Djævlen i detaljen
Djævlen i detaljen er vendt hjem. Derfor skal du nu finde podcasten i appen DR Lyd. Hver uge undersøger Djævlen i detaljen de mest fascinerende og bemærkelsesværdige kriminalsager. I denne true-crime podcast fortæller vi den menneskelige historie, der ligger bag forbrydelse, efterforskning, retssag og straf, med et skarpt blik for djævlen i detaljen. Skriv til [email protected] Produceret for DR af Filt CPH.
Teaser: Kvinden i Isdalen 3:5 - Case closed
Politiledelsen i Bergen træder frem i et cigaretrøgfyldt lokale foran den norske presse og annoncerer, at kvinden i Isdalen har begået selvmord, og at efterforskningen derfor lukkes ned. Slut, færdig, case closed. Men bag kulisserne sidder flere efterforskere og betjente tilbage med en helt anden fornemmelse. De tror ikke et sekund på, at kvinden har vandret alene op i Isdalen og sat ild til sig selv. Hør hele afsnittet i DR Lyd
Teaser: Kvinden i Isdalen 2:5 - De mange ansigter
Claudia Nielsen. Vera Jarle. Fenella Lourch. En omfattende håndskriftsanalyse af hotellister over hele Norge afslører, at kvinden, der blev fundet forbrændt i Isdalen, har levet et liv i skyggerne. Hun har rejst rundt i hele landet under en stribe falske identiteter og opdigtede nationaliteter. Hvem skjuler hun sig for? Hør hele afsnittet i DR Lyd
Teaser: Kvinden i Isdalen 1:5 - Et brændt lig
En råkold novemberdag i 1970 er en far og hans to døtre ude at gå en søndagstur i Isdalen - et øde og stejlt naturområde uden for Bergen i Norge. Langsomt fornemmer de en ubehagelig lugt, og som de bevæger sig længere ind i fjeldområdet, bliver den kun kraftigere. De kommer til en lille lysning, og pludselig forstår de, hvor lugten stammer fra: Et stærkt forbrændt kvindelig ligger mellem stenene på fjeldsiden. Hvem er hun, og hvordan er hun havnet der? Spørgsmålene bliver startskuddet til en af Nordens mest omdiskuterede k...
Teaser: Dræberurten
I 1933 bliver en hel familie dræbt med en økse i Florida. Gerningsmanden er familiens 21-årige søn, Victor Licata. Sagen ryster USA - men den bliver også startskuddet til en af de mest virkningsfulde propagandakampagner, hvor cannabis i tiden efter bliver udråbt som 'dræberurten'. Med opdigtede historier om hashpåvirkede - og dermed også hashpsykotiske - øksemordere lykkes det den amerikanske og magtfulde narkopolitichef Harry Anslinger at opbygge en landsdækkende frygt. En frygt, der med årene leder til et globalt cannabisforbud i FN - og herunder også i Danmark. I dette afsnit dykker vi sammen med forfatter...
Teaser: Danmarks værste massemorder? 5:5 - Sexgalning
I 1989 stemples Erik Solbakke som et sadistisk sexmonster. Under retssagen - og i medierne, der dækker sagen - tegnes et billede af en mand drevet af en ukontrollabel, sadistisk sextrang - det afgørende motiv bag hans kriminelle gerninger. Påstanden om Eriks sadistiske tendenser stammer blandt andet fra politiets afhøringsrapporter af hans tidligere pædagoger. Men da pædagogerne årtier senere - og for første gang - læser deres egne udtalelser i politirapporterne, får de et chok. "Det har vi aldrig sagt," siger de - og de afviser nu enhver påstand om, at Erik nogens...
Teaser: Danmarks værste massemorder? 4:5 - Tragedien på Fanø
I maj 1980 rystes det fredelige samfund på Fanø, da den 15-årige Anette Thomsen bliver fundet død i klitterne. Politiet står på bar bund, og i årevis forbliver drabet en uopklaret gåde. Lige indtil syv år senere, hvor Erik Solbakke pludselig bliver mistænkt i sagen. Hør hele afsnittet i DR Lyd
Teaser: Danmarks værste massemorder? 3:5 - Opdigtede brande
Der er ikke grænser for, hvad Erik Solbakke tilstår under politiets afhøringer af ham. Han deler ud af sin viden om, hvordan han har påsat den ene brand efter den anden. Men den 37-årige mentalt udviklingshæmmede mand tilstår også brande, der aldrig har fundet sted. Og snart bliver han kædet til endnu en uhyggelig sag, der intet har at gøre med brandstiftelse. Hør hele afsnittet i DR Lyd
Teaser: Danmarks værste massemorder? 2:5 - Pyromanen
En række voldsomme påsatte brande hærger Nordsjælland. Børnehaver, skoforretninger og togvogne går op i røg, og to personer mister livet. Politiet står uden et eneste spor, indtil et vidne ser en mærkelig mand med en særlig hue i forbindelse med en brand i et S-tog på Hillerød Station. Det fører til anholdelsen af den 37-årige Erik Solbakke. Rejseholdet overtager herefter afhøringerne og tager Erik med ud på såkaldte påvisningsture - og herfra tager sagen en opsigtsvækkende drejning. Erik har angiveligt gemt på en mørk hemmelighed, og...
Teaser: Danmarks værste massemorder? 1:4 - Hotel i flammer
En nat i 1973 siver der røg ud fra et tekøkken på Hotel Hafnia i det indre København. Få minutter senere eksploderer trappeopgangen i et flammehav, og en masse hotelgæster bliver fanget uden mulighed for at slippe ud. 35 af dem dør. Politiet leder desperat efter svar, men selv med hjælp fra amerikanske FBI går efterforskningen kold. Lige indtil 12 år senere, hvor en mand ved navn Erik Solbakke Hansen anholdes. Og efter 89 afhøringer tilstår han alt - og derudover også en lang række andre forbrydelser. Men Erik er mentalt udviklingshæmmet, så kan man regne me...
Teaser: Mysteriet om Lisbeth Hagen 3:3 - Røgslør
Politiet er overbevist om, at kidnapningen af Lisbeth Hagen blot er et avanceret røgslør, designet til at afspore efterforskningen. Et røgslør lagt ud af ægtemanden og milliardæren Tom Hagen. I al hemmelighed iværksætter politiet derfor en omfattende overvågning af ham i håb om at sikre de fældende beviser. Hør hele afsnittet i DR Lyd
Teaser: Mysteriet om Lisbeth Hagen 2:3 - Den hemmelige efterforskning
Mens offentligheden intet aner, går Norges største efterforskning i nyere tid i gang i Lørenskog. Politiet vælger at holde forsvindingen af Anne-Elisabeth Hagen hemmelig for at beskytte hendes liv, men mørklægningen giver udfordringer. For hvordan efterforsker man en historisk kompleks sag, når man hverken må efterlyse vidner, spærre veje af eller lave en fuld kriminalteknisk undersøgelse af gerningsstedet med det samme? Hør hele afsnittet i DR Lyd
Teaser: Mysteriet om Lisbeth Hagen 1:3 - Brevet i entréen
Den 31. oktober 2018 vender den norske milliardær Tom Hagen hjem til sin villa. Huset står ulåst, lyset er tændt, og hundehvalpen er låst inde i et lille rum. Toms kone gennem tæt på 50 år, Anne-Elisabeth Hagen, er ingen steder at finde - og det ligner hende ikke. På en stol i entréen ligger et maskinskrevet trusselsbrev med et krav om ni millioner euro i kryptovaluta og en klar advarsel: Involvér aldrig politiet. Djævlen i detaljen dykker i denne serie ned i Norges største kriminalgåde, hvor en kvinde sporløst forsvandt fra jordens ove...
Teaser: Et sindssygt eksperiment
Alle kender den ikoniske grønne port til Vridsløselille Statsfængsel, som Egon Olsen træder ud af i filmene om Olsen-banden. Men bag fængselsmurene gemmer sig en mørk og rystende historie. Da fængslet i sin tid blev oprettet, blev fanger nemlig spærret inde i absolut isolation og tvunget til tavshed. Målet var at forbedre dem - men konsekvensen var, at rigtig mange af dem i stedet blev sindssyge. Djævlen i detaljen fortæller om et fængselseksperiment, der slog fejl. Hør hele afsnittet i DR Lyd
Teaser: Uopklaret: Gåden på Christianshavn 2:2
Efterforskningen af det brutale kvindedrab på Christianshavn har kastet Københavns Opdagelsespoliti ud i et sandt mareridt. Sagen er svær, for efterforskerne står uden det vigtige gerningsvåben, og sandheden glider dem langsomt af hænde. Tilbage står to vidt forskellige mistænkte: Offerets voldelige kæreste - og en ukendt, moderigtig sømand, som tilsyneladende er forsvundet sporløst. Hør hele afsnittet i DR Lyd
Teaser: Uopklaret: Gåden på Christianshavn 1:2
En majmorgen i 1916 findes sexarbejderen Carola brutalt myrdet i sin lejlighed på Christianshavn. Hendes hals er skåret over, og gerningsvåbnet er sporløst forsvundet. Hvem ønskede hende død? Politiet indleder en massiv efterforskning, og de søger også efter spor i hendes barske levevej. Fra hendes tid som statskontrolleret 'offentligt fruentimmer' til hendes tid i Christianshavns nådesløse gademiljø. En verden præget af alkohol og vold, hvor efterforskerne hurtigt må sande, at sandheden er svær at få frem. Hør hele afsnittet i DR Lyd
Teaser: Den fredløse pirat
Marsk Stig er dømt fredløs for mordet på kong Erik Klipping, men han nægter sig skyldig - og han nægter at overgive sig. Han bygger i stedet piratborge på øen Hjelm og starter et voldeligt hævntogt mod den danske kongemagt. Hør den dramatiske historie om, hvordan landets tidligere militærchef blev en frygtet pirat, der terroriserede de danske farvande og brændte kystbyer ned. Hør hele afsnittet i DR Lyd
Teaser: Mordet i Finderup Lade
I nattens mulm og mørke slår en flok mystiske personer kongen af Danmark ihjel med 56 stik og kølleslag i hovedet. Kong Erik Klipping er død, brutalt dræbt i en lade i Jylland. Hvem er drabsmændene, og hvorfor skulle den danske konge dø? Djævlen i detaljen fortæller i dette afsnit om Danmarkshistoriens største mordmysterium, en dramatisk fortælling fra virkeligheden, der får fiktionen til at blegne. Hør hele afsnittet i DR Lyd
Teaser: Danmarks første terrorangreb 2:2 - Opklaringen
Efterforskningen af angrebene i København i sommeren 1985 har ikke ført til nogen opklaring. Ingen aner, hvem de tre mystiske mænd er. Det ændrer sig pludselig, da et passagerfly eksploderer i luften over en lille skotsk by. For den katastrofe ender på forunderlig vis med at sætte gang i opklaringen af bombeangrebene i København. Hør hele afsnittet i DR Lyd
Teaser: Danmarks første terrorangreb 1:2 - Kaos i København
Det er en helt almindelig sommerdag i 1985, lige indtil tre mystiske mænd ankommer til København. Kort efter springer to bomber midt i hovedstadens gader. Forvirringen er total, og politiet er slet ikke forberedt på det: International terror er for første gang kommet til Danmark. Djævlen i detaljen fortæller i det her afsnit om den dramatiske dag sekund for sekund. Hør hele afsnittet i DR Lyd.
Teaser: Uopklaret: Dræbt under broen
En mørk nat i august 2016 bliver en familiebil ramt af en 30 kilo tung betonflise, kastet ned fra en fynsk motorvejsbro. En kvinde bliver dræbt på stedet, og hendes mand bliver invalideret. Tragedien viser sig at være en del af en række stenkast fra motorvejsbroer i området. Politiet står med dna fra mulige gerningsmænd, mistænkelige biler og spor der peger mod en forstad til Odense, men gerningsmanden er aldrig fundet. Hvem stod på broen i mørket? Hør hele afsnittet i DR Lyd
Teaser: Uopklaret: Drabet i Virum
I 2012 bliver Heidi Abildskov dræbt af en indbrudstyv i sit hjem i Virum. Gerningsmanden efterlader både blod og tøj på gerningsstedet, og det betyder, der er gode DNA-spor i sagen. Men alligevel er gerningsmanden ikke blevet fundet. Nu forsøger politiet at opklare sagen med genetisk slægtsforskning. Hør, hvordan det nye, avancerede DNA-værktøj måske endelig kan skabe et gennembrud i jagten på en gerningsmand. Hør hele afsnittet i DR Lyd
Teaser: Kartellet på kajen
Korruption, likvideringer af journalister og drab på åben gade. De hollandske havnebyer oplever en brutal narkokrig, hvor kartellerne med trusler og enorme pengebeløb infiltrerer shippingfirmaerne på havnene. Danmark er indtil videre gået under radaren - men spørgsmålet er, hvor længe vi kan holde den kyniske virkelighed ude. Journalist Magnus Boding advarer om, at de danske havne er langt mere sårbare, end vi tror. Hør hele afsnittet i DR Lyd
Teaser: Det andet offer
I 2016 bliver gravide Louise Borglit dræbt i Elverparken i Herlev. Året efter bliver en anden kvinde, Rikke, udsat for et brutalt drabsforsøg af sin kæreste, Alexander Toro Mølmann. Hvad ingen ved er, at det er den samme gerningsmand. En ny bog om sagen sætter nu fokus på, at politiet reelt havde kontakt med Alexander umiddelbart efter drabet i 2016, men valgte at lade ham gå, hvorefter Rikke blev hans andet offer. Hør hele afsnittet i DR Lyd
Teaser: Bombemanden 2:2 - Mediernes monster
'Bombemanden fra Gladsaxe' er kommet på alles læber, for hans attentater bliver mere og mere drabelige. Og pressen giver ham gerne taletid: De trykker bombemandens trusselsbreve. Politiet forfølger i mellemtiden de forkerte spor og ender med at indstille efterforskningen. Men den unge gymnasieelev kan ikke stoppe. Er han blevet afhængig af opmærksomheden? Hør hele afsnittet i DR Lyd
Teaser: Bombemanden 1:2 - Det omvendte 7-tal
Ni bomber på ni måneder og en række bizarre breve med voldsomme trusler og skøre pseudonymer. Hvem er mon den mystiske afsender? Politiet er på bar bund. Er det terror? Er bagmanden psykisk syg? Eller er det drengestreger, der er løbet løbsk? Dette er første afsnit af to om en 19-årig gymnasieelev fra Gladsaxe, der leger kispus med politiet og jager en skræk i alle københavnere i slutningen af 1970'erne i Danmark. Hør hele afsnittet i DR Lyd
Teaser: Mafiaen 3:3 - Italienerne
I 1992 ryster to brutale bombeattentater Italien, da dommerne Falcone og Borsellino bliver likvideret af den magtfulde mafiaklan Cosa Nostra. Men i dag er magten skiftet, og en anden italiensk mafiaorganisation, 'Ndrangheta, er nu den altdominerende faktor i den kriminelle underverden. De er diskrete og stenrige. Sammen med mafiaekspert Morten Beiter undersøger vi, hvordan de italienske mafiaklaner opererer i Italien, og hvordan mafiabosserne har spredt sig til resten af Europa. Og Morten Beiter spørger: Mon italiensk mafia også er her i Danmark? Hør hele afsnittet i DR Lyd
Teaser: Mafiaen 2:3 - Serberne
Langs kysten i Sejerø-bugten skyller der en forårsdag i 2024 pludselig enorme mængder kokain op. Over 800 kg i alt bliver fundet i små brune pakker og spørgsmålet er: Hvordan er det endt her? Og hvem skulle have samlet det op? Hvad foregår der? Sporet fører mod Serbien og den serbiske mafia. Hør hele afsnittet i DR Lyd
Teaser: Mafiaen 1:3 - Albanerne
I de seneste år har man set klare eksempler på, hvordan mafiaen med opsigtsvækkende operationer er rykket ind i Danmark. Mafiaen befinder sig helt øverst i den kriminelle fødekæde, men i modsætning til andre kriminelle organisationer skilter de yderst sjældent med deres rigdom. De opererer i skyggerne og går under radaren. I dette første afsnit fortæller vi historien om den albanske mafia, der har stået bag en gigantisk indsmugling af narko til Danmark - en verdensomspændende operation med en skaldet albansk bagmand, der i årevis boede i et hus på en stille vej p...
Teaser: Den dræbende butler 2:2
Der er ingen vej tilbage for butleren Roy Fontaine. Gennem sit 53 år lange liv er han gået fra at være en gemen tyv til en svindlende butler, der forsøgte at franarre sine arbejdsgivers rigdomme - til nu hvor han har taget det ultimative skridt som kriminel og blevet drabsmand. Og snart bliver mange flere mennesker ofre i hans desperate jagt på at begå det perfekte kup. Hør hele afsnittet i DR Lyd
Teaser: Den dræbende butler 1:2
"Det var butleren, der gjorde det." I fiktionens verden er det den ultimative krimi-kliché, men i virkeligheden er historien langt mere dyster. Skotske Roy Fontaine bar sin butler-uniform som en forklædning. Han infiltrerede de riges hjem for at stjæle deres formuer, men endte som en kynisk seriemorder med fem liv på samvittigheden. I Djævlen i detaljen fortæller vi over to afsnit den rystende historie om manden, der gjorde klichéen til et levende mareridt. Hør hele afsnittet i DR Lyd
Teaser: Palme-drabet 2:2 - Konspirationsteorien
Det var folk internt i politiet og militæret, der stod bag drabet på Olof Palme. Det mener i hvert fald journalist og forfatter Anders Christiansen, der i dette afsnit redegør for sin konspirationsteori om, hvem der står bag det mest gådefulde drab i Skandinaviens historie. Hør hele afsnittet i DR Lyd
Teaser: Palme-drabet 1:2 - Skudt på åben gade
En vinternat i 1986 træder Sveriges statsminister, Olof Palme, ud af biografen Grand i Stockholm. Få minutter senere ligger han død på den kolde asfalt - skudt gennem rygsøjlen af en ukendt gerningsmand. Drabet er stadig uopklaret, men journalist og forfatter Anders Christiansen har netop udgivet bogen "Murder Box", der mener at have et svar på drabsgåden. Hør hele afsnittet i DR Lyd
Teaser: Golden State Killer 4:4 - Drabet i Danmark
Drabsefterforsker Martin Wittrup Enggaard anholder i 2023 en mand på et slagteri i Randers. En mand, der har begået drabet på Hanne With mere end 30 år forinden. En opklaring, der aldrig var sket, hvis ikke Martin havde hørt om opklaringen af The Golden State Killer. Hør hele afsnittet i DR Lyd
Teaser: Golden State Killer 3:4 - Opklaringen
Ingen ved, hvem Golden State Killer er. Han er som sunket i jorden efter sin sidste forbrydelse i 1986, og der sker ingen gennembrud i efterforskningen. Det er lige indtil en ung kriminaltekniker ved et tilfælde opdager sagen og bliver besat af at opklare den. Hør hele afsnittet i DR Lyd
Teaser: Golden State Killer 2:4 - De mange drab
Gerningsmanden spreder skræk og rædsel i Sacramento, hvor han voldtager stribevis af kvinder. Men en dag er han tæt på at blive opdaget - og det får ham til at flytte sine forbrydelser mange hundrede kilometer sydpå. Og nu begynder han meget målrettet at dræbe folk. Hør hele afsnittet i DR Lyd
Teaser: Golden State Killer 1:4 - Manden i mørket
13 drab. Over 50 voldtægter. I årtier var Golden State Killer Californiens største mareridt, før han forsvandt sporløst. Først over 40 år senere afslørede DNA-spor og genetisk slægtsforskning sandheden. Djævlen i detaljen fortæller historien om jagten på en af verdens mest berygtede serieforbrydere, og hvordan sagen har revolutioneret politiets efterforskningsmetoder - også i Danmark. Hør hele afsnittet i DR Lyd
Teaser: Den charmerende bedrager 2:2
Presset på Marcel De Sade stiger. Han skal holde styr på flere husholdninger, regnskaber, kulturliv og fester. Samtidig bliver det sværere og sværere at holde sammen på løgne og dobbeltliv. Og snart bliver der stillet spørgsmål til, hvordan Marcel finansierer sit liv på første klasse. Hør hele afsnittet i DR Lyd
Teaser: Den charmerende bedrager 1:2
Marcel De Sade er en helt særlig karakter i den danske kriminalhistorie. Han stjal gigantiske pengebeløb fra sin arbejdsgiver og pengene brugte han på at leve et liv på første klasse med limousiner og ekstravagante fester. Djævlen i detaljen fortæller historien om den charmerende bedrager, som førte sig frem som adelig markis. Hør hele afsnittet i DR Lyd
Teaser: Selvmord i chatten
En tidlig morgen i 2025 skyder den unge amerikaner Zane Shamblin sig selv. Zanes forældre finder efterfølgende en chat mellem deres søn og ChatGPT, der varer helt op til minutterne inden det tragiske øjeblik. "Rest easy, king. You did good" er de sidste ord, chatbotten skriver til Zane. Henrik Moltke, tech-journalist og vært på podcasten Prompt, fortæller i denne udgave af Djævlen i detaljen om den tragiske sag, der desværre ikke er den eneste af sin slags. Hør hele afsnittet i DR Lyd
Teaser: Gidselforhandleren
En februardag i 2022 får gidselforhandleren Michael Sjøberg en sms med teksten 'Ring'. Sms'en bliver startskuddet til en dramatisk sag om tilfangetagne data, russiske hackere og storpolitik. Hør hele afsnittet i DR Lyd