Vistis vinyler

40 Episodes
Subscribe

By: DR

Det bliver vildt, varmt, dansabelt og horisontudvidende, når du tager med DJ og pladesamler Jonas Visti på musikalsk rundtur i hele verden. På tværs af genrer, kontinenter, kulturer og sprog bliver du kyndigt guidet igennem de vigtigste historier og perspektiver af musikken. Spækket med musikalsk vellyd uanset om programmet bliver sendt fra et studie i Danmark eller er rejst til Afrika og sender fra en tagterrasse i Accra. Hør flere afsnit i DR Lyd

✂️ Clip this podcast
Funk, flirt og franske forbindelser
Yesterday at 1:03 PM

I denne uge tager Vistis Vinyler på en musikalsk rundtur mellem amerikansk 80'er-funk og den fransktalende del af Caribien. Vi skal høre historien om soulgruppen Krystol, hvis pladekarriere tog fart efter et møde ved en hamburgerbod i Los Angeles, og vi skal forbi Cameo, der var med til at give funkmusikken et mere elektronisk udtryk. Derudover dykker vi ned i en spændende periode på Guadeloupe, hvor amerikansk hiphop mødte lokale musiktraditioner som zouk og gwoka. Undervejs bliver der plads til både Claude Vamur, kreolsk rap og en håndfuld plader, der nok skal få gang i dansegu...


Erasmo Carlos og de løse skruer
10/31/2026

Der er brasiliansk rock, psykedeliske eksperimenter og musikalske påfund af den helt vidunderligt vanvittige slags på programmet, når Jonas Visti endnu en gang går på opdagelse i pladesamlingen. Denne gang får Erasmo Carlos en ganske særlig plads med en række numre fra hans fantastiske udgivelser i begyndelsen af 70'erne. En periode, hvor det tilsyneladende var helt legitimt at kaste alle musikalske idéer op i luften og se, hvor de landede. Vi skal også omkring Marcos Valle, Di Melo og Leny Andrade, inden vi springer frem i tiden og stifter bekendtskab med Somewhere Soul, der har gj...


Fra Soweto til São Paulo
10/24/2026

Vi begynder i 70'ernes Sydafrika med musik fra miljøet omkring den legendariske Pelican Club i Soweto, inden turen fortsætter til Nigeria og en generation af bands, der blandede funk, rock, soul og psykedeliske eksperimenter på deres helt egen måde. Undervejs dukker både Dick Khoza, Aktion, The Magnificent Zeinians og Founders 15 op, inden pladestakken fører videre over Atlanten. For i Brasilien venter både Os Carbonos og Robson Jorge & Lincoln Olivetti med musik, der skruer op for synthesizere, boogie og en tung, tung, bund. To timer med lange grooves, støvede guitarer, tung percussion og endnu en god g...


Bersærk i perc
10/17/2026

Ja, vi skal sgu endnu en gang folde det store verdenskort ud, når vi går på opdagelse i de musikformer, der henvender sig til hofterne. Denne gang går turen fra Napoli til Chicago og videre ud i en blanding af solbeskinnet funk, boogie, soul og musik, der ikke altid er helt nem at putte i kasse. Undervejs dukker blandt andre den italienske percussionist Tony Esposito op og giver den helt fede perkussive lektion. Vi skal også høre den seje sangerinde Mandisa, mens der bliver gravet efter oversete perler, varme rytmer og den slags plader, der generelt ret hu...


Tidlig rap sent om natten
10/10/2026

I denne uges Vistis Vinyler er der ikke meget, der får lov til at stå stille. Vi dykker ned i 80'ernes Nigeria, hvor highlife, afrobeat, funk og tidlig rap begynder at støde ind i hinanden - og på den anden side af Atlanten venter lange 12-tommere, boogie, electro og amerikansk disco. Vi skal blandt andet møde Fela Kutis mangeårige saxofonist Lekan Animashaun, høre en af de tidlige nigerianske rapudgivelser med I.C. Rock og have besøg af både Don Blackman, George Benson, Esther Williams og Johnny Bristol, som leverer nogle udødelige klasikkere. Det bliver...


To timer i de varme riller
10/03/2026

Der kommer sved på nålen i denne uges Vistis Vinyler, hvor Jonas Visti har pakket pladetasken med musik, der har svært ved at stå stille. Men bare rolig der er bestilt ekstra benplads! hehe. Vi skal omkring nigeriansk highlife og juju, ghanesiske trommer, cubansk percussion og amerikansk soul og disco - og så skal vi møde en håndfuld DJ's, der har haft saksen fremme og klippet gamle grooves til nye dansegulve. Med på turen er blandt andre Cándido, Paulson Kalu, Segun Adewale, Mustapha Tettey Addy, Johnny Bristol og Rahaan. To timer med tunge rytmer, lange 12-tommere...


Frygtelig meget funk
09/26/2026

I denne uges Vistis Vinyler skal vi have funk i usædvanligt mange afskygninger. Vi begynder hvor vi slap i sidste uges udsendelse nemlig i Zambia med WITCH, inden turen går videre til amerikansk funk med både Fred Wesley & The J.B.'s, Breakwater, Keni Burke og det hawaiianske band Seawind. Brasilien kommer naturligvis heller ikke til at stå urørt hen. Vi skal have João Donato, Milton Banana, Ed Lincoln og Sambalanço Trio - og undervejs får vi også besøg af både John Beltran og Shawn Lee, der på hver deres måde har ladet...


Tropisk og tyvstjålet?
09/19/2026

Der er temmelig meget Brasilien i luften i denne uges Vistis Vinyler - men også rigeligt med afstikkere undervejs. Vi skal have brasiliansk soul, samba, boogie og batucada med blandt andre Anna Mazzotti, Orlandivo og Skowa & Mafia. Vi skal høre, hvad der sker, når folk som Joe Claussell, Pete Heller og John Beltran kaster deres kærlighed på brasilianske rytmer - og så skal vi en tur til Zambia med zamrock-gruppen WITCH og forbi latinamerikanske dansegulve med Nico Gomez. Og så skal vi lege musikdetektiver. For hvor meget har japanske Yasuko Agawas L.A. Night egentlig tilfælles med Ligh...


Fra Johannesburg til Itapuã
09/12/2026

I denne uges Vistis Vinyler bliver verdenskortet endnu en gang foldet helt ud. Vi skal til Sydafrika og høre The Flaming Souls, forbi 80'ernes Los Angeles med Janette Renee og have både britisk boogie, reggae og nigeriansk disco under nålen. Der bliver også plads til nyere house-klingende musik fra blandt andre Fatdog for slet ikke at nævne Dina Ögon - og så blæser der selvfølgelig en varm vind eller to ind fra Brasilien undervejs. Kort sagt: Soul, disco, boogie, reggae og brasilianske rytmer blandet sammen på den måde, der efterhånden kun kan betyde én ti...


Tilbaws fra sommerpaus!
09/05/2026

Okaaaaay. Vi er sgu tilbage efter en 2 måneder(!) lang pause. Og det skal fejres med et godt tilbud. Vi skal blandt andet en tur til Kap Verde og høre Grupo Serenata med et nummer, der oprindeligt udkom helt tilbage i 80'erne, men som nu - næsten 40 år senere - har fået nyt liv på dansegulvene. Vi skal også omkring Brasilien og have noget vaskeægte samba indenbords, inden tempoet bliver skruet gevaldigt op med nigeriansk disco i den mere hårdtpumpede ende af skalaen. Du får også Patrick Gibin og hans samarbejde med den britiske broken beat...


Den store sommerferieafslutning 2026
06/27/2026

Vi skal slutte sæsonen af med et brag. Og det kommer vanen tro til at ske med en ordentlig bunke hits, hits, hits, hits ... Og når vi siger hits i Vistis Vinyler, så mener vi navne som Marcos Valle, Claudya, Gilberto Gil og Erick Cosaque. Du skal fyldes op med alle de velkendte klassikere, som programmets musikalske DNA er fyldt med. Programmet er nemlig først tilbage med en nyproduceret udsendelse den 5. september (!) Ja, det er lang tid, men i mellemtiden kan du måske gå på opdagelse i tidligere udsendelser. Møs fra hele den kæmpestore redaktion...


Masser af lummer 80's Brazil
06/20/2026

Du læste rigtigt. Det bliver sgu ret lummert, men også sygt corny, i denne uges udsendelse, når vi skal dykke ned i en god håndfuld brasilianske 80'er-tracks med hang til brass og boogie. Og det har vi jo alle hang til, så det er heldigt. Ud over det skal vi endnu en gang have samarbejdet mellem Bosq og Kaleta på banen med nogle af deres helt vidunderligt fede, yoruba-inspirerede, organiske klub-bangers, som rammer dig både på energien og spiritualiteten. Og så får du altså også en stribe ret seje edits fra Chicago-DJ'en Rahaan.


Auch for en dansabel omgang!!
06/13/2026

Okay okay, og hold da magle, hvor skal vi rundt i mange fede genrer, udtryksformer, tempi, farver, lande og nationaliteter i denne uges Vistis Vinyler. Vi skal høre et genialt samarbejde, som vi også hyldede i sidste uges udsendelse, nemlig mellem Bosq og Kaleta. Du får også noget velspillet og relativt poleret afrobeat fra det San Francisco-baserede label Ubiquity Records, for slet ikke at nævne noget rendyrket chicha fra Peru, som du ikke vidste, du ville elske. Udover det får du også nogle ret skarptskårne disco-, funk- og boogie-skæringer fra Guds eget land, USA. Og selvom...


808, moderne afrobeat og meget andet læksss
06/06/2026

Vi skal have et par tracks med Rolands legendariske trommemaskine 808, som har utrolig mange fede tracks på samvittigheden. En trommemaskine, man faktisk ville kunne udfylde en hel udsendelse med, fordi så mange af dine yndlingsnumre er lavet med den. Udover det skal vi dykke ned i et sejt samarbejde mellem Kaleta og DJ/producer Bosq, som bare er ren ildebrand. Musik, der fungerer på klubben, men også på sofaen i hovedtelefoner, hvilket jo er en helt genial kombination. Udover det får du også en smule brazil og en ret stor bunke nyproducerede afrobeat-tracks. Ja, det eneste rigtig store spørgsmål...


Disk, dask, disco derudaf!
05/30/2026

Hold da magle, hvor skal du bare udsættes for ekstremt meget amerikansk funk, soul og disco - primært fra USA's sluthalvfjerdsere og op igennem 80'erne. Meeen, igen: Vistis Vinyler er ikke uden nogle fede musikalske afstikkere. Vi skal nemlig både til Nigeria, Brasilien og Japan, hvor du bliver smurt ind - på ryggen og måske også resten af kroppen - i musikalske rytmer og udtryk, som du ikke vidste, du ville elske. Udover det får den gode Prince sgu også debut i VV. Det måtte ske før eller siden, da Jonas Visti lige syntes, at...


Fra tung house til følsomme sjælere
05/23/2026

Der er stadig lidt klubbede efterladenskaber fra sidste udsendelses kæmpestore tema, som vi lægger ud med i begyndelsen af programmet. Du får både nogle afrikanske edits og remixes, men også mere straight og relativt "plain" housemusik fra blandt andre Peven Everett. Og så sker der noget, som ingen troede kunne ske i Vistis Vinyler: Det går nemlig ikke fra 0 til 100 i energi, men derimod fra 100 til 47, når vi giver plads til en række sjælere, som man kan blive lidt følsom over. Blandt andet et af de allerstørste hits fra Tim Maia, "Azul...


På varm natklub med Visti
05/16/2026

Døjsh, hvor skal vi høre meget superdansabel musik i denne uges Vistis Vinyler. Dam Swindle, Bosq, Pat Kalla, Voilaaa, Peven Everett, Awaaz og jeg skal komme efter dig. Hvis ikke de førnævnte navne siger dig noget, så er det altså brandvarm og solbeskinnet house, disco, afrobeat, salsa og pop, som er skåret op, kvantiseret og moderniseret i en uhyre lækker og smagfuld grad, der giver dig lyst til at danse. Hvis du er bange for monotonien i den beskrivelse, så prøv lige at give det en chance, før du løber skrigende væk. 2 timer...


Brasiliansk psykedelisk funk-forkælelse
05/09/2026

Okay, kammerat. Vi skal høre mere fra det her hypede afroamerikanske jazzlabel Black Jazz Records, som faktisk ikke er 100 % en fornøjelse for Jonas Visti at spille - han er nemlig kommet til at sælge flere af sine Black Jazz-vinyler gennem tiden, hvilket han nu inderligt fortryder. Derudover skal vi have en brasiliansk, psykedelisk holy funk-grail på banen fra Free-Son, som du simpelthen bare MÅ kende! Så er der også lidt corny brasiliansk 70'er-folk, lidt spirituelle toner i form af Canto de Ossanha og et par kæmpe hits fra Tim Maia. Med andre ord: Du bliver satme forkælet...


Bare såen sygt mange fede tracks!
05/02/2026

Der er ikke så mange dikkedarer i denne uges Vistis Vinyler, hvor du skal have dine ugentlige brasilianske boogie-tabletter for at stabilisere både blodtryk og humør. Det virker vist også på fertiliteten, men det er kun dokumenteret gennem faste lytteres feltarbejde, som du måske selv kan høste frugterne af i løbet af denne uges to timer lange program, hvor du også får et kæmpe nummer fra den sydafrikanske Letta Mbulu samt en masse fede, klassiske US funk- og discotracks!


Disco og blind kalimba-house fra Sierra Leone
04/25/2026

Den står på amerikaniseret disco den første halve times tid, hvor vi vender nogle helt afsindigt skarptskårne, dansable plader fra primært 80'erne. Men ingen VV uden, at det også bliver lidt anderledes, så derfor: Sierra Leone, hvor du skal høre noget overdrevet fed 90'er-inspireret kalimba house, fremført af den blinde musiker og sanger Sorie Kondi, som burde blive inviteret til at spille til alle Danmarks byfester i 2026. Udover det får du også de obligatoriske Jorge Ben Jor-tracks - for slet ikke at nævne noget helt og aldeles beskidt US funk og soul, som man ikke...


Dæmonisk funk og fuzz
04/18/2026

I denne uges VV får du endnu et indblik i Demon Fuzz-pladen Afreaka, som jo er en af de hypede plader, der i den grad lever op til sin status som ægte kult. Udover det har vi flere brasilianske tracks i støbeskeen, som vi aldrig har lyttet til før - både helt funket, helt disco, helt samba, bossa og jazz. Du får også et nummer fra den dyreste Tim Maia-plade overhovedet - den, der slår både Racional Vol. 1 & 2. Det bliver med andre ord sygt lækss!!


Helt gakkelak-fede tracks til mavsen
04/11/2026

I denne uges udsendelse dykker vi ned i den tyskfødte, men Portugal-baserede gruppe Bahama Soul Club - et featuring-projekt med alle mulige seje elementer fra både Cuba, USA og Tyskland. Udover det skal vi også have lidt lækkerier fra Marcel Vogel, som leverer noget rimelig clean og chill housemusik med lidt Rhodes-fiksfakserier, der ligger og farver og varmer det hele op. Du får også den velbevarede franske slutfirser-gruppe fra Nar'Chiveol, som kommer til at spice your life op - som de gæve damer fra Spice Girls engang sang. Derudover en undervurderet, men virkelig fed udgivelse fra Jor...


Ild i den amerikanske rumpet
04/04/2026

Disco, soul, funk og alt det der jazz på den amerikanske måde. Med alt fra de billigste disco LP'er til de dyreste og mest sjældne 12"'ere. Meeeeen du får selvfølgelig også afstikkere til Martinique, Ghana og Italien på en sådan måde at du sidder tilbage med en beskidt hagesmæk med umanerligt mæt og glad. Det bliver en klassisk omgang VV med alt hvad det indbærer!


Baaam, mange fede ting! F.eks. sej funk og hurtig house
03/28/2026

Vi skal forbløffende mange ting igennem i denne uges Vistis Vinyler. Du skal blandt andet have nogle nyproducerede brasilianske numre, som er samlet på en compilation begået af den brasilianske DJ Tahira. Derudover skal vi til USA og Ghana, for slet ikke at nævne den nyproducerede hollandske house, der står klar i kulissen til at fjerne dine fordomme over for den ofte meget monotone genre. Du skal også have et af de største numre i verdenshistorien leveret af Claudia - samt brazil boogie fra de to konger Robson & Lincoln. Bon appétit!


På italiensk besøg med både US og Ghana-afstikkere
03/21/2026

Hold da magle hvor bliver det forskelligartet endnu en gang her i Vistis Vinyler. Vi skal nemlig lytte til nogle ret seje, italienske plader, som du med 99 % sikkerhed aldrig har stiftet bekendtskab med før. Og det er en stor skam. Udover det skal vi også have noget sej, elektrificeret musik fra Ghanas 70'ere og 80'ere - for slet ikke at tale om flere af de rimelig straight amerikanske disco- og funknumre, vi har dyrket her i 2026.


Iconic bass-line, ghanesisk stjernestøv og alt det fede!
03/14/2026

Du får leveret en solid omgang disco, funk og soul af den helt klassiske slags i den første del af udsendelsen. Det indbefatter en af funkens mest ikoniske baslinjer, nemlig Cheryl Lynn og nummeret Got To Be Real. Udover det skal vi også hylde den nyligt afdøde ghanesiske highlife-mester Ebo Taylor og i øvrigt andre superfede ghanesiske musikere, der var med til at elektrificere landets musikscene op igennem 60'erne og 70'erne. Vi er med andre ord tilbage i resten af verden med et brag af en udsendelse!


Kap Verde vinyl-special
03/07/2026

I denne udsendelse kan vi høre alle de plader, Jonas Visti har skrabet sammen på sin færd i det lille geniale land. På den første del af turen blev der udelukkende slukket håb om, hvorvidt det overhovedet var muligt at finde nogen vinyler på øerne, men det er jo ofte bare benzin på bålet for programmet, som ofte bare bliver endnu mere ihærdige for at finde frem til noget spændende musik. Det er mere fantastisk, ikke bare at finde en masse plader, men også at det var af så høj kvalitet og værdi, som det...


Santo Antão og den 90-årige ko-hvisker
02/28/2026

I denne udgave af Vistis Vinyler (næsten) direkte fra Kap Verde skal vi en tur til Santo Antão. Den største og vestligste ø i Afrika huser under 50.000 indbyggere, men rummer til gengæld nogle af de mest vilde og interessante musiktraditioner, vi længe har hørt. Vi skal blandt andet dykke ned i genren cola son jon, som har dybe rødder på øen - en intens trommebaseret musik- og danseform med et fysisk samspil mellem mand og kvinde i centrum. Musikken her er vokset ud af arbejderliv og natur, med tråde tilbage til både coladeira og...


São Vicente special!
02/21/2026

Vi er ankommet til Kap Verdes kulturhovedstad, São Vicente - hjembyen for genre som coladeira, mazurka og ikke mindst mornaen, som vi skal dykke ned i sammen med den gode Serge Silveira, der endnu en gang agerer sproglig og kulturel oversætter, så vi kan blive klogere på den her helt vildt mangfoldige musikkultur. Derudover er det jo Cesária Évoras hjemby - den kapverdiske barfodsdiva, der har sat Kap Verde på det musikalske verdenskort i en ret vild grad. Hende får du også et lille portræt af, blandt andet gennem den legendariske pianist Chico Serra, som vi også ha...


Vi er sgu på Kap Verde!! (Santiago-special)
02/14/2026

Okay, okay, okay - hold lige min øl! Hvor bliver det bare hedt og fedt i løbet af de næste uger, hvor den kæmpestore redaktion bag Vistis Vinyler har rykket teltpælene fysisk op og er rykket til Kap Verde, hvorfra der sendes brandvarm radio i en lille måneds tid. I den første uge er vi taget til den mest befolkningsrige ø på Kap Verde, nemlig Santiago, hvor Jonas har allieret sig med den dansk/kapverdiske DJ og musikconnaisseur Serge Silveira, der skal hjælpe os med at forstå, hvad det er for en spraglet og mangfoldig...


Forskellige sammen om funk
02/07/2026

Uanset hvem du er: høj, lav, smal, bred, gammel, ung eller noget helt niende, så skal vi i denne uges udsendelse være sammen om en frygtelig masse fed funk, soul og disco. Primært fra USA og rigtig meget musik der faktisk trækker vigtige røde tråde til en af de største mestre overhovedet: James Brown, som jo ikke har været præsenteret sååå ofter i VV. Men det skal være en gammel løgn! Det sker NU!!


All in på US funk og disco
01/31/2026

Det må være første gang i Vistis Vinylers historie at der udelukkende er blevet spillet 100% amerikansk US Funk og disco, lige udover da Vistis Vinyler rejste rundt i USA i halvanden måned. Det er ikke de vildeste hemmeligheder du får i denne uges udsendelse, der er faktisk flere klassikere som du (muligvis) kender.


På pladetur til Oslo
01/24/2026

Du skal med på en pladetur til Oslo, hvor Jonas har besøgt butikken Dukk Ned. En lille bitte butik med et relativt lille udvalg. Men hvilken udvalg(!) særlig deres afro-sektion er skarpt kurateret som kommer fra ejerens private samling. Fair priser, gode vibes og sindssygt skarp selektion som du kan høre mere om i denne udgave af Vistis Vinyler. Udover det: US Disco og lidt underlig anatolsk tyrkisk moderne elektronisk klingende musik.


Fede rytmer fra Tamurt n Iqbayliyen-regionen
01/17/2026

Ja, kendere vil kende. Vi skal til det nordøstlige Algeriet og grave nogle rytmer frem fra Tamurt n Iqbayliyen-regionen der er blevet skåret til af gruppen Les Abranis der har blandet det med både rock, prog, jazz, disco og elektronisk musik. Med andre ord: en smeltedigel du aldrig har hørt magen til før. Udover det: fed ghanesisk funk, den vildeste 7'er fra Trinidad & Tobago samt nogle ret stramme og kantede electric boogie-klingende ting fra Guds helt eget land. Som sædvanligt bliver det bare møgvarmt og utrolig diverst!


En brandvarm start på 2026
01/10/2026

Og når der står brandvarm menes der brandvarm! Vi taler rigtig lækker brazil fra slutfirserne der har fået en kæmpe boogie på. Udover det hører vi virkelig insisterende japansk proto-techno, new wave og poleret pop. Udover det skal vi et af vores absolut yndlings afrikanske lande nemlig Ghana, som du får nogle rigtig skarptskårede ting fra. Altså kæmpe start på hvad der bliver et kæmpe år


Vistis Vinyler - Året der gik og gak 2025
12/27/2025

Vi begynder programteksten med en disclaimer. For årets sidste udsendelse kunne godt tendere til at være en anelse selvsmagende. Du skal nemlig kunne abstrahere fra det faktum at Jonas Visti ser tilbage på Jonas Vistis program Vistis Vinyler og udvælger highlights, som Jonas Visti synes er et genlyt værd. Hvis du kan abstrahere fra dét, så skal du både med tilbage til Guyana, hvor programmet blev sendt fra i 3 uger i efteråret. Vi skal også have en utrolig bred pallette af genre som blev præsenteret i årets programmer og ikke mindst en indføring i hvorda...


Ghanesisk diaspora-funk og kitch japansk
12/20/2025

Vi skal dyrke noget af den fantastiske musik som ghanesiske musikere og sangere har kreeret udenfor Ghanas landegrænser igennem tiden. Det bliver pludselig meget pænt, poleret, hifi og sonisk på den rimelig kliniske måde. Men stadig med den vestafrikanske sjæl som man jo ikke kan finde i noget som helt andet musik. Udover det får du også lidt japanske lækkerier blandt andet fra en japansk sangerinde og komiker Kuniku Yamada der synger om at forføre mænd. Det bliver med andre ord også en ret japansk på den lumre måde!


0% jul 100% brazil funk!
12/13/2025

Endnu en gang er titlen her i Vistis Vinyler retvisende. Programmet er nemlig støvsuget for julemusik, men derimod spækket med brasiliansk hovedsageligt instrumental funk musik. Ej, okay nu når der blive regnet på det, så er det jo ikke 100% brazil hele vejen igennem da vi også skal høre noget San Fransisco-baseret moderne psych'ed soul fra Monophonics, som balancerer på en knivsæg i forhold til at være kedeligt og ret fedt. Men Jonas Visti har valgt to af deres federe numre ud, som du med al sandsynlighed kan tage noget med videre fra.


Lækker latin og et fedt fedt beat tape
12/06/2025

Når der bliver skrevet 'lækker latin' i programtitlen, så betyder det primært cumbia fra Columbia, som vi blandt andet har sakset fra den fransk DJ Gut's compilation 'Straight From The Decs vol. 4'. Du har også noget syyygt fed brasiliansk musik i vente. Både samba, rock, boogie og funk. Det folkefærd er jo flydende i musikalske udtryk og stilarter. Udover det skal du også have en stribe sammenhængende numre fra produceren The Alchemist og hans fede beat tape "Mixed Fruit Vol. 1: Pineapple Ginger". Glæd dig - det er lækssss...


Smød latin og cool iransk musik
11/29/2025

Vi skal høre en masse latin fra en fed compilation, som Jonas Visti har fået opstøvet. Og så er der altså iransk for næsten alle pengene, når vi dykker ned i den iranske diaspora i Los Angeles som blev skabt som konsekvens af den iranske revolution i 1979. Det affødte at en stor iransk befolkningsgruppe på den amerikanske vestkyst dyrkede persiske musiktraditioner og blandede dem med vestens disco, pop, reggae og funk-musik. Meget, meget interessant musik som du med al sandsynlighed aldrig har hørt magen til før!