Pilestræde

40 Episodes
Subscribe

By: Berlingske

Berlingskes nyhedspodcast. Siden 1765 har avisen holdt til i Pilestræde, så lyden af Pilestræde er lyden af Berlingske. Værterne interviewer og udfordrer Berlingskes egne profiler og journalister, så lytteren får nye perspektiver på aktuelle temaer, analyser med kant og samtaler med substans.

✂️ Clip this podcast
Bag tremmer i Bording
Bag tremmer i Bording episode artwork
Today at 3:00 AM

Regeringen vil bruge millioner på at bygge nye fængselspladser ved det udskældte udrejsecenter Kærshovedgård. Hensigten er at stramme grebet om beboerne.

I dagens Pilestræde taler vi med Berlingskes journalist Daniel Tidemann, der har været i Bording for at tale med naboerne til udrejsecenteret.

Har det nye initiativ gjort nogen forskel for trygheden i området?

Gæst: Daniel Tidemann, journalist på Berlingske

Vært: Alexander Wils Lorentzen

 

See omnystudio.com/listener for privacy information.


Søren Gade smækker med døren
Søren Gade smækker med døren episode artwork
Yesterday at 3:00 AM

Søndag aften annoncerede Søren Gade, at han stopper i Folketinget. 

Det ligner en tabt magtkamp mod Troels Lund Poulsen, som Gade har skabt store problemer for det sidste stykke tid. Ikke mindst da han gik sine egne veje og stemte imod den meget omtalte gødskningslov.

Vil det hjælpe Venstre, at rebellen Gade takker af, eller efterlader den store stemmesluger et tomrum? 

Gæster: Chris Kjær Jessen, politisk redaktør på Berlingske og Bent Winther, politisk kommentator på Berlingske.

Vært: Alexander Wils Lorenzen

See omnystudio.c...


Et fransk fallitbo
Et fransk fallitbo episode artwork
Last Monday at 3:00 AM

I Frankrig er gælden eksploderet, og der venter det franske folk en stram finanslov med ekstreme besparelser.

Ifølge Berlingskes økonomiredaktør Ulrik Bie er det konsekvensen af årtiers økonomisk uansvarlighed, der langt om længe indhenter stormagten.

Kan det sorte hul i den franske økonomi fikses? Og skal vi være bekymrede i resten af Europa?

Gæst: Ulrik Bie, økonomisk redaktør på Berlingske

Vært: Alexander Wils Lorenzen

See omnystudio.com/listener for privacy information.


Stem, rejs og vær glad med Troels Lund
Stem, rejs og vær glad med Troels Lund episode artwork
Last Friday at 2:00 AM

Troels Lund Poulsen har indkaldt til krisemøde i Venstre om, hvordan partiet kan komme til at stå samlet. Men det er et åbent spørgsmål, om det vil ende med opbakning til den rejse, Troels Lund har startet for partiet med større fokus på natur og mindre på landbrug. 

For der er lagt op til et direkte opgør mellem formanden og Søren Gade, der taler om igen at stemme imod partilinjen.

Vil Troels Lund fortsat bide ydmygelsen i sig, eller vil han søge mandat til at bruge den store hammer mod i...


Ét år for et liv
Ét år for et liv episode artwork
Last Thursday at 3:00 AM

I sommer tog en 32-årig svensk mand turen over Øresund for at se fodbold ved et storskærmsarrangement på Islands Brygge i København. Det blev den sidste fodboldkamp, Christian Zedig kom til at opleve.

Et knytnæveslag betød, at han få dage efter overfaldet, mistede livet.

Nu har Nkumba Ludovic Tshiembe, den 31-årige gerningsmand, fået sin dom: en fængselsstraf på 12 måneder. Det har skabt voldsom debat i både Danmark og Sverige. 

For er ét år for et liv retfærdigt? 

Gæster: Birgitte Borup, international...


Hvis side er du på, Donald?
Hvis side er du på, Donald? episode artwork
10/14/2026

Efter en telefonsamtale på intet mindre end halvanden time blev Donald Trump og Vladimir Putin enige om en energiaftale. Et gigantisk brud på Trumps eget princip om ikke at yde økonomisk støtte til Rusland.

Samtidig giver han Volodymyr Zelenskyj skylden for den manglende fred med opfølgningen: Det er på tide med en ny præsident i Ukraine.

Så hvem støtter Donald Trump når det kommer til stykket?

Gæst: Simon Kruse, sikkerhedspolitisk korrespondent på Berlingske

Vært: Alexander Wils Lorenzen

See omnystudio.com/listener for privacy infor


Elefanten i rummet
Elefanten i rummet episode artwork
10/13/2026

En direktør der råber en menig medarbejder op i ansigtet i kantinen foran hele staben. Det er et konkret billede på det "giftige og brutale" arbejdsmiljø 20 nuværende og tidligere ansatte i København Zoo nu beretter om i Berlingske.

Hovedpersonen er direktør Pernille Mehl, der anklages for at skabe frygt i organisationen.

Gæst: Nicolaj Vorre, journalist på Berlingske

Vært: Alexander Wils Lorenzen

See omnystudio.com/listener for privacy information.


Når vold bliver valgkamp
Når vold bliver valgkamp episode artwork
10/12/2026

Der er voldsomme protester over hele Frankrig 

Først var de ført an af franske gymnasieelever med stor utilfredshed over kritisable forhold på deres skoler. Men siden har protesterne udviklet sig til decideret vold, samt bål og brand i de parisiske gader. 

Men hvad er det, der har sat yderligere ild til protesterne i Frankrig? Og hvad kan utifredsheden betyde forud for et fransk valg? 

Gæster: Berlingskes Europa-korrespondent Camille Koeller & international korrespondent, Solveig Gram Jensen. 

Vært: Alexander Wils Lorenzen

See omnystudio.com/listener for privacy information


Kriller ved første blik
Kriller ved første blik episode artwork
10/09/2026

Den 12. sæson af tv-programmet Gift ved første blik lakker mod enden, og som altid rejser programmet spørgsmål om vores forståelse af kærlighed og partnervalg.

For eksempel om hvorvidt man skal føle kriller i maven, før det kan blive godt? Og om parterapeuter virkelig er så meget klogere end os andre på, hvordan man får romantikken til at blomstre?

Gæster: Sarah Iben Almbjerg og Jakob Steen Olsen, anmeldere på Berlingske 

Vært: Jacob Rosenkrands

See omnystudio.com/listener for privacy information.


Formand Frandsens fejl og mangler
Formand Frandsens fejl og mangler episode artwork
10/08/2026

Med 2,5 millioner i årsløn, en eksklusiv lejlighed og sin helt egen plads i historiebøgerne er rollen som Folketingets formand Danmarks højeste folkevalgte embede. 

Men Moderaternes Henrik Frandsen har kun fire års erfaring fra Christiansborg, hvilket står i stærk kontrast til hans forgængere. Læg dertil en kontroversiel sag om salget af hans landejendom i Tønder, og så er der hård modvind fra start.

Har rollen som Folketingets formand mistet sin prestige, og hvad kan man egentlig forvente af landets fineste formand?

Gæster: Thomas Bernt Henriksen, erh...


Jødehad i skolegården
Jødehad i skolegården episode artwork
10/07/2026

Det netop overståede delstatsvalg i Berlin har gjort en jødisk børnefamilie bekymret.

Sejren gik nemlig til det venstreorienterede parti Die Linke, hvor der igen og igen er dukket både antisemitiske holdninger og ytringer op tæt på partiets ledelse. 

Og nu mærker familien det også på egen krop, der hvor det gør mest ondt. Fordi det relaterer sig til deres barn. 

Og meget tyder på at antisemitismen er på vej frem i Tyskland. 

Gæst: Solveig Gram Jensen, Berlingskes internationale korrespondent

Vært: Alexander Wils Lo...


Datacentre, ikke i min baghave
Datacentre, ikke i min baghave episode artwork
10/06/2026

Datacentre skyder op overalt i Danmark i disse år.

Men de skaber bekymringer og vrede blandt naboerne, og en reel protestbevægelse er under opsejling mod de energislugende datacentre.

Not in my backyard, lyder den velkendte protest, der ellers hidtil har rettet sig mod primært vindmøller. 

Så hvad er det mere præcist for en kamp om fremtiden, som datacentrene er blevet et billede på?

Gæst: Andreas Thorsen, journalist, Berlingske

Vært: Alexander Wils Lorenzen

See omnystudio.com/listener for privacy information.


Hvad vidste Netanyahu?
Hvad vidste Netanyahu? episode artwork
10/05/2026

Var den israelske premierminister Benjamin Netanyahu blevet advaret om et muligt terrorangreb før den 7. oktober 2023? Og tog han advarslerne alvorligt? 

Det er de spørgsmål, man stiller sig selv i Israel og i resten af verden efter at flere medier har kunnet berette, at Netanyahu fik op til flere advarsler om et forestående angreb fra Hamas. 

I slutningen af måneden går israelerne til stemmeurnerne. Betyder afsløringerne, at Netanyahu har mistet sit politiske trumfkort som manden, der altid er garant for sit folks sikkerhed? 

Gæst: Gunnar Willum, Berlingskes...


Novo tager tyren ved hornene
Novo tager tyren ved hornene episode artwork
10/02/2026

Novo skal genopfinde sig selv efter flere udfordrende år.

I en tid hvor ord som øget fleksibilitet og hjemmearbejdsdage er plusord mange eftersøger i jobopslagene, har Novo-chef Mike Doustdar gjort det helt klart. Det er slut med et alt for komfortabelt arbejdsliv i medicinalgiganten.

Skal der laves en turnaround der kan mærkes, skal medarbejderne løbe hurtigere, og der skal mere fokus på salg. Berlingskes erhvervskommentator, Thomas Bernt Henriksen, hylder udviklingen. Han er gæst i dagens Pilestræde.  

Gæst. Thomas Bernt Henriksen, erhvervskommentator og lederskribent, Berlingske. 

Vært:  Alexande...


Trumps grønlandske missiler
Trumps grønlandske missiler episode artwork
10/01/2026

Grønlands militære rolle ændrer sig. 

Den nye aftale mellem Grønland, Danmark og USA varsler et skift, hvor Grønland skal lægge land til et mere aktivt forsvar. 

Det kan ende med affyring af missiler i Grønland, lyder det fra dagens gæst. 

Gæst: Andreas Lindqvist, Berlingskes forsvars- og sikkerhedsjournalist.

Vært: Alexander Wils Lorenzen. 

See omnystudio.com/listener for privacy information.


At »wolte« eller ikke at »wolte«
At »wolte« eller ikke at »wolte« episode artwork
09/30/2026

På et årti er Wolt gået fra at være den platform, man tyede til, når overskuddet til selv at lave mad var fraværende, til at blive en service, der kan levere alt lige fra smøger til en fladskærm.

Men er det et problem, at Wolt bliver stadig dygtigere til at gøre hverdagen nemmere for københavnerne?

Gæst: Jeppe Bentzen, journalist på Berlingske. 

Vært: Julie Lindhardt Høimark

See omnystudio.com/listener for privacy information.


Sarah Ibens sidste fest
Sarah Ibens sidste fest episode artwork
09/29/2026

Sarah Iben Almbjerg har holdt sin sidste fest.

Sene svar og afbud på dagen ødelægger simpelthen glæden ved at holde en stor fest, mener hun. 

Ifølge hende er vi blevet dårlige gæster, og det er et udtryk for dannelsestab, at vi ikke kan finde ud af at melde tilbage på en invitation. 

Så hvad er forklaringen på, at vi har så svært ved at melde klart tilbage på en invitation?

Gæster: Sarah Iben Almbjerg, film- og medieredaktør hos Berlingske og Aminata Corr Thrane, debatredaktør hos...


Debatten om danskheden
Debatten om danskheden episode artwork
09/28/2026

Hvornår er man egentlig dansk?

Det spørgsmål skaber lige nu heftig debat på Christiansborg og internt i regeringen. 

For størstedelen af de knap 42.000 børn af efterkommere, der lever i Danmark, registreres i dag som værende af »dansk oprindelse« i Danmarks Statistik.

Men flere partier mener, at de ikke skal beskrives som værende af "dansk oprindelse". Det mudrer nemlig debatten. 

Gæst: Mie Louise Raatz, politisk journalist på Berlingske. 

Vært: Alexander Wils Lorenzen. 

See omnystudio.com/listener for privacy information.


Pilestræde afliver Aula
Pilestræde afliver Aula episode artwork
09/25/2026

Aula skal afskaffes, mener Moderaterne, der omtaler platformen som en »svulst i familierne«. I dag forsøger vi at skrive den nekrolog, der skal udgives, hvis Aula må lade livet, og vi gør det sammen med tre journalister, der alle har haft Aula tæt inde på livet i flere år.

Men er Aula egentlig problemet, eller er det nutidens forældre, der ikke kan styre det?

Gæster: Søren Jacobsen Damm, gastronomiredaktør og lederskribent på Berlingske, Christina Hilstrøm, journalist på Berlingske, og Kristoffer Kræn Sørensen, journalist på Berlingske.

Vært: Alexan...


Bushra Hanifs største fejltagelse
Bushra Hanifs største fejltagelse episode artwork
09/24/2026

Hun fik stående bifald efter sit ph.d.-forsvar af et talstærkt publikum. I dag har hun fået frataget sin titel.

Den kendte forsker Bushra Hanif har nemlig i hele 39 tilfælde plagieret i sin afhandling. I et interview med Berlingske står hun frem og kalder det »sit livs fejltagelse«, men hun rejser også en skarp kritik mod Roskilde Universitet, hvor hun læste sin ph.d.

I dag folder vi historien ud. 

Gæst: Kasper Fast, journalist på Berlingske

Vært: Alexander Wils Lorenzen

See omnystudi...


Trumps grønlændervending
Trumps grønlændervending episode artwork
09/23/2026

Efter i flere år at have gjort krav på Grønland, lader det nu til, at Donald Trump har droppet sin tidligere ellers så målrettede mission. Tirsdag aften blev en ny sikkerhedsaftale mellem Danmark, Grønland og USA indgået, og der var store smil fra både dansk, grønlandsk og amerikansk side.

Men er Trump så færdig med at rasle med sablen? 

Gæster: Peter Suppli Benson, nordisk korrespondent på Berlingske, og Bent Winther, politisk kommentator, Berlingske.

Vært: Alexander Wils Lorenzen 

See omnystudio.com/listener for privacy informat


AfD smadrer brandmuren
AfD smadrer brandmuren episode artwork
09/22/2026

Kansler Friedrich Merz befinder sig i en dyb politisk krise efter det seneste delstatsvalg i Tyskland, som bød på endnu en historisk fremgang til Alternative für Deutschland. 

Hvad betyder det for Tyskland, at mellem hver anden og hver tredje vælger nu stemmer på et parti, som bliver holdt uden for indflydelse af de øvrige partier? Og kan kansler Merz overleve det dødvande, han befinder sig i?

Gæst: Solveig Gram Jensen, international korrespondent på Berlingske.

Vært: Alexander Wils Lorenzen.

See omnystudio.com/listener for privacy information.


Laver Mette F en Joe Biden?
Laver Mette F en Joe Biden? episode artwork
09/21/2026

Mette Frederiksen er ikke på vej væk fra dansk politik. 

Sådan lød det, da hun gik på talerstolen ved Socialdemokratiets årsmøde for nylig. 

Samtidig lyder det fra socialdemokratiske profiler, at partiet har behov for en ny vision efter en stribe dårlige valgresultater.

Så spørgsmålet er, om Mette Frederiksen er den rette til at stå i spidsen for det. Eller risikerer hun at lave en Joe Biden, hvor hun ikke får sluppet tøjlerne i tide?

Gæster: Bent Winther, Berlingskes politiske kommentator, og Mia Gleerup Falle...


Københavnernes gode smag
Københavnernes gode smag episode artwork
09/18/2026

Berlingske har fundet det bedste, København har at byde på – hvis man spørger københavnerne.

Byens Bedste-priserne er for 25. gang blevet uddelt, men hvad siger de om København anno 2026 og ikke mindst om københavnernes præferencer og smag?

Det undersøger vi i dag, hvor overskrifterne er det velkendte og trygge.

Gæst: Søren Jacobsen Damm, Berlingskes gastronomiredaktør, lederskribent og anmelder og Holger Dahl, Berlingskes kunst- og arkitekturredaktør.

Vært: Julie Lindhardt Høimark. 

See omnystudio.com/listener for privacy information.


AI-giganter advarer om dommedag
AI-giganter advarer om dommedag episode artwork
09/17/2026

»Menneskene, der bygger AI, tror oprigtigt, at det kan slå os alle ihjel inden årtiets udgang.«

Sådan lød advarslen fra forskeren Jacob Coxon, som siden har fået hele verdens opmærksomhed. 
Nu vil de førende AI-giganter gå sammen om at regulere sig selv. 

I »Pilestræde« dykker vi ned i de dystopiske advarsler og kigger på skyggesiderne af den nye teknologi.

Gæster: Videnskabsjournalist Lars Henrik Aagaard og Julie Schneider, journalist Berlingske Business

Vært: Julie Lindhardt Høimark. 

See omnystudio.com/listener for privacy information.


Putins næste store træk
Putins næste store træk episode artwork
09/16/2026

Russere bliver snuppet direkte fra gaden og bliver banket og presset til at skrive kontrakt med den russiske hær for så at blive sendt direkte i krig, fortæller Berlingskes Ruslandskorrespondent. 

Samtidig diskuteres det lige nu heftigt, om der er en decideret ny stor mobilisering på vej.

Der bliver gjort forberedelser i alle led i det russiske system til faktisk at trykke på knappen. 

Gæst: Emil Rottbøll, Berlingskes Ruslandskorrespondent.

Vært: Julie Lindhardt Høimark. 

See omnystudio.com/listener for privacy information.


Politisk kaos i Sverige
Politisk kaos i Sverige episode artwork
09/15/2026

Det har været en valgkamp, der grundlæggende stod mellem den borgerlige Ulf Kristersson og den socialdemokratiske Magdalena Andersson. Den siddende statsminister mod den tidligere.

Men på valgnatten endte det så tæt, at der stadig er lang vej til en ny regering. Spørgsmålet er, om de sidste stemmer, der endnu mangler at blive talt op, vil tippe magten mod højre eller venstre. Og hvem der i sidste ende kan få den svenske regeringskabale til at gå op.  

Gæst: Peter Suppli Benson, nordisk korrespondent hos Berlingske.

Vært: Julie Lindhardt...


Det skæve PISA-resultat
Det skæve PISA-resultat episode artwork
09/14/2026

Abespillet er i gang efter det historiske fald i danske skoleelevers faglige færdigheder.

Indtil videre er den helt store skurk udnævnt til at være skærmene.

Men eksperter peger på, at mange forklaringer kan være i spil.

Så er problemet fagligheden i undervisningen? Kulturen i skolen? Eller måske de mange interessenter, der konstant slås om at påvirke skolen?

Gæster: Kristoffer Kræn, souschef på Berlingskes samfundsredaktion, og Bent Winther, politisk kommentator, Berlingske.

Vært: Jacob Rosenkrands.

See omnystudio.com/listener for p...


Arven efter 11. september
Arven efter 11. september episode artwork
09/11/2026

Angrebet på World Trade Center den 11. september er kun få timer gammelt, da Berlingskes daværende korrespondent i USA, Poul Høi, skal forsøge at finde ord for dét, han lige har oplevet. 

25 år efter angrebet, der ændrede verden, ser Poul Høi tilbage på det, der er blevet arven efter 11. september: At islamisk jihad og krigen mod terror siden 2001 har været to duellerende kræfter – hvor den ene har holdt liv i den anden.

Spørgsmålet er, om det er jihadismen, der har vundet. 

Gæst: Poul Høi, udenrigskorrespon...


Udenpå er regeringen ovenpå
Udenpå er regeringen ovenpå episode artwork
09/10/2026

Regeringen lader til at have styr på bagsmækken, men har også en tendens til at efterlade flere spørgsmål, end den giver svar.

Og mens nogle ministres popularitet er i frit fald, lykkes andre med at flyve helt under radaren. I dag gør vi status på regeringens første 100 dage.

Gæster: Kasper Løvkvist, politisk korrespondent på Berlingske, og Bent Winther, politisk kommentator på Berlingske.

Vært: Jacob Rosenkrands.

See omnystudio.com/listener for privacy information.


Russiske lejesvende i Danmark
Russiske lejesvende i Danmark episode artwork
09/09/2026

PET advarer nu om, at danskere bevidst eller ubevidst kan blive en brik i russiske sabotageplaner mod Danmark.

Og der har været konkrete planer om sabotage i Danmark, ligesom vi har set det rundt om i Europa. 

Så hvordan skal man håndtere truslen fra Rusland?

Gæst: Simon Kruse, sikkerhedspolitiske korrespondent, Berlingske

Vært: Jacob Rosenkrands

See omnystudio.com/listener for privacy information.


Harry og Meghan tur-retur
Harry og Meghan tur-retur episode artwork
09/08/2026

Prins Harry og hans hustru Meghan er vendt tilbage til Storbritannien efter seks år i Californien.

Siden parret smækkede med døren og droppede deres kongelige forpligtelser, har Harry og Meghan mest været en slags amerikanske realitystjerner med en tung europæisk familiehistorie.   

Så hvad er det egentlig, de er vendt hjem til? Og er der overhovedet plads til Sussex-parret i Storbritannien? 

Gæster: Birgitte Borup, international kommentator og Jakob Steen Olsen, kongehuskommentator på Berlingske.

Vært: Julie Lindhardt Høimark.

See omnystudio.com/listener for privacy information.<


Danmarks droneforsvar er "blindt og døvt"
Danmarks droneforsvar er "blindt og døvt" episode artwork
09/07/2026

Danmark har købt et nyt droneovervågningssystem, og Berlingske har fået demonstreret teknologien på en lystbådehavn i Jylland. 

Forsvarsministeren taler om et droneskjold. Men det Berlingskes forsvarsjournalist ser, er et it-system, som ikke rigtig løser noget i sig selv, for det er blindt og døvt uden nok input.

Så hvad er det egentlig for et system, der er blevet købt, og løser det problemet med det manglende overblik over droneaktivitet i dansk luftrum?

Gæst: Andreas Lindqvist, forsvars- og sikkerhedsjournalist på Berlingske. 

Vært: Julie Lindhardt...


En opsang til borgerlige bøsser
En opsang til borgerlige bøsser episode artwork
09/04/2026

Jakob Steen Olsen er stadig utryg ved at tage sin mand i hånden på åben gade.

Han mener, at den grundlæggende debat om homoseksuelles levevilkår drukner i alle mulige andre agendaer. Derfor har han et opråb til alle, der, som han selv, er borgerlige og homoseksuelle.

Gæst: Jakob Steen Olsen, teateranmelder og kongehuskommentator på Berlingske.

Vært: Alexander Wils Lorenzen

See omnystudio.com/listener for privacy information.


Venstre pløjet midtover
Venstre pløjet midtover episode artwork
09/03/2026

Der er blevet banket en kile ned igennem Venstres folketingsgruppe med den såkaldte gødskningslov, der skal regulere landbrugets udledning af kvælstof.

Troels Lund Poulsen står ifølge iagttagere »kastreret tilbage«, efter at fem folketingsmedlemmer har tænkt sig at bryde partiets linje og stemme nej til forslaget.

Samtidig er landbruget rasende. Så hvor efterlader sagen det gamle landbrugsparti?

Gæster: Bent Winther, Berlingskes politiske kommentator, og Mia Gleerup Fallentin, politisk journalist, Berlingske

Vært: Jacob Rosenkrands

See omnystudio.com/listener for privacy information.


Snapchat-banden på Strøget
Snapchat-banden på Strøget episode artwork
09/02/2026

En stor gruppe unge ned til 12 år hærgede i to uger indre København med røverier, vold og trusler mod jævnaldrende. Og det er langt fra et enestående eksempel. 

Antallet af sager, hvor børn i alderen 10-14 år mistænkes for at begå personfarlig kriminalitet, er steget markant på ti år.

Det fortæller Berlingske nu på baggrund af en omfattende research.

Ikke alene er forbrydelserne blevet grovere og mere afstumpede. Problemet forstærkes også af sociale medier.

Gæster: Jens Beck Nielsen og Christian Birk, undersøgende journaliste...


Den russiske terrorbombning
Den russiske terrorbombning episode artwork
09/01/2026

Rusland angriber i stigende grad civile mål i Ukraine. 

Indkøbscentre, tankstationer og passagertog er alle mål med mange civile dræbte som følge. 

Ren og skær terror lyder det fra iagttagere.

Men kan Putin bombe ukrainerne til overgivelse?

Gæst: Emil Rottbøll, Rusland-korrespondent, Berlingske

Vært: Alexander Wils Lorenzen

See omnystudio.com/listener for privacy information.


Nord Stream-sabotørerne - helte i håndjern?
Nord Stream-sabotørerne - helte i håndjern? episode artwork
08/31/2026

Historien om Nord Stream-sprængningen i Østersøen udfordrer det europæiske sammenhold.

En nylig spektakulær anholdelse af en ukrainsk dykker på et Hollywood-filmset i Kroatien prikker nemlig til en splittelse i Europa.

For hvis det var ukrainerne, der gjorde det (som meget efterhånden tyder på) - Var sprængningen af de russiske gasrørledninger ud for Bornholm så en heltegerning, der er en Hollywood-film værdig?

Eller var det en krigsforbrydelse, der skal straffes?

Gæster: Simon Kruse, Berlingskes sikkerhedspolitisk korrespondent og
Emil Rottbøll, Berlingskes Ruslandskorrespondent. 

Vært: Alex...


EKSTRA: Harald af Norge
EKSTRA: Harald af Norge episode artwork
08/28/2026

Nordmændene har mistet deres konge. Den 89-årige kong Harald af Norge er død. 

Det er et kongehus i krise, der nu skal løfte arven fra en konge, der frem til sin død var elsket og respekteret af sit folk.  

I dag tegner vi et portræt af en mand, der som ung måtte kæmpe i ni år for at blive gift med sin Sonja, og som konge vandt sit folks hjerter ved at være en stabil og samlende figur gennem svære tider. 

Gæster: Peter Suppli Bens...


Momsmonsteret, der ikke vil dø
Momsmonsteret, der ikke vil dø episode artwork
08/28/2026

Der er ikke mange økonomer, der kan se fornuften i at bruge mere end 17 milliarder kroner årligt på at halvere momsen på fødevarer og fjerne den helt på grønt og frugt. 

Alligevel står regeringens fire partier og støttepartiet Enhedslisten skulder ved skulder i et stædigt forsvar for et nyt momssystem.

Så hvad er den politiske logik i at gennemtrumfe noget, der trodser al økonomisk logik?

Gæster: Thomas Bernt, erhvervskommentator, Berlingske og Bent Winther, politisk kommentator, Berlingske

Vært: Jacob Rosenkrands

See omnystudio.com/listener for pr...