  Nemlig Christian 4., som blev født på Frederiksborg. 

Men hvem var havfruen Ibrant? Hvem var bonden Rasmus Nielsøn? Hvad skete der mellem de to? Det giver forfatteren Rasmus Daugbjerg et bud på i sin...

En havfrue steg op af havet og talte med en bonde på Samsø i 1577. Hun spåede, at Danmark ville få en prins, en tronarving. Frederik 2. kunne ånde lettet op, efter at dronning Sophie havde født ham to piger uden udsigt til at arve tronen.

Men hvem var havfruen Ibrant? Hvem var bonden Rasmus Nielsøn? Hvad skete der mellem de to? Det giver forfatteren Rasmus Daugbjerg et bud på i sin nye, stærkt anmelderroste roman "Rasmus Nielsøn".

Samtidig fortæller forskeren Karen Skovgaard-Petersen, direktør for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, om endnu en...

I 1912 overvejede Frederiksborg at standse det store og kostbare gobelinprojekt midtvejs. Gobelinerne falmede - de nye gobeliner til Riddersalen. Det fornemme garn fra Paris viste sig ikke at være lysægte. Det kunne ikke modstå "solens kys".
I denne episode af PORTRÆT fortæller vi om samarbejdet med den nationale franske gobelinfabrik i Paris, om problemerne på gobelinfabrikkens farveri, og om det store farvedrama, der kulminerede i 1912, hvor samarbejdet ophørte mellem Frederiksborg og La Manufacture des Gobelins.
Historien om farvedramaet er et af kapitlerne i den store, smukke bog TRÅDE AF TID, som er udkom...

I februar 1912 kom den allersidste leverance af garn fra den berømte gobelinfabrik i Paris til vævestuerne på Frederiksborg. Det år kulminerede den store farvekrise. Frederiksborg overvejede at standse det store og kostbare gobelinprojekt midtvejs. Og senere på året stoppede samarbejdet helt med Les Gobelins. Sagen var, at de helt nye gobeliner til Riddersalen falmede. Det fornemme, franske garn fra Paris viste sig nemlig ikke at være lysægte. Det kunne ikke modstå "solens kys".

I næste uges episode af PORTRÆT fortæller vi om samarbejdet med den nationale franske gobelinfabrik i Paris, om problemer...

I 1928 stod den store gobelinudsmykning i Frederiksborgs Riddersal færdig. Gobelinerne blev vævet af mere end 50 kvinder over en periode på næsten 30 år. I spidsen stod tekstilkunstnerne og entreprenørerne Kristiane Konstantin-Hansen og Johanne Bindesbøll, som her skabte et levende arbejdsfællesskab, der var med til at udfordre normerne for køn, erhverv og familieliv.
De tilhørte en generation af kvinder, der rejste ud i Europa. Malede, udstillede, slentrede i Paris og gik på vinbar i Rom. Kristianes lillesøster, maleren Elise Konstantin-Hansen, er en af de kunstnere, som Sara Alfort skriver om i sin seneste...

Frederiksborg har lige åbnet den store udstilling GOBELIN – I tråd med tiden. Historien om de kvinder, der vævede Frederiksborgs gobeliner mellem 1898 og 1928 – og historien om, hvordan gobelinerne skriver sig smukt ind i samtidens kunstneriske strømninger, Arts & Crafts, Art Nouveau, Jugend, Skønvirke. 

I næste uges episode af PORTRÆT er det Sara Alfort, der er gæst. Hun har i sin nyeste bog skrevet om de vævernes kolleger og søstre: de kvindelige kunstnere, som i slutningen af 1800-tallet rejser fra Skandinavien til Rom, Athen og Paris for at gå på kunstskole, uddanne sig, udst...

GOBELIN – I tråd med tiden hedder vores nye særudstilling på Frederiksborg. Her kan du opleve uovertruffen vævekunst, skønvirke og internationale tekstilhovedværker i historien om det 20. århundredes største væveprojekt: genskabelsen af gobelinerne på Frederiksborg. Og du kan møde kvinderne, der brugte næsten 30 år bag vævene og skabte en moderne arbejdsplads – i tråd med tiden!

I denne episode af PORTRÆT fortæller udstillingens kurator, kunsthistoriker Lene Bøgh Rønberg, sammen med seniorforsker, historiker Tina Langholm Larsen og forskningschef, historiker Lone Kølle Martinsen om udstillingen og om den smukke bog, der o

I næste uge åbner vi udstillingen GOBELIN – I TRÅD MED TIDEN.
Den åbner på torsdag, den 26. marts – og den podcast-episode, der udkommer fredag den 27. folder udstillingen smukt ud. I næste uges episode medvirker både vores forskningschef Lone Kølle Martinsen, forskeren Tina Langholm Larsen og udstillingens kurator, Lene Bøgh Rønberg.
Forhistorien er, at Christian 4.s vævede billedtæpper fra 1620 gik til i den store brand på Frederiksborg i 1859 – og fra 1900 til 1928, gennem 28 år, fik man skabt nye gobeliner til den store, smukke Riddersal.
For første gang sætter vi gobelinerne ind i e...

Hvordan fotograferer man en balletdanser? Midt i et spring, i bevægelse? Smukt opstillet på scenen i en positur? Eller ser man kroppen som en skulptur med små detaljer, en arm, en hånd, en hage, et ansigt?

I 2000 kom den brasilianske mesterfotograf Mário Cravo Neto til København og fotograferede danserne ved Den Kongelige Ballet. Vi har fundet de allerbedste af portrætterne frem og udstiller dem på 3. sal. Stor fotokunst og smukke, smukke portrætter af stjerner som Thomas Lund, Alexander Kølpin og Mads Blangstrup, Silja Schandorff, Lis Jeppesen og Heidi Ryom.

I denne...

Hvordan fotograferer man en balletdanser? Midt i et spring, i bevægelse? Smukt opstillet på scenen i en positur? Eller ser man kroppen som en skulptur med små detaljer, en arm, en hånd, en hage, et ansigt?

I 2000 kom den brasilianske mesterfotograf Mário Cravo Neto til København og fotograferede danserne ved Den Kongelige Ballet. Vi har fundet de allerbedste af portrætterne frem og udstiller dem på 3. sal.

I næste uges episode af PORTRÆT fortæller Informations ballet- og teateranmelder Anne Middelboe Christensen om danserne, balletten - og om, hvad hun ser i C...

Kvinderne omkring år 1900 får krop og stemme i disse år. Udstillinger og bøger fortæller om det moderne gennembruds kvinder og kvindernes moderne gennembrud. Om forfattere og kunstnere. Om damer, der var for meget – og om træerne, der voksede ind i himlen.
Den 26. marts åbner vi her på Frederiksborg en stor, smuk og betagende udstilling om Frederiksborgs gobeliner og de kvinder, der skabte dem. Om fabelagtig kunst og kunsthåndværk. Om Art nouveau og Skønvirke. Om kvindelige vævere og kvindelige arbejdsfællesskaber. Vævestuerne blev centrum for en gruppe kvinder, der udfordrede og forandrede ik...

Frederiksborgs podcast PORTRÆT udkommer hver anden fredag. I næste uge udkommer episode 138.

I vores fotoudstilling på 3. sal har vi netop ophængt 15 helt fantastiske fotos af kongelige balletdansere. Stjerner som Silja Schandorff og Heidi Ryom, Thomas Lund og Alexander Kølpin.

Efter planen handler næste uges podcast om lige præcis de fotos – jeg har inviteret Informations fremragende balletanmelder Anne Middelboe Christensen på besøg her på Frederiksborg, hvor vi skal optage interview om de helt vidunderlige fotografier.

Og så begynder vi at varme op til forårets og sommerens store udstilli...

”1700-tallet er blevet kaldt Frankrigs århundrede. Da krigenes larm var forstummet, og pudderstøvet i Versailles havde lagt sig, var dét facittet, og det var frem for nogen Ludvig 14.s fortjeneste”, skriver historikeren Lars Christensen i sin nye biografi om Solkongen, Ludvig 14., med undertitlen "Da Norden blev fransk".

Frankrig var Europas ubestridte stormagt, og Ludvig 14. var verdens mægtigste mand. Denne episode af PORTRÆT begynder med den danske kronprins, den senere Frederik 4.s, besøg på Versailles en kold januardag i 1693. 

Hør om magt og iscenesættelse, og om fransk sprog, kultur og mode, der s...

”1700-tallet er blevet kaldt Frankrigs århundrede. Da krigenes larm var forstummet, og pudderstøvet i Versailles havde lagt sig, var dét facittet, og det var frem for nogen Ludvig 14.s fortjeneste”, skriver historikeren Lars Christensen i sin nye biografi om Solkongen, Ludvig 14., med undertitlen "Da Norden blev fransk".

I næste uges PORTRÆT kan du høre om Frankrig, Europas ubestridte stormagt, og Ludvig 14., verdens mægtigste mand. Om magt og iscenesættelse, og om fransk sprog, kultur og mode, der spredte sig til hele Europa - i en sådan grad, at Ludvig Holberg kunne gøre na...

”Poesi og kunst er nu vort Dannevirke”, sagde H.C. Andersen efter nederlaget i 1864.
Det var kulturen, der skulle være vores fæstning efter sammenbruddet, vores bolværk, vores værn mod undergang.
”Nederlagets ekko” hedder en af de nyeste bøger i serien ”100 danmarkshistorier”. Den er skrevet af forskerne Sine Krogh og Anna Sandberg og handler om de kulturelle eftervirkninger af 1864. Om ånds- og kulturlivet, forfatterne og kunstnerne, der dels kritiserede krigens meningsløshed, dels kastede sig over den åndelige oprustning.
Et af malerierne her på Frederiksborg er lige kommet hjem til samlingen efter at have været udlånt...