Kongerækken

Det franske blindeinstitut i Paris blev en inspiration for det øvrige Europa, og i 1805 kom danskere på besøg og tog ideerne med tilbage til Danmark. 

I 1811 blev dørene slået op i et privat blindeinstitut under den såkaldte Kjæde-Orden. Men det blev en spæd start. Der var til en start plads til blot 12 elever.

Serien udgives i samarbejde med Det Kgl. Biblioteks Nota-service.

Længe var flertallet af blinde henvist til et liv med tiggeri, men i oplysningstiden begyndte der at ske noget.

Den blinde komponist og sangerinde Maria Theresia Paradis (som i øvrigt udviklede sin egen form for punktskrift) skabte opmærksomhed om blindesagen, og det var med til at bane vejen for den første moderne institutioner for blinde i Paris i 1785. Nu skulle blinde lære at forsørge sig selv.

Serien udgives i samarbejde med Det Kgl. Biblioteks Nota-service.

I en serie på seks afsnit dykker Kongerækken ned i blindhedens historie - en kulturhistorie, som i den grad fortæller meget om samfundet og synet på marginaliserede grupper gennem tiden.

Vi begynder i antikken, hvor blinde skikkelser spiller en rolle allerede i den allertidligste europæiske litteratur.

Serien udgives i samarbejde med Det Kgl. Biblioteks Nota-service.

Oftest forbinder vi korstogene med Mellemøsten, men det foregik mange steder, både på vore breddegrader i Østersøen og i Spanien. 

For mens korstogsbevægelsen mistede grebet om Det Hellige Land, så opnåede man store sejre under og reconquistaen på den Den Iberiske Halvø samt Valdemar Sejr i Baltikum.

Men efterhånden som middelalderen skred frem, blev det stadigt sværere at forene kristenheden i et stort, fælles projekt. Og 1500-tallets splittelse mellem protestanter og katolikker blev det endelige dødsstød for den engang så stærke korstogsbevægelse.

I anden halvdel af 1100-tallet var korsfarerstaterne i Mellemøsten presset af en ny mægtig fjende, Saladin, der havde samlet den muslimske verden. Samtidig prægede indre splid magthaverne i Jerusalem og hjælpen fra Europa var ikke lige så stabil som tidligere. 

Alligevel rystede det hele den kristne verden, da Jerusalem blev erobret af Saladin i 1187. 

Med oprettelsen af de nye korsfarerstater i Mellemøsten havde muslimer fået en fælles fjende at bekæmpe. Så mens teorierne om retfærdig krig blev videreudviklet af Bernhard af Clairvaux i Vesteuropa begynder muslimerne at føre jihad mod korsfarerstaterne...

I 1099 indtog korsfarerne den hellige by Jerusalem på det første af en lang række korstog op gennem middelalderen. 

Men hvad er et korstog overhovedet, og hvorfor indledte man et frontalløb mod muslimerne i lige i 1090'erne, når nu islam på det tidspunkt havde udgjort en trussel mod kristenheden i århundreder?

Johann Friedrich Struensees voldsomme reformer i 1770-71 gjorde ham enormt upopulær, og en januarnat i 1772 slog den tilsidesatte enkedronning Juliane Marie til og førte an i et kup mod greven og hans støtter.

Struensee og Enevold Brandt blev begge anholdt og sat bag lås og slå, og Caroline Mathilde sendt til Kronborg. Det hele endte som bekendt med dødsdomme for majestætsforbrydelse til de to grever, mens dronningen, der aldrig igen skulle se sine børn, blev sendt i eksil i tyske Celle.

Men hvad med de to tænder? Vi søger...

I 1771 var Struensee på toppen. Hans forhold til dronning Caroline udmøntede sig i den lille prinsesse Louise Augusta, og samtidig havde han frie hænder til at reformere enevældens Danmark.

Men mens han Struensee tog sig af rigets affærer og dyrkede sit forhold til dronningen, sørgede han også for at børste sine tænder. Og ved hjælp af den gamle recept er vi i dag i stand til at genskabe tandpastaen og vurdere dens kvalitet. For hvad i alverden laver en ingrediens som f.eks. drageblod i en tandpasta?

Medvirkend...

Struensee skulle egentlig blot af været kongens livlæge, men der går ikke mange måneder efter hans ankomsten til København, før han bliver en central figur ved Christian 7.s hof. 

Han også indyndet sig hos den ellers skeptiske dronningen, og snart får han udmanøvreret den gamle magtelite, der må se sig kørt ud på et sidespor. Et radikalt reformarbejde tager sin begyndelse.

Vi kigger også nærmere på tidens tandpleje, for vi ved, at Struensee passede godt på sine tænder, mens hans gradvist tilranede sig mere og mere magt. Og s...

I Medicinsk Museions samling i København findes en mystisk genstand: En forgyldt ramme med to tænder og en gammel håndskrevet seddel. 

På sedlen hævdes det, at tænderne har tilhørt ingen ringere end hoffolkene Johan Friedrich Struensee og Enevold Brandt, som i 1772 begge blev halshugget på Østre Fælled.  

Men er det sandt?

Medvirkende: Anne Bernth Jensen, kurator, Medicinsk Museion.

Serien udgives i samarbejde med Medicinsk Museion og med støtte fra Carlsbergfondet.

I denne episode skildrer vi Bremerhavens kometagtige succes i lyset af 1800-tallets udvikling i Tyskland med industrialisering, befolkningstilvækst og samlingen i 1871. 

Det var dog ikke alle tyskere, der nød godt af forandringerne, da Tyskland i løbet af 1800-tallet blev en stormagt. Bremerhaven var nemlig tyskernes foretrukne havn, hvis man ønskede at prøve lykken i den nye verden. 

Serien udgives i partnerskab med Rejselandet Tyskland.

Den lille by Weimar i Thüringen blev et kulturelt verdenscentrum i 1700-tallet, da kulturelt interesserede fyrste, der bl.a. gav geniet Goethe gode muligheder for at udfolde sig. 

Intellektuelle og kunstnere strømmede snart til hoffet, der kom til at præge ikke bare den kulturelle udvikling i Tyskland men også i resten af Europa, herunder Danmark. Den tyske romantik, der voksede ud af Weimar og det nærliggende Jena i begyndelsen af 1800-tallet, satte gang i tankerne hos danske intellektuelle som f.eks. Henrich Steffens, der var med til at forme fætteren N.F.S. Grun...

Få steder illustrerer bedre end Mannheim i Baden-Wüttemberg Tyskland som centrum for det europæiske kontinents utallige konflikter. Fæstningsbyen, der så dagens lys i begyndelsen af 1600-tallet, var f.eks. ikke engang 20 år gammel, da byens protestantiske forsvarere i 30-årskrigen var chanceløse mod den store katolske hærfører, general Tilly.

Siden blev byen igen ødelagt af franske tropper i 1689, og efter en møjsommelig genopbygning, der frembragte indtil flere barokke arkitekturperler, blev byen igen offer for Napoleonskrigene og Anden Verdenskrig. 

Men gang på gang har Mannheim rejst sig af asken, og byen har ig...

Sachsen-Anhalt er Luther-land. Det var her, Luther voksede op, og det var i byen Wittenberg, at han med sine 95 teser i 1517 satte gang i den protestantiske løsrivelse fra den katolske kirke. 

Den frafaldne tyske munks oprør mod pavekirken begivenheders betydning for det lutheranske Danmark kan ikke undervurderes, og vi fortæller om Luthers verden, hans oprør og dets konsekvenser i Tyskland og det øvrige Europa.

Serien produceres i partnerskab med Rejselandet Tyskland.

Lübeck har længe været et yndet mål for danske turister, og det er der en god grund til. Lübeck er rig på fantastiske fortidsminder og storslået kunst, arkitektur og musik. 

Vi fortæller om den fremtrædende hansestad og om de mange handelsforbindelserne, der gjorde Lübeck til en af kejserrigets førende byer. Og så kommer naturligvis også ind på  de mange konflikter og samarbejder mellem Lübecks borgmestr den danske kongemagt.

Serien produceres i partnerskab med Rejselandet Tyskland.

Denne gang dykker vi ned i det beskidte politiske magtspil, der kulminerede, da den nordtyske greve Henrik af Schwerin kidnappede Valdemar Sejr og satte ham i fangenskab i det såkaldte Valdemarstårn i Dannenberg syd for Elben.

Det blev begyndelsen til et storpolitisk tovtrækkeri, som involverede ikke bare kongen og greven, men også paven og kejseren. Vi undersøger motiverne for tilfangetagelsen og vender de langtrukne forhandlinger for at få frigivet Valdemar og søn. 

Serien produceres i partnerskab med Rejselandet Tyskland.

Ikke kun kejsere, konger og paver gjorde sig gældende i middelalderens Europa. Den hertug af Sachsen og Bayern, Henrik Løve, formåede i 1100-tallet at opbygge et mægtigt imperium midt i kejserens rige. På sit højeste herskede han over land fra Alperne til Østersøområdet, hvor han arbejdede sammen med Valdemar den Store.  

Men hvorfor tillod kejseren Henrik Løve at tilrane sig så meget jord, og hvorfor tog han det hele fra ham igen?

Hør historien om Henrik Løve og han prægtige residensstad, Braunschweig.

Serien producer...

Da saksernes områder omkring år 800 var blevet indlemmet i det Tysk-romerske Rige, begyndte kristne missionærer snart at dukke op i det hedenske Danmark. 

Bremen indtog en nøglerolle i bestræbelserne på at kristne skandinaverne, og både Danmark, Sverige og Norge blev en del af ærkebispestiftet Hamburg-Bremen frem til begyndelsen af 1100-tallet. 

Vi beretter om Ansgar, Adam af Bremen og andre centrale skikkelser fra Bremens storhedstid som mægtig bispeby for Nordtyskland og Skandinavien. 

Serien produceres i partnerskab med Rejselandet Tyskland.

Da Romerriget brød sammen, og Europa gik ind i middelalderen, opbyggede de germanske frankere et mægtigt imperium i det nordvestlige hjørne af kontinentet. 

Det hele kulminerede, da Karl den Store i år 800 blev kronet som kejser i Rom. Det indvarslede en ny æra, hvor kristendommen med vold og magt nåede større og større udbredelse i de hedenske områder. Og hvor tyske Aachen blev et centrum for nye tanker, musik og... små bogstaver!

Serien produceres i partnerskab med Rejselandet Tyskland.

Under sine felttog i Gallien i det sidste århundrede før vor tidsregning stødte den romerske hærfører Julius Cæsar på et skræmmende folkefærd ved navn germanerne.  De var nogle rå børster, men med tiden begav romerne sig alligevel ind Germaniens dystre skove.

Det blev et kulturmøde, der har sat sig varige spor i den europæiske udvikling. Og det, som siden blev Tyskland, er rig på fortidsminder fra romernes forsøg på at holde styr på området.

Serien produceres i partnerskab med Rejselandet Tyskland.

Efter formand Maos død lykkedes det Deng Xiaoping at udradere den såkaldte Firebande, der blandt talte Maos enke, Jiang Qing. 

Herefter slog Kina ind på en ny økonomisk kurs, som siden har gjort landet til stedet for hele klodens industriproduktion. Det har gjort det tidligere så tilbagestående Kina til en global økonomisk supermagt, men uden at der er fulgt ytringsfrihed og demokrati i kølvandet.

For selvom Deng Xiaoping åbnede den kinesiske økonomi, så slog han hårdt på de folkelige protester i 1989. Så mens muren faldt, og den europæiske østblok faldt fra hinande...

I 1949 stod de kinesiske kommunister med formand Mao i spidsen tilbage som sejrherrer efter årtiers strid om magten i Kina. 

Men dermed var lidelserne ikke ovre for det krigshærgede land. Maos forfejlede reformprogram 'Det store spring fremad' i slutningen af 1950'erne førte til en hungersnød, der kostede millioner mennesker livet, og i det efterfølgende årti afstedkom Kulturrevolutionen nye lidelser i det hårdt prøvede land. 

Serien om Kinas historie er støttet af Carlsbergfondet og er anden sæson af fire i projektet ‘Kulturens vugge’. 

Klip og redigering: Nikolaj Kirk

Da det oldgamle kejserrige sygnede hen og forsvandt, stod Kina ved en korsvej. Hvilken kurs skulle det gigantiske land nu slå ind på?

Snart blev Kina skueplads skueplads for en gigantisk kamp mellem nationalisten Chiang Kai-shek, kommunisten Mao Zedong samt de japanske imperialister, der invaderede Kina i 1937 og tyvstartede Anden Verdenskrig tyvstartede i Kina. 

Og da verdenskrigen endelig endte, gik der ikke længe, før borgerkrigen rasede videre.

Til sidst stod Maos kommunister tilbage som sejrherrer, og Chiang Kai-shek måtte fortrække til Taiwan. Kina havde fundet sin retning.

Serien...

Normalt betoner vi i Vesten ydmygelserne af den kinesiske kejser under Opiumskrigene, når vi skal forklare, hvorfor det 2000 år gamle kejserdømme styrtede i grus i 1912. 

Men faktisk skal forklaringen nærmere findes den utrolige befolkningseksplosion, som Kina oplevede i 17- og 1800-tallet, hvor befolkningstallet steg fra ca. 100 mio. til omkring 430 mio.

Befolkningsvæksten afstedkom store sociale og politiske spændinger, og især Taipingoprøret (1851-64), men også Bokseropstanden omkring år 1900, var stærkt medvirkende til, at barnekejseren Pu Yis abdikation i 1912.

Serien om Kinas historie er støttet af Carlsbergfondet og er anden s...

Ming måtte i 1644 afgive kejsermagten til Qing-dynastiet, som endte med at blive det sidste af en lang række kinesiske kejserdynastier. 

Faktisk var Qing en ikke-kinesisk familie fra Manchuriet, som udnyttede sitationen, da Ming anmodede om hjælp til at slå et oprør ned, og de endte med selv at tage magten i 1644.

Under Qing begyndte Europa for alvor at interessere sig for at handle med kineserne, også danske købmænd spandt guld på kinesiske varer, som var i høj kurs på vores breddegrader.

Men efter en perioden med fred og stab...

Mongolerne blev i 1368 fordrevet fra kejsertronen efter et stort bondeoprør, og i de kommende knap 300 år var det Ming, der sad på magten. Den første Ming-kejser var Zhu Yuanzhang, og han holdt på magten med brutale midler og slog hårdt ned på alle ansatser til oprør.

Vi kender Ming-dynastiet fra de berømte vaser, men det var også under Ming, at den kinesiske mur fik den udformning, vi kender i dag. Men hvad er der ellers? Ikke så lidt! Lyt med.

Serien om Kinas historie er støttet af Carlsbergfondet og er anden sæs...

Efter Tang-dynastiets fald i begyndelsen af 900-tallet gik Kina ind i periode kendt som de ‘De fem dynastier og ti kongedømmer’, inden Song-dynastiet samlede riget igen.

Selvom tiden under Song bar præg af politisk ustabilitet, så regnes den i dag for at være et kulturelt højdepunkt i kinesisk historie. Dog blev presset fra de nordlige rytterfolk så stort, at hoffet først måtte rykke sydpå, og i 1200-tallet blev Song sat ud af spillet af mongolerne under Kubilai Khan. Hans dynasti, Yuandynastiet, satte sig nu på magten og skabte store forandringer i Kina. Blandt a...

Efter en lang periode med opløsning, blev Kina i 581 samlet under Sui-dynastiet, som dog snart blev offer for et oprør og ersattet af Tang-dynastiet i 618.

Især i begyndelsen af Tang-kejsernes knap 300 år ved magten oplevede Kina en periode med stor velstandsstigning for mange kinesere, og der var også store teknologiske fremskridt i form af f.eks. udviklingen af bogtrykkerkunsten og opfindelsen af krudt.

Men som så mange andre kinesiske kejserdynastier gik Tang ind i en periode med politisk uro og oprør, og dynastiet blev efter flere oprør udraderet i år 907.

Seri...

Qindynastiet fik i 221 f.v.t. samlet Kina, men selv holdt det ikke længe. Snart blev det brutale styre væltet, og oprøreren Liu Bang fra slægten Han tog efter en blodig borgerkrig magten og blev siden kendt som kejser Gaozu.

Handynastien sad på magten i knap 200 år, fra 202 f.v.t. til 220 e.v.t., mens Romerriget oplevede sin storhedstid. Men hvad vidste oldtidens romere og kinesere egentlig om hinanden? 

Serien om Kinas historie er støttet af Carlsbergfondet og er anden sæson af fire i projektet ‘Kulturens vugge’. 

Klip og redi...

Hvordan blev Kina til et kejserdømme og allerede i oldtiden en dominerende magt i Asien? I mere end to hundrede år, en periode kendt som de stridende staters periode, kæmpede og konkurrerede forskellige magter, indtil Qinstaten til sidst udraderede sine konkurrenter. 

Serien om Kinas historie er støttet af Carlsbergfondet og er anden sæson af fire i projektet ‘Kulturens vugge’. 

Klip og redigering: Nikolaj Kirk

Fredsslutningen efter Den Fransk-tyske Krig i 1871 skabte et nyt Europa, der vra med til at kridte banen op for det følgende århundredes altødelæggende verdenskrige. Og så blev den definerende for den danske udenrigspolitik helt op til afslutningen på den tyske besættelse i 1945. 

Da Frankrig endelig kastede håndklædet i ringet, banede det vejen for proklamationen af det samlede tyske kejserrige. Men utilfredsheden med den nye franske regering lurede i Paris, og en opstand resulterede i den revolutionære Pariserkommune.
Men hvad banede helt konkret vejen for et samlet Tyskland, og hvorfor blev nedkæmpelsen af det revolutionære Paris så brutal?

Egentlig burde krigen være slut, da Napoleon måtte overgive sig efter fra Slaget ved Sedan. Men en ny republikansk regering i Paris besluttede sig for at fortsætte kampen, og krigen fortsatte derfor ind den usædvanligt kolde vinter 1870-71.

En dansk kaptajn ved navn Vilhelm Dinesen fik i særdeleshed kulden at føle, da han sluttede sig til den franske Østarmé, der begav sig ud på en umulig mission for at undsætte et fransk fort nær grænsen til Schweiz. Det blev både blodigt og koldt. 

Afsnittet rummer beskrivelser...

Få uger inde i krigen lykkedes det preusserne og deres allierede at isolere store dele af de franske styrker i fæstningsbyens Metz, og da kejser Napoleon 3. med en ny hær drog ud for at undsætte sine soldater endte det i et totalt nederlag ved Sedan. Kejseren måtte simpelthen gå i krigsfangenskab.

Men betød det, at krigen var slut? Og hvordan forholdt man sig til krigen i Danmark?

Da krigen var erklæret tog de krigsførende parter fat på at mobilisere tropperne, og mens de tyske bestræbelser gik som smurt, gik det helt i ged for franskmændene. 
Allerede få dage inde i krigen så Napoleon 3. sig nødsaget til at improvisere, og da kamphandlingerne gik i gang, viste det sig, at Frankrig stod over for en stærkere modstander end først antaget.

I 1870-1871 røg Frankrig i totterne på en række tyske stater med Preussen i spidsen i en krig, der forandrede Europa og pegede frem mod det 20. århundredes verdenskrige. 
Men hvad udløste konflikten? Det er en besynderlig historie om et kandidatur til den spanske trone, en presset kejser med nyresten samt en preussisk ministerpræsident med lus i skindpelsen.

Under den kolde krig holdt Sovjetunionen længe trit med med sin store konkurrent USA, men rum- og våbenkapløb og et ønske om bedre levestandarder i det enorme imperium blev med tiden en stor belastning for økonomien.

Først gik Sovjetunionen ind i periode med stagnation, siden begyndte krisen at kradse, og i 1980'erne slog Mikhail Gorbatjovs forsøg på at reformere det kommunistiske samfund fejl.

Først forsøgte en flok kommunistiske hardlinere i sommeren 1991 at kuppe generalsekretæren, og sidst besluttede lederne af Rusland, Ukraine og Belarus at lægge Sovjetunionen i graven. 

Efter Lenins død blev Stalin efter en brutal magtkamp leder af Sovjetunionen, og russerne og unionens mange mindretal gik ind i en periode med udrensninger og sultkatastrofer. Alligevel nedkæmpede den martrede befolkning Nazityskland nuder Den Store Fædrelandskrig, hvor Sovjetunionen efter ufattelige lidelser stod tilbage som sejrherre.

Men hvordan lykkedes det Stalin at holde på magten, når hans regeringstid bød på så store lidelser for befolkningen?

Serien er støttet af Carlsbergfondet.

Konsulent: Birgitte Beck Pristed

Klip: Nikolaj Kirk/Mia Brosbøl Jensen

Musik: Prokofiev: Krig og fr...

Efter den sidste revolution i 1917 satte Lenins bolsjevikker sig på magten og gik straks i kødet på alle politiske modstandere. Og efter en blodig borgerkrig kunne bolsjevikkerne oprette Sovjetunionen i 1922.

Obs: Grundet helt enorme mængder spændende stof er dette afsnit opdelt i to dele. 

Serien er støttet af Carlsbergfondet.

Værter: Anders Olling og Hans Erik Havsteen  

Klip/redigering: Nikolaj Kirk og Mia Brosbøl Jensen 

Konsulent/ekspert: Birgitte Beck Pristed