Genstart
Husk at du kan lytte til Genstarts aktuelle episode – først i app’en DR Lyd. DR's nyhedspodcast. Tidens største og vigtigste nyhedshistorier. Få et unikt indblik i én aktuel historie, få den fortalt fra starten og få besvaret de spørgsmål, du ikke anede, du ønskede svar på. Alle hverdage og søndage - fra klokken 03:00.
Matematiker i chok
I løbet af de seneste uger har de nyeste AI-modeller løst problemer, som matematikere har forsøgt at løse i årtier. Det kan jo lyde som en fantastisk nyhed. Men problemet er bare, at ikke engang de klogeste hoveder kan forstå maskinens svar. Så i dag svarer matematiker Nikolaj Thams på, hvad vi risikerer at miste, når den kunstige intelligens overgår vores forstand? Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 20. oktober 2026.
Alle ser Sønderthon
I døgndrift strømmer kendte til Twitch-streameren Rasmus Søndergaards slot. Tusindvis af seere følger med på den vilde livestream, hvor han opvartes af en butler, kendte gæster fortæller hemmeligheder og gameshow-deltagere bor på en tømmerflåde. Men bag det spektakulære show lurer anklager om ulovlig markedsføring af energidrik til børn og unge. Så hvilket ansvar følger med, når en hel generations øjne hviler på én? Det spørger Genstart Emil Ludvigsen, chefkonsulent hos Center for Digital Pædagogik, om. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 19. oktober 2026.
Dødsstraf med tilskuere
Den amerikanske forsvarsminister vil livestreame henrettelsen, når morderen Nidal Malik Hassan senere på året skal skydes. Trump støtter først idéen, men ombestemmer sig efter massiv kritik. I dagens Genstart spørger vi professor emeritus i retshistorie, Ditlev Tamm, hvorfor amerikanerne igen flirter med den offentlige henrettelse - og hvorfor det alligevel var over stregen. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 18. oktober 2026.
Anja og heksebørnene
I mere end ti år har nødhjælpsarbejderen Anja Lovén hjulpet og givet husly til nigerianske børn, der bliver udstødt som hekse. Men så går det galt. Lokale tror, at hun kidnapper børnene og holder hende fanget, så hun tror, hun skal dø. I dagens Genstart spørger vi Anja Lovén om idealismen, der lod hende redde heksebørn, er vekslet til kynisme? Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 16. oktober 2026.
Hvorfor vil Trump købe diesel af Putin?
Donald Trump vil købe tusinder af tons diesel af Putin. Brændstof, der skal komme de dieselhungrende amerikanere til gode her op mod midtvejsvalget.Verden måber. Ikke mindst den ukrainske præsident Zelenskyj, der står i en skæbnesvanger situation. Genstart i dag med udlandsredaktør på Weekendavisen Anna Libak. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 15. oktober 2026.
Gracias, Messi
Messi har efterladt Argentina i sorg. Han er som sendt fra guderne, ham der formåede at forløse flere årtiers drømme. Han gav dem endnu en VM-pokal. Nu stopper han på landsholdet, så hvad det er for et hul Messi efterlader i det bankende argentinske fodboldhjerte? Det undersøger Genstart i dag sammen med radiovært Anders Hagen. Vært: Lasse Berg Sørensen. Program publiceret i DR Lyd d. 14. oktober 2026.
Voldelige børn
Videoer, hvor børn ydmyger og overfalder hinanden, spredes på sociale medier. Tendensen falder sammen med, at antallet af sager, hvor 10-14 årige mistænkes for personfarlig kriminalitet er steget med 225 procent de seneste ti år. Berlingske har dækket fænomenet, og i dagens Genstart spørger vi undersøgende journalist Christian Birk, hvad det er, der får børn til at filme og dele at de taler nedværdigende, slår og sparker hinanden. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 13. oktober 2026.
Kodeord: 123456
Med en næsten komisk simpel adgangskode 123456, starter danmarkshistoriens største CPR-skandale. Ifølge en hacker, der til Politiken påstår at stå bag, så var de personfølsomme oplysninger ualmindelig nemme at få adgang til. I dagens Genstart spørger vi ekspert i IT-sikkerhed og cybercrime, Peter Kruse, hvordan sikkerheden kan være så dårlig, at det bare kræver lidt snilde, for at få adgang til 8,8 millioner CPR-oplysninger. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 12. oktober 2026.
Et farligt parti
Garri Kasparov har kæmpet mod Vladimir Putin i det meste af sit liv. Nu virker det, som om den russiske præsident har fået nok af skakgeniet. I hvert fald fortæller Kasparov, at han i sit eksil i USA er blevet advaret om, at hans liv er i fare. Hvordan mener han, at Vesten stiller Putin skakmat? Vært på K-Live Morten Runge udlægger Kasparovs analyse. Vært: Lasse Berg Sørensen. Program publiceret i DR Lyd d. 11. oktober 2026.
Jane Doe mod Cornell
Der er "free pussy" ovenpå. En gruppesamtale på Snapchat mellem 57 unge mænd på det amerikanske eliteuniversitet Cornell har igangsat en debat om samtykke, seksuelle overgreb og kulturen på de amerikanske universiteter. Samtalen stammer fra en nat i oktober 2024, hvor syv mænd angiveligt var med til at voldtage en kvinde fra universitetet. Sådan lød anklagen, men der blev aldrig rejst sigtelse. Nu har kvinden, der går under navnet Jane Doe, genoptaget sagen samt sagsøgt universitetet. DRs korrespondent i USA Trine Maria Ilsøe opruller forløbet. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 9. oktober
Stine Pilgaard fortryllet af forstaden
Da forfatter Stine Pilgaard bliver indviet i en fremmed kvindes livskrise, sadler hun om. Hun skal ikke skrive en bog om en frisørsalon. Hun skal skrive om hverdagskaosset, de flossede nerver, menneskelivets store kredsløb som det udspiller i den københavnske forstad Husum. I dagens Genstart fortæller hun om at finde eventyr og håb i en plet på Danmarkskortet, som mange måske forbinder med lidt småborgerlig hverdagstristesse. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 8. oktober 2026.
Fængslets uskrevne regler
Kim Knudsen slår en indsat tre gange i maven. Bagefter skriver han ikke et ord om det i sin rapport. Gennem 20 år som fængselsbetjent oplever han, hvordan volden langsomt bliver en del af hverdagen - også blandt betjentene. De laver deres egne regler, pirrer de indsatte, slår igen med løftede stave og fortæller ikke altid deres overordnede hele sandheden. Men det gør han i dagens Genstart. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 7. oktober 2026.
NAZA
Dokumentarfilmen NAZA starter med en silhuet af en israelsk soldat. Han har udført angreb på Hamas-mål i Gaza med adskillige civile dødsfald til følge. I Israel møder filmen, hvor 24 anonyme soldater medvirker, politisk og metodisk kritik; regeringen truer ligefrem med at fratage instruktørerne deres statsborgerskab. Genstart gennemgår dokumentaren med journalistisk chefredaktør på Information Anton Geist og spørger, om filmen overhovedet er troværdig. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 6. oktober 2026.
Russisk big brother
Fire år efter Ruslands invasion af Ukraine krydser DR-journalist Louise Brodthagen grænsen til Rusland. På overfladen ligner landet sig selv, men bag facaden er kontrollen blevet meget mere omfattende med statslige apps, overvågningskameraer og ansigtsgenkendelse. Genstart følger med Louise ind bag Putins forhæng og spørger, hvad er der sket med Rusland, mens vi mistede det af syne. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 5. oktober 2026.
Adam har født
Frem til 2014 måtte transpersoner lade sig sterilisere, hvis de ville have status som mand og ikke kvinde. I dag er loven anderledes, og det betyder, at Adam Goslett lige er blevet far til et barn, han selv har født. Noget der for nogle er mærkeligt, og måske endda forargeligt. Genstart spørger ham, hvordan det er at være gravid mand i Danmark. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 4. oktober 2026.
Dansk sæd til hele verden
Sæd har været en kæmpe dansk eksportsucces. Lige siden Ole Schou åbnede det, der i dag er verdens største sædbank, har danske mænd doneret sæd til mere end 100 lande. Men hvad er risikoen ved at gøre reproduktion af mennesker til en global forretning? Anne Mette Lundtofte, journalist forfatter til bogen Det store danske sædeventyr, fortæller om bagsiden af succeshistorien. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 2. oktober 2026.
Moskéformand taget på sengen
I mere end et årti har politikere talt dunder mod Grimhøjmoskéen og ikke mindst formand Oussama El-Saadi, der åbent har heppet på Islamisk Stat og kaldt selvmordsbombere for helte. Men på trods af kritik, så har moskéens formand klaret frisag. Indtil nu, hvor han er blevet dømt for socialt bedrageri, efter at han har løjet om, at han sover alene. I dagens Genstart taler vi med islamforsker Niels Valdemar Vinding, om den kontroversielle formand, der bliver straffet for alt andet end det, han er udskældt for. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 1. ok
Trumps nye kammerat
En gylden ørn den ene vej og to pandaer den anden. Under et statsbesøg i Washington kalder Donald Trump og Xi Jinping hinanden 'venner'. Men de to kammerater strides stadig om Taiwan, handelskrig og kunstig intelligens. Så hvad er det egentlig Xi Jinping tager med hjem, udover den gyldne ørn? Genstart følger magtforholdet mellem Trump og Xi sammen med Camilla Tenna Nørup, lektor ved Institut for Strategi og Krigsstudier. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 30. september 2026.
Ind fra højre
Europa er på vej i den gale retning. Sådan lyder det fra den europæiske højrefløj, som de seneste år har vokset sig både større og stærkere. Det gælder Alternative für Deutschland i Tyskland, Marine Le Pen i Frankrig og Giorgia Meloni i Italien. Samtidig står Europa over for et stort valgår, der kan give højrefløjen endnu større indflydelse. Så hvor står Europa, hvis udviklingen fortsætter? Det spørger vi postdoc på DIIS Alberte Bové Rud om i dagens Genstart. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d.
Farvel til torsk
Temperaturerne i dansk farvand vil stige så meget, at der i dette århundrede vil opstå hedebølger hver anden dag. Det slår DMIs nye klimaatlas fast. Det er rigtigt dårligt nyt for livet i havet, hvor der bliver vendt op og ned på fødekæderne. Mens søheste, rokker, gopler, sågar tun, rykker ind, kan særligt den i forvejen plagede torsk få dødsstødet. Så i dagens Genstart fortæller biolog og naturformidler Alexander Holm om forvandlingen under havoverfladen. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 28. september 2026.
Husmoderens comeback
De moderne husmødre, de såkaldte trad wives, har millioner af følgere på sociale medier. Inspireret af 50'ernes familieliv, fortryller og forarger de, når de fremviser velopdragne børn, hjemmelavede gryderetter og et liv, hvor mor går hjemme. I dagens Genstart spørger vi forsker Julie Bønnelycke om fænomenet symboliserer et skridt tilbage for ligestillingen eller en hyldest til frie kvinders frie valg? Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 27. september 2026.
Kidnappet på videokald
'Jimmy the man' er mistænkt for at drive et dansk narkoimperium og for at stå bag en brutal kidnapning af en kvinde i Avedøre. Men selvom myndighederne længe har vist, at han opholder sig i Marokko, har de ikke kunne stoppe ham. Indtil nu. I dagens Genstart spørger vi DR's retskorrespondent, Louise Dalsgaard, om anholdelsen af 'Jimmy the man' varsler nye tider for de af underverdenens topbosser, der har skjult sig i skyggen af palmetræer. Vært: Thomas Tjaerandsen. Program publiceret i DR Lyd d. 25. september 2026.
Ed Sheeran vil ikke være politisk
Macklemore råber 'Free Palestine' fra scenekanten, og med det samme rammer konsekvensen: Han bliver fjernet som opvarmningkunstner på Ed Sheerans turné. Det får resten af Ed Sheerans opvarmningsbands til at trække sig i solidaritet, og pludselig er verdensstjernen, der ellers aldrig blander musik og politik, tvunget til at tage bladet fra munden. I dagens Genstart udlægger musikjournalist Pelle Peter Jencel, popstjernens kattepine. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 24. september 2026.
En win-win-win-aftale?
Jens-Frederik Nielsen, Mette Frederiksen og Donald Trump fremviser simultant hver deres underskrift på den nye aftale om Grønland. Med det, så er fortidens skældsord og dårlige stemning tilsyneladende byttet ud med forsoning. Jens-Frederik Nielsen kalder sågar den nye aftale en 'win-win-win-aftale'. Så er det virkelig det? Det spørger Genstart selvstændig konsulent og tidligere diplomat Nauja Bianco om. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 23. september 2026.
Thomas Bo Larsen i druk
I mange år har Thomas Bo Larsen et massivt misbrug - for øjnene af os alle. Han er stjernen i nogle af de største danske film, men når optagelserne er ovre, drikker han sig sanseløs. I dagens Genstart fortæller skuespilleren om de absurde situationer og nedture, misbruget tager ham igennem og om livet på den anden side. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 22. september 2026.
Trumps aftale om Grønland
Donald Trumps konstante ytringer om, at han ville ta' Grønland, har skabt diplomatisk panik. Siden januar har embedsmænd fra Grønland, Danmark og USA forsøgt at formulere en aftale, som også Donald Trump vil stille sig tilfreds med. Fredag sen aften smider en tilfreds Donald Trump et langt opslag på Truth Social med sin udlægning af aftalens hovedpunkter. En aftale der efter alt at dømme skal underskrives i morgen. Genstart spørger DR's internationale korrespondent, Stephanie Surrugue, om krisen er afværget. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 21. september 2026.
Muskler af kreatin
Større muskler og måske endda en skarpere hjerne. Kreatin bliver hyldet som mirakelmiddel, og selvom der er dokumenteret positive effekter, vokser træerne ikke ind i himmelen. Genstart tager en skefuld kreatin med fysiolog Morten Hostrup, og undersøger hvor videnskaben slutter, og mirakelfortællingen begynder. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 20. september 2026.
AI-rebellens advarsel
Den unge AI-udvikler Jacob Coxon siger sit job op hos Anthropic og deler en uhyggelig advarsel. Han frygter, at den hastige udvikling af AI kan føre til menneskehedens udslettelse. Opråbet får lederne af nogle af verdens største tech-virksomheder til at efterlyse statslig regulering, men det vil Trump ikke give dem. Hvor alvorligt skal vi tage Coxons fremtidsdystopi? Det spørger Genstart Rebecca Adler-Nissen, leder af Det Nationale Center for Kunstig Intelligens i Samfundet, om. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 18. september 2026.
Katteører og riffel mod Trump
Rettelse 19. oktober 2026. I en tidligere version af dette afsnit gengav vi en undersøgelse om politisk vold i USA forkert. Dette er nu ændret i afsnittet. Læs mere om rettelsen på dr.dk/fejlogfakta. Med katteører og lilla riffel, gør Kiwi sig klar til skydetræning. Hun er transkvinde og en del af den amerikanske venstrefløj, der bevæbner sig. De er bange for konsekvenserne af Trumps retorik og de sammenstød, der allerede ses i gaderne. I dagens Genstart følger vi USA-journalist Lasse Engelbrecht til skydetræning i West Virginia og spørger, om venstrefløjen...
Panik efter Pisa
Danske skoleelever styrtdykker i PISA-testen. Nu vil politikerne blandt andet have skærmene ud og fagligheden op. Men i 25 år har skiftende regeringer forsøgt at knække kurven - uden held. Professor Ane Qvortrup tager Genstart med ind i klasseværelset og svarer på, om endnu et politisk indgreb virkelig kan gøre eleverne dygtigere. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 16. september 2026.
Bosætterne spreder sig
Når israelske bosættere støder sammen med palæstinensere på Vestbredden, bliver det ofte voldeligt, nogle gange endda dødeligt. Så da Netanyahu vil tillade endnu flere bosættelser, reagerer en række allierede lande med fordømmelse og sanktioner - også Danmark. Genstart spørger DR's mellemøstkorrespondent Nanna Muus Steffensen, om presset fra EU gør nogen som helst forskel? Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 15. september 2026.
Smækket af Skat
Rie Nisted Velling får et chok, da en skatteregning på 115 procent tikker ind. Skattestyrelsen vurderer nemlig, at den selvstændige konsulent er lønmodtager og ikke selvstændig. Det bliver begyndelsen på en årelang, næsten kafkask kamp gennem skattesystem og domstole, og stadig i dag spørger Rie sig selv: hvordan man kan skylde mere i skat, end man har tjent? Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 14. september 2026.
Hitler er gået af mode
Gennem hele sin karriere har John Galliano forvandlet klæder til storslåede kreationer med historiske referencer. Det har gjort ham til en af modens mest ikoniske designere, men også forårsaget hans fald. I 2011 gør en kærlighedserklæring til Hitler Galliano til persona non grata i industrien - og nu bliver han presset til at trække sig fra en udstilling, der kunne være blevet karrierens højdepunkt. Vært på Popsmart, Chris Pedersen, udlægger sagen. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 13. september 2026.
Han tilstod 11. september
Efter omfattende tortur, erkendte Khalid Sheikh Mohammed, at han var arkitekten bag 9/11. Han har været i amerikansk varetægt siden 2003, men har endnu ikke været for en dommer. Nu er der sat en dato for retssagen. 25 år efter angrebet, spørger Genstart, hvorfor han ikke er blevet dømt endnu? Journalist på Politiken Hans Davidsen-Nielsen fortæller om amerikanernes jagt efter de skyldige bag terrorangrebet. Program publiceret i DR Lyd d. 11. september 2026.
Troels Lund og bondeoprøret
Troels Lund Poulsen har sat gang i den helt store armlægning med landbruget - Venstres historiske rødder og bagland. Men han lægger tilsyneladende også arm med sine egne. Søren Gade, et koryfæ i partiet, har startet det, der mest af alt ligner et oprør fra egne rækker. Fire andre folketingsmedlemmer har fulgt trop og stemmer imod partilinjen, da gødskningsloven skal vedtages. Genstart spørger Venstres formand, Troels Lund Poulsen, hvordan han vil stå distancen. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 10. september 2026.
Bøffer i fordærv
De ligner helt almindelige oksekødsbøffer fra køledisken. Men da forskere på Københavns Universitet undersøger, hvad der faktisk gemmer sig i 30 bøffer fra Danish Crown, der bliver solgt i Rema1000, viser det sig, at de er i fordærv. Genstart spørger Journalist på Kontant Emma Lichscheidt, hvordan det kan lade sig gøre. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 9. september 2026.
En giftig krønike
Det er historien om en foretagsom levemand, der bliver velsignet af indre mission og forandrer Vestjylland. Men også om landets første miljøaktivist, og Danmarks største generationsforurening. I mere end 70 år, har Cheminova tårnet sig op på Harboøre tange. Nu lukker virksomheden, og i dagens Genstart spørger vi forfatter Kim Blæsbjerg, om det er et trist eller lykkeligt punktum for hans hjemegn. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 8. september 2026.
Det ER russerne
Tyskland anklager Rusland for at have stået bag en dronehændelse i Leipzig, der kunne være endt katastrofalt. Næsten samtidig fortæller Politiets Efterretningstjeneste, at russerne har planlagt konkrete sabotageaktioner mod Danmark. Begge hændelser rejser nu det store spørgsmål: Hvad skal konsekvensen være? Lykke Friis, direktør i Tænketanken Europa, udlægger historien i dagens afsnit. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 7. september 2026.
Urmennesket Brian Lykke
Uret var engang et simpelt redskab til at aflæse tiden. Men med hjælp fra myter, astronauter og kulturikoner er det blevet meget mere. Et eksklusivt armbåndsur kan koste millioner og kræve en personlig godkendelse, før du må købe det. I dagens Genstart spørger vi komiker, skuespiller og ur-elsker Brian Lykke, om hans hobby efterhånden handler mere om penge og status end om mytisk mekanik. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 6. september 2026.
Dræbt af mor
Lindsay Clancy dræber sine tre små børn en aften i 2023. Mens juryen i disse dage voterer i sagen, står hundredvis af mennesker foran retsbygningen i Massachusetts og demonstrerer for hendes frifindelse. Er Clancy offer for et system, der overser kvinders efterfødselsreaktioner, eller bør hun dømmes for den ultimative forbrydelse? I dagens Genstart tager USA-journalist, Sandra Brovall, os med ind i retssalen. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 4. september 2026.