Tæt på retsmedicin

Højpotente opioider er på vej ind på det illegale danske stofmarked. Det er en livsfarlig udvikling, for selv ganske små mængder er nok til at slå et menneske ihjel. Beretninger fra USA er skræmmende. Her er trekvart million mennesker døde af en overdosis opioider siden 1999. I Danmark har vi ikke oplevet tilnærmelsesvis samme udvikling, men de opioiderne skaber alligevel bekymring på Institut for Retsmedicin i Aarhus.

Samtidig er der tendens til, at der hele tiden dukker nye opioider med nye  kemiske sammensætninger op på markedet, og dermed opstår der risiko for, at retske...

Institut for Retsmedicin er på verdensplan en af de institutioner, der er længst fremme med udvikling af en metode, der kan effektivisere indentifikation af afdøde ved hjælp af 3D-billeder af tandsæt.

Flere og flere unge har sunde tænder uden fyldninger på grund af den forbedrede tandhygiejne. Det har dog den ulempe, at  identifikation af unge ofre fra for eksempel en katastrofe bliver vanskelig med den metode, tandlæger (retsodontologer) hidtil har anvendt. Her er det nemlig fyldningerne og andet tandlægearbejde, som retsodontologerne benytter, når de identificere afdøde ud fra ofrenes tand...

Hidtil har man troet, at lattergas fordampede fra organismen i løbet af få minutter, men ny forskning fra Institut for Retsmedicin viser, at det faktisk er muligt at spore stoffet væsentlig længere.

Det kan få betydning for bestræbelserne på at gøre det ulovligt at føre bil, når man er påvirket af lattergas. Som lovgivningen ser ud lige nu, er det nemlig ikke ulovligt for bilister at indtage lattergas, når de sætter sig bag rattet. Men med mulighederne for at måle stoffet i længere tid efter indtagelse, vil...

Sæson 2 af Tæt på Retsmedicin sætter fokus på den nyeste forskning på Institut for Retsmedicin.

Du kan fra 10. juli og de kommende måneder høre nye episoder, der handler om:

* Hvordan man nu kan afsløre lattergas i menneskers organisme i længere tid, end man hidtil har troet muligt. Det kan få betydning for et eventuelt kommende forbud mod lattergas i trafikken.

* Hvordan man kan bruge den 3D-billeder af tændernes bakker og dale til at identificere ofre f.eks. efter katastrofer hurtigere og mere sikkert.

* Hvordan fors...

Nogle gange opstår mistanken om vold eller sexovergreb mod et barn  hos pædagogerne i børnehaven eller hos sygehuspersonalet, hvis barnet er indlagt på en børneafdeling. For større børn kan erindringen om et sexovergreb i barndommen dukke op, når de bliver teenagere. Mistanken vil ofte føre til, at politiet beder om en retsmedicinsk undersøgelse af barnet.
I de fleste tilfælde vil undersøgelsen finde sted på Center for Børn udsat for Overgreb (CBO), der ligger få skridt fra Institut for Retsmedicin i lokaler på Aarhus Universitetshospital i Skejby. I alt bliver cirk...

Syv til ti gange om ugen afleverer rustvognene en afdød, der skal obduceres på Institut for Retsmedicin, Aarhus Universitet. Det er instituttets tre retsmedicinske teknikere, der tager imod liget og følger det gennem processen fra CT-skanning, obduktion til aflevering hos bedemanden.
Karsten Mildahl Nielsen er egentlig uddannet maskinarbejder, men har arbejdet på Institut for Retsmedicin i 24 år i et job, der adskiller sig en hel del fra andre maskinarbejderes. I podcasten giver han et indblik i, hvordan han åbner et lig, og hvordan han syr kroppen sammen igen efter indgrebet, så personen fremstår så pæn som muli...

Stammer knoglen mon fra et dyr eller et menneske? Usikkerheden om, hvad det er for en knogle, danske friluftsmennesker sparker op af skovbunden eller finder i strandkanten, fører ofte til, at de indleverer fundet til politiet, som sender knoglerne videre  til undersøgelse hos retsantropologerne på Institut for Retsmedicin i Aarhus. For det meste er der tale om dyreknogler, men i visse tilfælde drejer det sig om menneskeknogler, og hvis det er tilfældet, er det retsantropologens arbejde at finde ud af historien bag: Hvor lang tid siden er det at personen døde, og viser knoglerne mon teg...

Ved hver eneste obduktion, tager retsmedicinerne prøver fra de afdødes organer og kropsvæsker, og i ni ud af ti tilfælde bliver prøverne sendt til retskemisk analyse. Formålet er at undersøge, om den afdøde har været påvirket af et stof, og om dødsårsagen skyldes forgiftning med stoffet.
Medvirkende: Læge Charlotte Uggerhøj Andersen, seniorforsker Jørgen Bo Hasselstrøm.
Tilrettelæggelse: Jakob Kehlet.

Mikroskopiske urenheder i kokain og amfetamin afslører, hvordan og i visse tilfælde også hvor stofferne er produceret. Retskemikere på Institut for Retsmedicin er eksperter i afsløre de to stoftypers oprindelse, og deres undersøgelser kan være med til at afsløre stoffernes  vandring fra kokainbondens mark til salgsposen, der sælges på det danske misbrugsmarked. Stoffernes kemiske fingeraftryk hjælper politiet med at kortlægge smuglerruter og kan være med til at knytte en mistænkt narkohandler til et beslaglagt parti narkotika.
Medvirkende: Institutleder og retskemiker Christian Lindholst, politikommissær og efterforskningsleder ved Østjyllands Politi...

En retsmedicinsk obduktion kan vare fra én time helt op til ti-tolv timer. Varigheden afhænger blandt andet af, hvor mange læsioner den afdøde har. Alle detaljer registreres, og hvert enkelt organ bliver nøje undersøgt af retsmedicinerne for at finde frem til dødsårsagen.
Asser Hedegård Thomsen har været speciallæge i retsmedicin siden 2014 og obduceret cirka 500 afdøde personer. Han viser rundt i dissektionsstuen og fortæller om alle detaljerne i en retsmedicinsk obduktion. En  obduktionen kan give værdifuld viden til både politiet og til de pårørende til den afdø...

CT- skanning af afdøde personer har siden 2008 været fast rutine på Institut for Retsmedicin, Aarhus Universitet. Skanningen finder sted inden obduktionen af ligene, fordi  CT-skanningen kan afsløre detaljer og give retsmedicinerne oplysninger, som de kan bruge til at målrette den efterfølgende obduktion. For eksempel viser CT-skanningen meget tydeligt, hvor et projektil eller andre metaldele gemmer sig i en krop. Skanningen kan også påvise luft i bughulen, hvis en lunge er punkteret som følge af et knivstik eller lignende. Disse eksempler og flere andre detaljer kan være vanskelige at lokalisere under en obduktion...

Når politiet anholder en formodet gerningsmand, får den pågældende en papirdragt uden på tøjet og plastikposer på fødder og hænder. Derefter blive den anholdte kørt ud på Institut for Retsmedicin til en såkaldt personundersøgelse.
I denne podcast fortæller retsmediciner Lise Frost, hvordan hun minutiøst gennemgår alle dele af kroppen for skader, DNA-spor og andre detaljer, der kan være med til at klarlægge, hvad der forudgående er sket.
Hør blandt andet, hvordan hun takler personer med aggressiv  adfærd. 
Medvirkende: Retsmediciner Lise Fros...

Selv om et lig har ligget begravet i jorden i mange år eller er opløst efter at have ligget i vand i månedsvis, vil en retstandlæge - også kaldet en retsodontolog - næsten altid kunne identificere den afdøde, hvis det er muligt at fremskaffe tandoplysninger hos den afdødes tandlæge. Tændernes detaljer er lige så unikke som fingeraftrykket, og tænderne har den fordel, at de er en af de sidste dele af kroppen, som forgår.
Hør adjungeret professor i retsodontologi Dorthe Arenholt Bindslev fortælle om identifikationsarbejdet for eksempel i forb...

Hvis politiet får mistanke om, at en trafikant er påvirket af et stof, der gør den pågældende farlig i trafikken, sørger betjentene for, at trafikanten afleverer en blodprøve, som bliver undersøgt på Institut for Retsmedicin.
I denne episode fortæller retskemiker Mette Findal Andreasen, hvordan hun og kollegerne med avanceret udstyr kan teste helt op til 700 stoffer i en blodprøve.
Hør blandt andet, hvilke stoffer retskemikerne oftest støder på.
Medvirkende: Retskemiker Mette Findal Andreasen.
Tilrettelæggelse: Jakob Kehlet