Vi hører stemmer

Hvor tydeligt taler du? Altså er der noget der står i vejen for ordene, fx en spændt kæbe, en slap tunge eller læber der stort set ikke bevæger sig? Hvis ja, så er der risiko for at du mumler og bliver beskyldt for ikke at være velartikuleret. Men det kan faktisk have sine fordele, hvis det gøres med omtanke.

Dagens andet fokus er også indenfor artikulation og handler om læsp, altså når s'erne og t'erne støjer mere end vi er vant til. Det er ikke alle læsp som vi kan skru...

Din stemme er lige så personlig som dit fingeraftryk. Den fortæller ikke kun, hvad du siger, men præger også, hvordan andre oplever dig: varm, skarp, rolig, usikker eller autoritativ. Men hvad giver egentlig stemmer deres særlige klang? Hvordan kan den samme stemme lyde både blød, kraftfuld og presset? Og kan man fylde mere i rummet uden at tale højere?

I denne episode undersøger vi, hvordan kroppen former lyden, hvad klang og volumen gør ved kommunikationen – og hvad stemmen fortæller mellem linjerne.

Undervejs lytter vi til eksempler med Pia Olsen Dyhr...

Monotoni er ikke forbeholdt din tidligere underviser eller ham fra regnskab. Vi møder det alle mulige steder med varierende succes. For monotoni er nemlig ikke kun skidt. Det kan skabe seriøsitet, ro og autoritet. Omvendt kan en stemme der bruger flere toner og er mere varieret skabe begejstring, energi og engagement. Så hvad vil du? Hvad er rigtigt hvornår? Og hvad sker der ved at stemmen bliver for monoton eller får for mange udsving?

I dette afsnit undersøger vi hvordan man bedst bruger sine toneudsving uden at lyde helt tosset, og hvad man får fo...

Tempo og pauser er nogle af de vigtigste greb, vi har, når vi vil skabe stemning, energi og kontakt med andre.
I dette afsnit undersøger vi, hvad der sker, når vi skruer op eller ned for tempoet – og hvordan vores taletempo ændrer sig, når vi bliver pressede, nervøse eller engagerede. Hvor hurtigt eller langsomt taler du egentlig? Og hvad gør dit tempo ved dem, der lytter?
Vi ser også nærmere på pauserne. For pauser fungerer som tegnsætning i det talte sprog: De hjælper os med at skabe sammenhæng, giver plads til...

I det her første afsnit af sæson 7,5 handler det om knirk og årsagen til knirk, nemlig den manglende støtte. Vi taler om hvad knirk er og afspiller eksempler på det fra to kendte podcasts. Så kigger vi på hvorfor det kan være både klogt, strategisk og meget naturligt at knirke ved at se på hvilke sproglige funktioner knirket har, hvordan det bidrager til ens identitet og hvordan det virkelig kan styrke og bekræfte relationer. Så det gælder altså ikke altid om at slippe af med knirket, men om at blive bevidst om hvordan og hvornår det...

Velkommen til denne ekstra sæson hvor vi helt short and sweet redegør for hvordan man kan tale om stemmer og beskrive den lyd vi hører. Hvorfor lyder folk som de gør, og hvilken motivation kan der være for at ændre sin stemme?

Dette er en opdateret udgave af sæson 1 med flere eksempler og tydeligere pointer.

God fornøjelse!

Hvornår er det het fint, måske endda allerbedst, at udtale ”løvepark” som ”løwpag”? Det kan lyde som mumlen eller sjusk, men når vi reducerer ord, er det netop for at kunne formidle effektivt. I en sætning kan vi fremhæve de vigtige ord og reducere mange af de ord, der ikke er så afgørende for forståelsen – ligesom et foto hvor vi kan stille skarpt på motivet og sløre baggrunden.
Vi har inviteret sprogforsker Ruben Schachtenhaufen ind til en samtale om hvilke strategier vi bruger for at gøre os forståelige i forskellige situ...

Hvad sker der med kvinders stemmer i overgangsalderen, og hvorfor bliver der ikke talt mere om de forandringer? Det forsøger vi at gøre op med i dette afsnit. Hormoner, slid og træthed påvirker stemmen efterhånden som vi bliver ældre, og i nogle perioder kan den føles sårbar og lyde ustabil. Hvad gør vi i de perioder for at passe på stemmen og dens lyd? I dette afsnit undersøger vi hvad stemmeforandringer kan betyde for vores selvopfattelse, præstationer og relation til andre - og så fortæller vi selvfølgelig også hvad du selv kan...

Hvordan kan stemme og højtlæsning styrke samværet med et menneske med demens? I dette afsnit har vi besøg af Lillan og Sussi Albeck, som deler deres erfaringer med at bruge højtlæsning som en vej til nærvær og kontakt. Vi taler om hvordan stemmen – med sin klang, sit tempo og sine pauser – kan skabe tryghed, vække sanser og åbne for følelser. En velkendt stemme med en kærlig intention kan gøre det lettere at være sammen i nuet og danne grobund for samtaler og fælles oplevelser. Højtlæsning kan samtidig ak...

Sebastian Lynggaard er også kendt som Herlige Svend, retoriker i åbent kontorlandskab, hemmelig vært på en talekonkurrence og nu vært på Hjerteflimmer for voksne på DR. Sebastian har oplevet hvordan hans identitet, selvopfattelse og andres syn på ham har ændret sig flere gange og hvordan hans stemme er fulgt med. Derfor har vi inviteret ham i studiet til en snak om nærvær, sårbarhed og identitet i stemmen.

Udover de succeser Sebastian har oplevet som forfatter til Mandsforræder og MUS, på Instagram og som vært, så har han også mødt afgrunden flere gange og er...

Persona betyder maske, selvfremstilling, ansigt eller rolle, og det er dét retoriske begreb som dagens afsnit handler om.

Det er nok de færreste af os der tænker over om vi er gartnere eller kommandører når vi taler. Og giver det også overhovedet mening at sætte titler på stemmer? Vi kigger nærmere på hvad vi afslører om os selv gennem stemmen - frivilligt eller ufrivilligt, intentionelt eller tilfældigt. Vi diskuterer om man kan bruge sin stemme mere strategisk til at skabe relationer, vise attitude og skabe handling eller om det bliver påtag...

Hvad sker der, når retorik møder freestyle-rap? Vi åbner 7. sæson med besøg af freestyle-rapperne Elias og Aske fra Raptorik/ Rapolitics. De kombinerer rap, retorik, stemmer og improvisation i arbejdet med at blive hørt. Vi taler med dem om både den fysiske og den demokratiske stemme, om at tage ordet, gøre sin stemme gældende og om hvordan rap kan blive et træningsrumfør en konfirmationstale eller en jobsamtale. Det foregår i højt tempo og med godt humør, når de to tredobbelte danmarksmestre i freestyle-rap deler deres erfaringer fra deres undervisn...

Vi runder sæsonen af med vores bedste stemmeråd fra podcastens mange afsnit. Det er ikke teori og lange forklaringer, men korte, konkrete øvelser og tips du kan tage med dig – uanset om du skal tale foran en mikrofon, en forsamling eller dine elever. Vi giver også tips til dig der bare gerne vil lyde lidt mere tydelig og nærværende i hverdagen.
Afsnittet er delt op i fire dele der henvender sig til forskellige personer og situationer:
- Først nogle generelle gode råd, som styrker din stemme og øger din gennemslagskraft.
- Så sender v...

Mentaltræning er en effektiv måde at kunne holde fokus og være nærværende i pressede situationer. Både som musiker, sanger og taler. Men hvordan kommer du i gang med mentaltræning? Og har du overhovedet tid til også at træne tankerne? Sanger og mentaltræner Ulla Munch har for nyligt udgivet en bog om hvorfor du ikke har tid til at lade være, og hun giver dig teknikker og øvelser til at præstere dit bedste på det helt rigtige tidspunkt. Vi har inviteret Ulla i studiet til en samtale om hvordan man kan forberede...

Radioværten, speakeren og kanalstemmen på P4, Jesper Dein, blev sidste år ramt af en hjerneblødning som ændrede hans stemme markant. Stemmen blev nasal, snøvlende, luftfyldt og uden kraft. Det var ikke kun invaliderende for ham personligt, men satte også hans karriere på spil. Vi taler med ham om vejen tilbage til mikrofonen, hvad det har gjort ved hans identitet at han ikke længere lyder som sig selv og om muligheden for at bruge AI til at genskabe syge og tabte stemmer.

"Grib nuet" kunne dette afsnit også hedde. For i det mundtlige rum sker der altid noget uventet, og med en enkel teknik er det muligt at gribe det, der sker og gøre det retorisk relevant i formidlingen. Lis Raabjerg Kruse forener sin baggrund som retoriker og jazz-saxofonist med improvisation, kropssprog og værtskab, og derfor har vi inviteret hende i studiet til en snak om hendes teknik. Sammen med sin mand har hun kulturinstitutionen ”Resonerende rum”, hvor de arbejder med at åbne fællesskabet for mennesker som ikke plejer at have en stemme, fx flygtninge eller psykisk sårbare på bostede...

De fleste af os synes det er lidt mærkeligt at høre vores egen stemme. Nogle synes endda at det er så ukomfortabelt at de lider af decideret stemmeskam. De skammer sig simpelthen over deres stemmer og bruger den derfor mindre. Det kender retoriker og musiker Anders Greis fra sig selv efter han fik en dårlig anmeldelse. Vi taler med ham om begrebet stemmeskam, hvordan vi kommer over den og hvordan vi bruger vores stemmer til at udøve vores demokratiske ret. Første skridt i den retning kan være fællessang og det fællesskab som sangen sk...

Vi er i gang med sæson seks, og vi starter med at tage os af dialekter med sprogforsker Michael Ejstrup. Han har brugt en stor del af sit liv på at rejse rundt i Danmark og undersøge dialekter til forskningsprojektet ‘Som man siger’. Han kan med egen stemme demonstrere hvad der gør sønderjysk til sønderjysk og forklare hvilke dialekter der får folk til at lyde snu, enfoldige eller oprigtige. Til slut taler vi også om hvordan vi kan være mere nysgerrige og mindre dømmende over for hinandens udtaler.

Konfliktmæglere skal faktisk ikke løse konflikter, men lytte, give plads og facilitere en samtale. Og her er det fuldstændig afgørende at mægleren kan aflæse stemningen i rummet, høre på stemmen hvad der ikke bliver sagt og se på kroppen hvad der bliver undertrykt. Hvordan man gør det taler vi om med Mette Juel Madsen som er konfliktmægler, faglig leder på Center for Konfliktløsning og underviser på uddannelsen.

I denne sæsonafslutning fortæller hun hvordan hun bruger sig selv til at skabe nærvær, få alle til at komme til orde o...

I del 1 møder I Thomas og Kirstine for første gang. De er begge i gang med at skrive en bog som de på sigt vil indlæse og udgive som lydbog. I dette afsnit fortsætter og afslutter Hanne sit forløb med Kirstine og Thea sit forløb med Thomas. Selvom Thomas og Kirstine i sidste afsnit viste sig at have forskellige udfordringer og erfaringer med at arbejde med stemme, krop og formidling, er de stødt på mange af de samme udfordringer. De oplever begge anspændthed der begrænser stemmen, at stemmen mangler farve og at det er s...

Stemmen hænger uløseligt sammen med kroppen fordi kropsholdning og spændinger påvirker vejrtrækningen. Og vejrtrækningen er stemmens motor. Derfor har vi fået besøg af Petra-Sofie Kempf som arbejder med bl.a. kropslig læring. Vi taler om åndedræt, følelser, unge med angst og den “vanekrop” vi alle går rundt med. Vi får også introduceret begreber som “den tredimensionelle sans”, “indre og ydre sansning” og “embodied leadership”. Petra-Sofie fortæller hvordan vi ved at arbejde med kroppen kan forstå vores følelser, give plads til andre og bearbejde traumer. På den måde får vi også en friere adga

Hvordan foregår stemmetræning egentlig? Det har flere af vores lyttere spurgt om. Derfor inviterer vi jer i dette og et kommende afsnit til at følge os sammen med to af vores klienter. Forløbet er på fire undervisningsgange i alt, og vi følger klienterne Kirstine og Thomas i deres første og anden session her.
Både Thomas, som Thea arbejder med, og Kirstine, som Hanne arbejder med, er i gang med at skrive en bog som de også gerne vil indlæse og udgive som lydbog. Hvilke teknikker kan hjælpe dem til at kunne læse...

“Indhold, oplæsning, ord, rytme og stemning skal hænge sammen” ud fra den devise skriver den bogaktuelle digter og beatpoet Claus Høxbroe med stemmen som skriveredskab. Når Claus skriver, skal ordene lyde og smage godt for at komme med, og derfor er hans stemme og vejrtrækning helt afgørende for hans digtning. Den personlige stil og lyd gør ham i stand til at skrive om politik, ligestilling og arkitektur med intensitet og ærlighed, humor og skarphed. Han former sit liv efter sine digte og investerer både sin krop, sind og stemme i dem. Vi taler med ham...

Programmet Gift ved første blik har i 10 sæsoner fået alle os seere til at krumme tæer, tænke “godt det ikke er mig” og heppe på deltagerne. Årsagen til succesen er netop at vi kan spejle os i deltagerne og blive klogere på os selv. Men de fleste overser fuldstændig stemmens rolle; den afslører både følelser, personlighed og attitude. Vi reagerer på stemningen og relationerne, men ved vi at det bl.a. er stemmen der skaber dem? I dag taler vi med GVFB-fan, podcaster og cand.mag. i moderne kultur og kulturformidling Mathilde Anhøj om...

Det kan være både følsomt, nervepirrende og personligt at få feedback på stemmen. Men somme tider er det nødvendigt, og så er det vigtigt at det bliver gjort rigtigt. Derfor har vi inviteret Nikolaj Falkenberg-Klok, ekstern lektor i retorik og specialeskriver om feedback, i studiet til en snak om den gode feedback. Han deler sit bedste alternativ til de gængse feedbackmodeller "KKK" og "sandwichen" og gør os klogere på, hvilken rolle formuleringen og stemmen spiller for modtagelsen af feedbacken. Og så afviser han at kritik, gode råd og kommentarer overhovedet er feedback. Stemmen er ikke bare...

Der er lydbøger man har lyst til at høre mere af, og så er der lydbøger man slukker for. Dan Schlosser har indtalt lydbøger i årtier, han underviser andre i lydbogsindtaling og så har han nogle klare meninger om hvilken rolle stemmen spiller - eller rettere ikke spiller. For det handler nemlig slet ikke om at have en god stemme. Dan er skuespiller, indtaler, speaker, underviser og, ifølge ham selv, medieoversætter. Vi taler om hvad en god indtaling kræver, hvad der generer lytterne og hvordan fremtiden ser ud for lydbogsmarkedet når AI for alvor g...

Han er Pumba, Grisling og Sorteper. Han er dubbinginstruktør og caster. Og så er han gæst i vores sæsonafslutning: Lars Thiesgaard. Lars fortæller her hvordan han arbejder med sin egen stemme, instruerer andres og hvad hans bedste råd til at blive dubber er. Tegnefilmsstemmer er både overdrevne, sjove og karakterskabende, og dubbing er meget mere end at kopiere de amerikanske forlæg. Det handler om sjæl, nærvær, oprigtige følelser og sans for det danske sprog. Lyt med i denne sæsonfinale.

Det kilder i maven, summer i fingrene og dirrer i stemmen. Nervøsitet er en modstander eller medspiller, som langt de fleste af os kender. I det her afsnit taler vi om, hvad nervøsitet er, hvad det betyder for stemmen og giver en række gode råd. Vi taler om, hvordan man kan arbejde med nervøsiteten på både det kropslige og mentale plan med hop, vejrtrækning, visualisering og guiding af tankerne. Vi afslutter med et helt nyt element, nemlig en omgang mythbuster af skrøner om nervøsitet.

Kan man høre på stemmen om folk er introverte eller ekstroverte? Kan introverte overhovedet lide at tale og blive hørt? Og kan det kureres ved at stå og råbe på en strand? Camilla Lærke Lærkesen er ifølge hende selv MAX introvert og holder foredrag og laver podcast om at være introvert. Vi taler med hende om andres pres for at hun skal tale kraftigt, om samfundets forkærlighed for meget, hurtig og høj snak og om hvad man kan eller bør gøre ved sin stemme som introvert. Camilla fortæller desuden om hvor...

Du er blevet valgt til at give et pitch. Du har en fantastisk idé, de helt rigtige argumenter og en sigende historie. Men har du øvet, hvordan du vil levere det med stemme og krop? Nok ikke, for det er “den magiske ingrediens”, som langt de fleste glemmer. I dette afsnit dykker vi ned i, hvad der gør et pitch interessant, nærværende og værd at investere i - også selvom du kun har ét minut til at overbevise. Vi kigger på DR’s Forskerfesten 2024, Løvens Hule og problemet med powerpoints. Og så giver vi dig konkrete råd til...

Hvordan oversætter vi fra én sans til en anden? Vores gæst Laura Kamis Wrang er synstolker og bruger sin stemme til at fortælle blinde og svagtseende, hvad der sker på scenen, skærmen eller museet. Laura er også skuespiller, stemmecoach og speaker, og hun sørger for at blinde og svagtseende bliver en del af vores fælles kultur. Fx ved at sige at en fængselsbetjent i DR-dramaserien Huset kigger undersøgende på en indsat eller ved at beskrive kunstværker på Holmegaard. Men er det gjort med dét? Kunne AI ikke overtage den funktion? Kom med i denne...

At høre stemmer har ikke altid ligget lige for, for nogen af os, og i dette afsnit deler vi vores veje og omveje til at blive stemmetrænere. Vi har nogle forudsætninger fra musik og sport, men vi er også blevet enormt inspireret af en række mennesker undervejs - en slags stemmebrugens helte, om man vil. Hvem det er og hvor du kan finde dem, deler vi her ved at anbefale bøger og undervisere som du kan finde mere viden hos. For det er i bund og grund det vi gerne vil: dele vores viden og passio

Når vi tager til livearrangementer, forventer vi at høre, føle og mærke kunstneren på scenen. Særligt i spoken word hvor oplevelsen primært består af ordene og stemmen. Vores gæst Dennis Buchleitner er udøvende poetry slammer, vært og dommer ved spoken word-arrangementer. Derfor er han også den perfekte gæst i dette afsnit om spoken word, poetry slam og kultur. Vi gør op med den lade hånden-i-lommen-vært, digtanalyser og ensomheden i den digitale verden. Og til slut besøger vi Ukraine.

”Hejza – hva’ zgu det være?”, siger servicestemmen sødt. Servicestemmer er overalt omkring os; i butikker, på perronen, i telefonen og i bilen - og vi lægger sjældent mærke til dem, før de generer os. Hvad siger det om vores forventninger til servicestemmen? Og kan der være flere vellykkede måder at at ekspedere og informere? I dette afsnit behandler vi servicestemmen, informationsstemmen og AI-stemmen. Vi diskuterer hvorfor gps'en og Siri oftest er kvindestemmer og om det er et problem.

Hvem bliver hørt i klimadebatten, og hvorfor når deres stemmer længere ud end andres? I sæsonens sidste afsnit analyserer vi fire fremtrædende stemmer i kampen for klimaet og biodiversiteten. Både for at støtte kampen med vores faglighed og for at vise kommende debattører hvad der skal til for at blive hørt og husket. Sebastian Klein siger det meget fint i afsnittets indledning: det er nødvendigt at skille sig ud, og man skal kunne lade sig begejstre. Uanset hvilket felt man arbejder indenfor.

Hvad er forskellen på at arbejde med børnestemmer og voksenstemmer? Det spørger vi børnelogopæd Sara Gryholdt Rasmussen om. Hun fortæller om sit arbejde med hæse børn, børn der stammer og børn med helt almindelige velfungerende stemmer. Det er nemlig vigtigt for både børn og voksne at arbejde med stemmen - og det gør vi bl.a. ved at øve os i at lytte. Vi puster også bobler, lyder som hekse og besøger stemmeplaneter. Så kom med!

Hvem synes du har en god stemme? Der er stor sandsynlighed for at dit svar er en mand. I dette afsnit undersøger vi hvorfor vi (ubevidst) har en forkærlighed for dybe mandestemmer, om kvinder skal ændre deres toneleje og hvorfor der egentlig er forskel på mande- og kvindestemmer. Vi taler om identitet, forventninger og mismatch mellem udseende og stemmelyd. Vi dykker ned i litteraturen og kigger på forskningsresultater, analyser af Margaret Thatcher og læser lidt fra Helle Thorning-Schmidts bog “Blondinens betragtninger”.

Tegnsprogstolke er mestre i at høre stemmens mange lag. De skal nemlig formidle det i tegnene, så Dronning Margrethe og Brian fra torvet ikke “lyder” ens. Men de skal også selv tilpasse deres stemmer til de tegn de ser, så den døve bliver tolket så loyalt som muligt. Men er det altid tydeligt hvornår noget er sarkastisk? Og hvad gør tolken, hvis hun er hæs? Det taler vi med tegnsprogstolk og retoriker Emilie Ingeborg Lykfeldt om i dag.

Vi støder på oplæsning mange forskellige steder i vores hverdag, og hver gang er stemmen helt afgørende for, om vi forstår hvad der bliver sagt. Ikke bare om vi kan høre ordene, men også om vi afkoder intentionen og deler en oplevelse. Det her afsnit er en sand darling for os begge og giver dig indblik i hvordan oplæsning er meget mere end at sige ordene på papiret. Vi lytter til fire oplæsninger, bl.a. en computerstemme, og diskuterer, hvad der fungerer i forhold til udtale, genre og stemning.

Når vi hører stemmer, spiller vores normer og forventninger en stor rolle i forhold til hvad vi synes er rigtigt og passende. Ph.d.-stipendiat Thore Keitum Fisker fortæller i dette afsnit om moderne retorikforskning og om hvordan han forsker i stemmens og kroppens betydning for ideologier. Hvordan skal man fx tale i politik for at blive taget seriøst? Og hvad sker der med Mette Frederiksen under coronapressemøderne? Endelig taler vi om, hvad det gør ved ukrainerne at det er Luke Skywalker der advarer dem om luftangreb.